Pilot og senere forsvarschef fejrede i dag 45-årsdagen for det første F16 fly i Danmark
Den allerførste pilot, der fik lov at lande et F16 i Skrydstrup i 1980. Han blev senere chef for Forsvarsstabens Operations- og Driftsstab.
Foto: Julie Rasmussen, TVSYD
Lørdag er det præcis 45 siden, at Skrydstrup fik en ny, strømlinet jetjager. Det første F16-fly i Danmark.
Det første F16 fly landede på flyvestationen i Skrydstrup den 18. januar 1980. Det er i dag blevet markeret i Skrydstrup - og med fine gæster.
Blandt gæsterne var den allerførste pilot, der fik lov at lande F16-flyet. Christian Hvidt, der senere blev chef for Forsvarsstabens Operations- og Driftsstab.
- Det er selvfølgelig nostalgisk, og på en eller anden måde meget specielt. Men da jeg landede her på Skrydstrup, da var det jo totalt nyt og banebrydende, og et fly der overgik alt, hvad der overhovedet fandtes i verden på det tidspunkt, fortæller den nu pensionere F16-pilot og chef i Forsvaret.
- Jeg fatter ikke, at tiden er gået så hurtigt, og så samtidig komme her til Skrydstrup og vide, at den er på vej ud, lyder det fra den tidligere general?
Drømmer stadig om at flyve
Christian Hvidt er pilotuddannet i Flyvevåbner og dansk general og forsvarschef fra 1996 til 2002. Den 82-årige militærmand indrømmer, at han godt kan savne at flyve et kampfly.
- Jeg kan drømme om det stadigvæk, så det er noget, der følger dig hele livet. Jeg tænker også, at for mange er det måske en drengedrøm at komme op at flyve i sådan en.
Hvad kræver det at flyve sådan et fly?
- Jamen, hvis du skal flyve operativt, så kræver det, at du er i virkelig god form, og at du er særdeles veluddannet, og at du har viljen og kapaciteten til at bruge alle de systemer, der er ombord på flyet og være en del af en flyvende enhed.
- Så det er jo ikke kun det at flyve flyet. Er du med i en kampflyenhed, som har nogle på mange måder specielle opgaver, så har du et miljø, hvor du har blind tillid til dem, du arbejder sammen med. Blind tillid til din makker er forudsætningen for at være en flyvende eskadrille, lyder det fra Christian Hvidt.
24-årig er yngste kvinde med særlig uddannelse
Iben Thisvad håber at inspirere kvinder, der går med en trænerdrøm i maven.
Iben Thisvad skød brystet frem, da hun fik en skade i ryggen som 17-årig. Hun er i dag en fremadstormende fodboldtræner og blev i begyndelsen af året en historisk en af slagsen.
Iben Thisvad var i september 2023 en af 106 licenserede kvindelige fodboldtrænere, hvilket udgjorde knap fire procent af den samlede trænermasse i landet.
Derfor tillader jeg mig at spørge en af de få kvindelige fodboldtrænere i landet kækt.
Er det et udtryk for, at mænd er bedre som fodboldtrænere?
- Det tænker jeg bestemt ikke. Jeg tror tværtimod, at det er et udtryk for, at fodbold traditionelt set og stadig er mandsdomineret, hvor mændene har været vant til have de positioner, siger Iben Thisvad.
Iben Thisvad skiftede Kolding IF ud med FC Midtjylland ved årsskiftet. Hendes kontrakt med midtjyderne løber frem til sommeren 2028.
Foto: Susan de Klerk
Den 24-årige fodboldtræner fra Horsens mener, at mere synlighed kan få flere kvinder i trænertøjet. Et syn hun ikke selv havde øjet for, da hun var yngre.
Kun haft mandlige trænere
Iben Thisvad spillede oprindeligt fodbold i FC Horsens, men en rygskade satte en stopper for det i de senere teenageår.
Hun var dog ikke færdig med sporten. Klubben spurgte Iben, om det ikke var noget for hende at blive træner.
