Øremærkede millioner skal hjælpe syddanske unge, men først skal de turde at være sårbare
Nyt projekt giver unge mulighed for medbestemmelse, når tre millioner skal fordeles til lokale tiltag. Men det kræver, at de tør åbne sig og tale ærligt om det, der gør livet svært.
Ensomhed, en følelse af utilstrækkelighed og lav livstilfredshed.
Det er blot noget af det, som flere og flere unge oplever i deres dagligdag, viser en rapport fra Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd, VIVE.
Nogle gange oplever jeg, at forældre kan have en ide om, at det kun er en psykolog, som deres børn kan tale med
Maja Vain Gilbert, ungdomspsykolog
For at bremse udviklingen har TrygFonden dedikeret en særpulje på tre millioner kroner til at støtte projekter, der skaber bedre trivsel blandt børn og unge i Syddanmark.
I løbet af forsommeren har de derfor talt med 600 unge i Syddanmark. Samtalerne fandt blandt andet sted i Haderslev, hvor youtuber og influencer Signe Kragh holdt oplæg om at turde være sårbar og fortælle andre om det, der gør livet svært.
- Personligt har jeg været bekymret for, hvad andre tænkte, hvis jeg delte mine følelser og tanker, for jeg ville helst ikke belemre andre, men jeg har oplevet, at når jeg har været sårbar, så er jeg blevet taget imod med åbne arme, siger hun.
- Ved at række ud fandt jeg også ud af, at jeg på ingen måde er alene, men det krævede, at jeg turde være sårbar og tale åbent.
Modvægt til det polerede liv
Det er altid godt, når mennesker med indflydelse viser, at livet ikke altid er perfekt, og at det kan være godt at tale om sine udfordringer, mener national rådgivningschef hos Headspace, Christian Lund.
I Headspace møder de hver dag unge, som for første gang åbner op og fortæller om deres problemer.
Særligt udbredt blandt piger
Siden 2009 er der sket en stigning af unge i alderen 15-19 år, der føler sig ensomme, har lav livstilfredshed, et dårligt selvvurderet helbred eller oplyser, at de har haft en psykisk lidelse.
Stigningen er størst blandt de 19-årige piger. Her er andelen, der svarer, at de på et tidspunkt har haft en psykisk lidelse steget fra 21 procent i 2009 til 40 procent i 2021.
Kilde: Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd
En fællesnævner for alle disse unge er, at de oplever lettelse over at dele deres problemer med et andet menneske, og at de langt bedre kan overskue at handle på problemerne og dermed gøre noget ved dem, i det øjeblik de ikke længere går alene med dem.
- I en intern undersøgelse vi har lavet, peger unge selv på, at de har gået med deres problemer i op til et helt år uden at dele dem med nogen. Derfor er det rigtig godt, at mennesker som Signe Kragh fortæller deres egen historie, da sådanne historier fungerer som modvægt til det polerede liv på de sociale medier og dermed bidrager til, at flere unge får modet til at række ud og fortælle om deres udfordringer, fortæller Christian Lund.
Risiko for modsatte effekt
Ungdomspsykolog og stifter af psykologhuset UngTerapi, Maja Vain Gilbert, er glad for Signe Kraghs budskab, og hun understreger, at samtalen mellem unge og voksne i mange tilfælde kan være mindst lige så gavnlig som en samtale med en psykolog.
- Nogle gange oplever jeg, at forældre kan have en ide om, at det kun er en psykolog, deres børn kan tale med, hvis de har det svært, men langt hen ad vejen kan en forælder, onkel eller idrætslærer også hjælpe, siger hun.
Mens influencere som Signe Kragh kan være et forbillede for nogle unge og give dem modet til at være sårbar, kan de ifølge Maja Vain Gilbert også at have modsatte effekt.
- Hvis man deler sårbare billeder, men samtidig opretholder en perfekt poleret overflade på andre fronter på ens sociale medier, kan man risikere at give indtryk af, at man til trods for sine sårbarheder stadig lever et perfekt liv, forklarer hun og uddyber, at det kan holde andre fra at turde åbne sig, da det sårbare nu kun er accepteret, hvis resten af tilværelsen er perfekt.
Risikoen er Signe Kragh bevidst om. Hun oplever ofte, at sociale medier får kritik for at være et glansbillede, og hun indrømmer, at hun dels selv bidrager til at opretholde glansbilledet.
Kan du godt opfordre unge til at stå ved deres sårbarheder, når du selv deler så mange perfekte billeder?
- Ved første øjekast ser mine sociale medier polerede ud, men det gør de, fordi jeg godt kan lide at tage pæne billeder, og fordi det er en del af mit arbejde. Men hvis man rent faktisk dykker ned i det arbejde, jeg laver, så er det meget mere end pæne billeder. Der er videoer med morgenhår og hævede øjne, svarer Signe Kragh.
De unge bliver hørt
Med inspiration i Signe Kraghs oplæg var det de unges tur til at fortælle om udfordringerne i deres egne liv og med afsæt heri give forslag til, hvordan der skabes bedre trivsel i Syddanmark.
De skal opdrage de unge til at forstå, at det er helt normalt at have det svært
Maja Vain Gilbert, ungdomspsykolog
- Som noget nyt prøver vi at tage de unge med hele vejen og øremærke en pulje til at afhjælpe nogle af de problemer, som de unge identificerer, fortæller Lone Schultz Hedemand, der er formand for TryghedsGruppens regionale råd i Syddanmark.
Ansøg til særpuljen
TrygFodens særpulje er udviklet med afsæt i input fra over 600 unge fra Syddanmark og fokuserer især på projekter, der tager udgangspunkt i de unges eget perspektiv.
Udover samtaler med de unge har TrygFonden lyttet til over 120 regionale aktører fra NGO’er, kommuner, frivillige, foreninger og kommunalbestyrelser.
Hvis du har et projekt, som kunne have gavn af midler fra særpuljen, kan du fredag den 8. september klokken 13-13:30 komme til digitalt informationsmøde og høre mere om puljen, få indblik i ansøgningsprocessen og stille spørgsmål. Ansøgningsfristen er 1. oktober 2023.
Under samtalerne med de unge blev det tydeligt for Lone Schultz Hedemand, at de unge havde brug for et skub for at turde fortælle om det, de oplevede som en udfordring i deres hverdag.
- Jeg tror, det handler om at få taget hul på snakken om, at man har det svært, for da først de begyndte at fortælle, havde de meget at byde ind med og var åbne og ærlige om, at det nogle gange er svært at være ung, fortæller hun og bakkes op af ungdomspsykolog Maja Vain Gilbert:
- Vi kan altid opfordre de unge til at åbne sig, men det er ofte de voksne omkring dem, som har ansvaret. De skal opdrage de unge til at forstå, at det er helt normalt at have det svært, og at det er naturligt at tale om de svære ting.
Vigtigst af alt mener hun, at man som forældre skal man huske at lytte og rumme, også selvom det er hårdt at høre, når ens barn har det svært.
Her kan du få hjælp, hvis du har det svært
Der findes mange steder, hvor du som ung kan ringe eller skrive til for at få hjælp, hvis du har det svært:
Ung på linje kan kontaktes online eller på 70 12 10 00.
Børnetelefonen kan kontaktes på 116111.
Headspace kan kontaktes online eller telefonisk til de lokale afdelinger.
Psykiatrifondens rådgivning kan kontaktes online eller på 39 25 25 25.
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan du kontakte Livslinjens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage i tidsrummet 11.00-04.00. Du er anonym og må gerne ringe flere gange. Det er også muligt at skrive eller chatte med Livslinjens rådgivere.
