Hendes håndprotese svigter, men nu kan løsningen være på vej

Kirsten Tychsen er født uden venstre hånd og ben. Foto: TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Venstre hånd har altid manglet. Heldigvis hjælper teknologien hende langt hen ad vejen, men hun stoler ikke på den. For hun ved aldrig i hvilke situationer, den lader hende i stikken.

- Jeg har klippet hæk med en hækkeklipper, og pludselig tabte den grebet - og så tabte jeg hækkeklipperen. Det kunne jo være gået helt galt. Heldigvis var der en idiotknap.

Det er selv blandt dagligdagens små gerninger, Kirsten Tychsen fyldes med mistillid. 

- I mange situationer kan jeg ikke mærke, hvis den mister grebet om et glas eller en kop - eller en trillebør og så vælter den. Det er drønirriterende.

Her ses to af Kirsten Tychsens proteser. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Hun er født uden venstre ben og venstre hånd. De er begge erstattet med proteser - men to forskellige. For alt imens venstre ben er 'dødt', så er der liv i venstre hånd. I hvert fald gennem en myo-elektrisk protese. En teknologi der gør, at sensorer i protesen kan opfange spændinger fra musklen i armen, som aktiverer den elektroniske hånd.

Men selvom den avancerede protese delvist har øget hendes livskvalitet, så stoler Kirsten Tychsen ikke på dens hjælp. 

En fornyet livskvalitet

Men nu kan der være ændringer på vej. 

På Aalborg Universitet er de i fuld gang med at udvikle en nyere og bedre version af den myo-elektriske protese. En version, der skal få amputerede mennesker til at føle, at de har to naturlige hænder med følelser, som de kan stole på:

- Den (elektriske protese red.) er særlig ved, at vi indbygger noget, der kan optage den. Vi kan optage, hvad den gør. Og den information sender vi videre. Det gør vi gennem vibrationsmønstre ligesom på mobilen, fortæller Jakob Lund Dideriksen, der er lektor på universitetet og fortsætter:

- Et helt simpelt set-up er, at den klemmer om et objekt. Og så har vi sensorer i protesen, der måler noget og giver den information videre til Kirsten, så det virker for hende. 

Forskellen mellem den nuværende og kommende elektroniske protese er, at den nye skaber en kunstig følelse helt ud i fingrene - og ikke blot i protesen som helhed. 

Hvis jeg havde haft den fra start, så havde det betydet en verden til forskel

Kirsten Tychsen

Og som en del af udviklingsprocessen skal netop Kirsten Tychsen være testperson. Derfor skal hun, når Aalborg Universitet er klar til at teste den nye protese, afprøve den i hverdagssituationer i hjemmet i Starup ved Haderslev.

- Jeg synes, det er spændende - og jeg kan godt lide at være med i forsøg. Det, at jeg kan være med til at hjælpe andre, er mit fokus. Hvis ikke det gav mening og havde potentiale, så ville jeg ikke køre til Aalborg så mange gange. Jeg kan se potentialet, og det er genialt.

Kirsten Tychsen skal teste en ny protese i samarbejde med Aalborg Universitet. Foto: Privatfoto

På Aalborg Universitet har de arbejdet på projektet i omkring ti år. Og i sommer skulle Kirsten Tychsen egentlig have testet en prototype, men det kunne alligevel ikke lade sig gøre. Trods forsinkelsen vil den nyere version, ifølge Kirsten Tychsen, skabe en væsentlig forandring for alle mennesker med proteser.

- Hvis jeg havde haft den fra starten, så havde det betydet en verden til forskel. Hvis børn får den nye protese fra start, som de kan stole på, så ville de forbedre deres livskvalitet helt enormt.

Voldsomme konsekvenser

- Jeg vil kunne stole på den. Det betyder, at jeg vil kunne bruge den, som jeg bruger den anden arm. Jeg kan belaste min krop mere naturligt og lige.

I dag er Kirsten Tychsen skævbelastet, som hun selv udtrykker det. For med sin nuværende protese - som hun ikke stoler på - kompenserer hendes kræfter ikke ligeligt i kroppen.  

- Lige nu har jeg en voldsom overbelastning, så jeg er hævet i skulder og arm. Der er tryk på nerverne ned til min arm, som er lidt følelsesløs, og jeg har nedsatte kræfter. Det er en konsekvens af min overbelastning.

