Play

Oliver løser professorterninger lynhurtigt i blinde

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I weekenden var der speedcubing-turnering i Vojens, og 18-årige Oliver Lundø Jensen var en af arrangørerne. Han kan løse Rubik's Cubes hurtigere end de fleste - både med og uden bind for øjnene. Lige nu er han nummer fire på landsplan.

Læge advarer: - Det er for nemt at sende patienter til en ADHD-udredning

- Jeg har selv ADHD. Hvis altså jeg skulle gå ud fra den test, vi præsenterer for vores ADHD-patienter, siger speciallæge Anders Frey. Foto: Finn Grahndin
Udgivet

Antallet af ADHD-patienter er stærkt stigende, og det presser de psykiatriske sygehuse. En af grundene er, at de praktiserende læger stort set ikke har mulighed for at sige stop.

Han hejser et rødt flag.

- Det er simpelthen for nemt, siger speciallæge Anders Frey, tidligere lægehuset på Fanø nu i lægehus i Hjerting.

Han oplever, at patienter kommer til ham med et stort ønske om at få en udredning for ADHD. Uden han har ret mange andre muligheder for at sige andet end "ja, selvfølgelig".

Lægen har en samtale med patienten om de symptomer, de oplever som kunne være knyttet til ADHD, og så har lægen desuden 12 spørgsmål, som patienten skal svare på.

Har selv ADHD ifølge test

- Jeg har selv prøvet at tage testen med de 12 spørgsmål og ud fra resultatet, så har jeg også ADHD, siger speciallæge Anders Frey.

De første tre spørgsmål lyder:

  1. Hvor ofte har du problemer med at få gjort en opgave helt færdig- når først den mere interessante del af arbejdet er overstået?

  2. Hvor ofte har du problemer med at få ting ordnet når du har en opgave der kræver planlægning?

  3. Hvor ofte har du problemer med at huske aftaler eller andre ting, du burde huske?

Testen med de 12 spørgsmål som mange kan nikke genkendende til. Foto: Finn Grahndin

Ekspeditionskontor

- Lidt provokerende sagt, så kan man jo sende halvdelen af den danske befolkning til udredning for ADHD på den her baggrund, siger han.

Han peger på, at der selvfølgelig er tale om en samlet vurdering. Men:

- Det kan være svært at bruge de muligheder jeg har for at modargumentere overfor folk, der kommer til mig med det formål at få en udredning for ADHD. Og sige: Nej, det tror jeg ikke du har.

Anders Frey synes, det er frustrerende, at han på den måde bliver et slags ekspeditionskontor for patienter med mulig ADHD. Især velvidende at det kan betyde ekstraarbejde for den psykiatri, der i forvejen har en enorm arbejdspukkel og dermed en meget lang ventetid netop for folk, der gerne vil udredes for ADHD.

Siden 2013 er antallet af danskere der tager receptpligtig ADHD-medicin steget fra 40.000 til 110.000 danskere. Det fortæller tal fra Danske regioner.

Du har ADHD, men desværre....

Men især er det frustrerende, synes han, at det går ud over patienten, som har en forventning om at få hjælp til et bedre liv, når han/hun bliver henvist til en udredning for ADHD, men oplever at døren reelt bliver lukket i årevis.

- Det svarer til, at jeg sidder med en patient, der måske har brækket et ben, og sender vedkommende på sygehuset, hvor man tager et røntgenbillede af patientens ben og konstaterer, at "ja, det er brækket". Men at ortopædkirurgen så ikke vil gøre noget ved det, siger Anders Frey.

I tredje kvartal var ventetiden for en udredning i børn og unge psykiatrien i Region Syddanmark i gennemsnit på 148 dage. Her overholder 24 procent af udredningerne den fastsatte tidsfrist på 30 dage.

Forstår kritik

Hans patient Camilla Sandholdt, der blev udredt af en privatpraktiserende psykiater i Kolding, kan godt forstå lægens kritik.

- Jeg tænkte ikke selv på det, da jeg gennemgik testen, men det er bestemt nemme spørgsmål, som nok rammer meget bredt, siger hun og forstætter:

- Men jeg kan godt forstå de patienter, der kommer til en læge med et ønske om at blive udredt for ADHD, hvis de giver den gas med svarene. Altså måske overdriver lidt. For det gælder jo for dem om bare at komme ind i køen, selv om den er nok så lang.

Mette Frederiksen lovede i sin nytårstale, at ventetiderne i psykiatrien skal ned. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nytårstale - Lovede kortere ventetider i psykiatrien

- Ventetiderne i psykiatrien skal ned, sagde Mette Frederiksen (S).

Det er der behov for. For i de seneste år er det kun gået én vej med ventetiderne til psykiatere: Opad.

1. december kaldte Morten Freil, der er direktør i organisationen Danske Patienter, situationen for “voldsom” over for TV 2. Det går den helt gale vej med ventetiderne til udredning i psykiatrien.

Overskridelsen af børn og unges udredningsret kan ses i tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Tallene blev offentliggjort i midten af december og viser, at retten blot blev overholdt i 18 procent af de cirka 2600 forløb i tredje kvartal af 2024.

Kilde: TV2

Kvinde kørte ind i træ - pas på glatte veje

Arkivfoto.
Udgivet

Vejene i Syd- og Sønderjylland kan være glatte fra morgenstunden.

Vinden er aftaget efter stormen Floriane, og torsdag byder på mest tørt vejr med lidt sol. Dog ligger temperaturen omkring frysepunktet, så det handler om at passe på i morgentrafikken, for det kan være glat.

Det måtte en 23-årig kvinde sande, da hun kørte på Jelshøjvej vest for Vejen og Askov. 

- Personbilen gled ud i rabatten og ramte træ. Kvinden er ok, men der blev rekvireret en ambulance for at tilse hende på stedet, fortæller Jacob Matthiesen, vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

I nabo-politikredsen i Sydøstjylland er der ingen meldinger om uheld i nattens løb. Dog advarer vagtchef Søren Liisberg om glatte veje især omkring Kolding. Vejene i hele Syd- og Sønderjylland er saltet i løbet af natten og morgenen.

I løbet af dagen kommer temperaturen op på plus 1 til 4 grader, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.