Iben Thisvad spillede selv fodbold i den lokale klub FC Horsens, og det var også her, at trænerkarrieren begyndte.
Foto: Privatfoto
- Det føltes naturligt, selvom det ikke var noget, jeg selv havde tænkt på. Men jeg blev grebet af det, og det var sjovt, fedt og motiverende stadig at have en rolle i fodboldmiljøet, siger hun.
Hvorfor var det ikke naturligt at gå den vej i første omgang?
- Det er jeg usikker på, da jeg håbede på stadig at spille fodbold. Det har nok implicit spillet ind, at jeg aldrig selv havde en kvindelig træner. Det er ikke ens betydende med, jeg kunne gå trænervejen alligevel, men der var ikke de naturlige rollemodeller at se op til, siger Iben Thisvad.
Iben Thisvad spillede selv fodbold i den lokale klub FC Horsens, og det var også her, at trænerkarrieren begyndte.
Foto: Privatfoto
Talentet som fodboldspiller rakte nok ikke til en professionel karriere, men efter et par sæsoner som træner i barndomsklubben, kom tiden til et større niveau for den dengang 20-årige horsensianer.
- Jeg brændte for det, så jeg ønskede at komme i et miljø, hvor fodbold nærmest var hverdagen og rummede mere end bare to træninger om ugen, siger hun.
Den mulighed fik hun en time syd på i Kolding IF, hvor hun var træner på klubbens akademi i tre og et halvt år.
På bølgelængde med spillerne
Det er vigtigt for Iben Thisvad at kende menneskerne og ikke kun fodboldspillerne, hun arbejder med. Derfor er hun også interesseret i at høre om spillernes liv udenfor kridtstregerne.
Iben Thisvad jubler med sit hold i Kolding IF efter at have vundet en turnering for elitehold i Stensballe i sommer.
Foto: Privatfoto
Det er noget, som har fået 16-årige Kamma Bundgaard Fredsted fra Kolding til at blive ved med at spille fodbold.
Hun spiller for Kolding IFs U-19 hold, hvor fodbold fylder det meste af ugeskemaet med fem træninger og en kamp samtidig med at tage en ungdomsuddannelse.
Kamma Bundgaard Fredsted havde ikke haft kvindelige trænere før Iben Thisvad.
Den unge fodboldspiller ser fordele i en kvindelig træner.
- De er lidt mere på samme bølgelængde som os selv, så vi kan også snakke om andre ting end fodbold, hvis der er noget, der fylder ved siden af, siger Kamma Bundgaard Fredsted.
Kamma Fredsted Bundgaard spiller på akademiet i Kolding IF og har haft Iben Thisvad som træner.
Foto: Daniel Just Schram, tvSyd
Trods få kvindelige trænere på landsplan er tre ud af fire cheftrænere på Kolding IFs akademi kvinder.
Klubben ansætter først og fremmest på baggrund af kompetencer ifølge Kasper Mayland Kjærsgaard, der er ansvarlig for pige- og kvindeafdelingen. Alligevel er det ikke tilfældigt, at majoriteten er kvinder på cheftrænerposten.
- Nogle mænd kan godt være højtråbende og skabe et miljø, som vi ikke vil have omkring pigerne. De skal dog også kunne klare, at der bliver sat nogle krav til dem, og det synes jeg også, kvinderne er gode til, siger han og mener, at kvindelige trænere er en mangelvare herhjemme.
Kasper Mayland Kjærsgaard er ansvarlig for pige- og kvindeafdelingen i Kolding IF. Han synes, det er vigtigt med flere kvindelige fodboldtrænere.
Foto: Daniel Just Schram, tvSyd
Iben Thisvad skal ligesom spillerne balancere en travl fodbolduge med et uddannelses- eller arbejdsliv ved siden af. Hun læser til pædagog i Horsens, så de fleste dage varer fra klokken otte om morgenen til klokken ti om aftenen.
- Det er travlt og hektisk til tider, men jeg oplever det ikke sådan for det meste. Det er så meningsfyldt for mig, og det er det både for min personlige udvikling men også muligheden for at påvirke spillernes fodboldmæssige kompetencer og den dannelsesrejse, jeg oplever, de også er på. Det er enormt motiverende, og det vil jeg gerne bruge tid på, siger hun.
Iben Thisvad var træner på Kolding IFs akademi i tre og et halvt år. Her står hun med assistenttræner Ricky Jensen efter at have vundet Pokalturneringen.
Foto: Michelle Geertsen
Iben Thisvad mangler halvandet år af sin pædagoguddannelse, men hun færdiggjorde en stor skalp på træneruddannelsen i begyndelsen af året.
Yngste kvinde i landet
Der er fire niveauer indenfor trænergerningen, som opdeles i en C, B, A og pro licens.
Jo højere niveau man vil træne på, jo højere licens kræver det. Iben Thisvad har for nyligt gjort sine træningsmuligheder større, da hun i januar blev den yngste kvinde i landet med en A-licens. Her bestod hun den endelige prøve med topkarakter.
- Det er jeg enormt glad for og stolt af. Det var en ambition for mig, og så var jeg heldig at være i en klub, der har troet på mig og skubbet mig i den retning, siger hun.
Trænerevnerne skal dog ikke bruges i Kolding, da hun ved årsskiftet drog til FC Midtjylland.
Her er hun frem til sommeren 2028, hvor det kommende halve år er transitionstræner, hvorefter hun overtager roret som cheftræner for U-19 holdet.
Alligevel klapper hendes tidligere klub i hænderne over bedriften.
- Hun er mega sej, og hun er helt klart en stor rollemodel for os, da hun har stået det samme sted, som mange af os gør lige nu, siger Kamma Bundgaard Fredsted.
Iben Thisvad skiftede Kolding IF ud med FC Midtjylland ved årsskiftet. Hendes kontrakt med midtjyderne løber frem til sommeren 2028.
Foto: Susan de Klerk
Iben Thisvad drømmer om at gøre livet som fodboldtræner til en levevej og gerne med stort cheftrænerjob i udlandet.
Hun har dog svært ved at betragte sig selv som en rollemodel.
- Det er et stort ord, men jeg håber at inspirere nogen. Både mine spillere på nært hold men også andre kvindelige trænere ved at vise, at der er plads til dem, siger hun.
Overfald tvinger Marianne til at lukke værtshus
Marianne Nygaard, der ejer tartan Pub, lukker pub efter overfald.
Foto: privat
Tartan Pub har ligget midt i byen i 50 år. Nu er den lukket.
- 'Denne opdatering har været og er det sværeste i mit liv. Det har kostet mig sindssyg mange tåre og snakke med mig selv og dem tæt på mig. MEN jeg har d.d. afleveret nøglerne til min elskede pub'.
Sådan skriver Marianne Nygaard, der er indehave af Tartan Pub i Vejle midtby, på sin Facebookprofil.
Efter Marianne Nygaard blev overfaldet på pubben natten til den 26.december 2023 - altså for godt et år siden, har det været svært for værtshusindehaveren at gå på arbejde.
- 'Jeg har været sparsomt på tartan pub i 2024. Jeg har kæmpet en kamp for at komme tilbage, til at feste med alle vores fantastiske gæster, mit elskede personale og mine dejlige samarbejdspartnere og mine gode venner. Alt det jeg altid har kunne og elsket, men desværre kan jeg det ikke mere…', lyder det fra kvinden, der overtog driften af pubben i 2019.
Ifølge Vejle Amts Folkeblad er Tartan Pub lukket med øjeblikkelig virkning, og det er usikkert, om pubben genåbner med en ny forpagter.
Ifølge mediet har Marianne Nygaard brug for ro, og hun har derfor ikke yderligere kommentarer.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
_clsk
tvsyd.dk
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.