Ifølge hende er muskulaturen i højre side dobbelt så stor som i den venstre - den side, hvor håndprotesen sidder for enden af armen. 

Kirsten Tychsen sejler også i kajak. Til det har hun også en protese. Foto: Privatfoto

Den kommende protese vil ændre Kirsten Tychsens dagligdag markant. For med en ny og forbedret teknologi på venstre hånd, vil hun naturligt kunne belaste hele kroppen - og ikke kun højre side.

Men almindelige 'døde' proteser er dyre. Og myo-elektroniske proteser er endnu dyrere. Hvis Kirsten Tychsen skal have den nyeste model - når den er færdigudviklet - vil det kræve, at kommunen bevilliger hende en.

- Selvom det handler om økonomi, så synes jeg, at man glemmer, at nogle får nye knæ og hofter - men hvad er konsekvensen af vores ting? Det er måske dyrere for samfundet i længden. Så vil vi måske også kunne få en helt normal hverdag.

Før det dog bliver en realitet, kræver det, at projektet på Aalborg Universitet får økonomisk støtte:

- Det er en helt generel præmis inden for forskning, at vi søger fonde. Det er det primære arbejde. Med fondsmidler kan vi ansætte folk, der kan lave studier og teste det af. Det vil sige, at vores arbejde forudsætter, at vi har midler, siger Jakob Lund Dideriksen. 

Søndagsaktiviteten skaffede 900.000 kroner ind

I Syd- og Sønderjylland samlede de 900.000 kroner ind til Røde Kors. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Udgivet

Nogen brugte den solrige efterårssøndag på at stemme dørklokker for at samle penge ind til Røde Kors.

Der er indsamlet omkring 900.000 kr. kroner i Syd- og Sønderjylland, som blandt andet skal bruges på medicin og mad til dem, der lider under krig og katastrofer. På landsplan blev der samlet 13 millioner kroner ind på dagens indsamling.

- Der er et stort behov for at handle og skabe håb, siger generalsekretær i Røde Kors, Ander Ladekarl, i en pressemeddelelse.

Sammenlignet med sidste år har 1.500 flere meldt sig til at gå dør til dør og spørge om donationer. I Syd- og Sønderjylland gik omkring 2.000 rundt med raslebøsse.

Røde Kors er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden.

Ingen spillere opdagede mystisk straffespark

Sønderjyskes målmand Jakob Busk var en af de første, der gik hen til dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt, da FC Nordsjælland fik straffespark i første halvleg. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

FC Nordsjælland endte med at besejre Sønderjyske klart, men det var en speciel situation, som sendte udeholdet på sejrskurs.

FC Nordsjællands Benjamin Nygren var egentlig på vej ud for at tage et hjørnespark, men måtte vende om til sin egen overraskelse og resten af Sydbank Parks i løbet af første halvleg i kampen mod Sønderjyske.

Dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt pegede nemlig på straffesparkspletten efter en duel mellem Nygren og Sønderjyskes Daniel Gretarsson.

Her havde den islandske centerforsvarer armen på bolden, men der var ingen appeller for noget som helst. Hverken fra den svenske angriber eller resten af Nordsjælland-truppen.

- Jeg så det ikke, da jeg var i situationen. Jeg så godt, at han ramte den, men jeg så ikke hvorhenne på kroppen, han ramte bolden, siger Benjamin Nygren til TV 2 Sport efter slutfløjt.

Benjamin Nygren opdagede ikke, at han fremtvang et straffespark. Svenskeren mente efterfølgende, at udeholdet vandt fortjent. Han scorede selv målet til 3-1. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Daniel Gretarsson fik sig derfor en uheldig hovedrolle for det lyseblå hjemmehold. Han nåede ikke at se situationen igen, inden han stillede sig foran mikrofonen.

Han følte dog, at det var en tynd kendelse i momentet.

- Jeg følte, at den knap nok ramte min arm. Jeg løb bare tilbage og vendte rundt, og der følte jeg ikke, at jeg kunne have mine arme ned langs siden. Det var ret naturligt, syntes jeg, men dommeren skal træffe en beslutning, og der er VAR, så det var formentlig et straffe, siger Daniel Gretarsson.

Målmand fór hen til dommeren for svar

FC Nordsjælland kom foran efter straffesparket efter sikker udnyttelse af Marcus Ingvartsen.

Daniel Gretarsson (til venstre) følte ikke, han kunne have sine arme andetsteds i situationen. Det var Marcus Ingvartsen (til højre) ligeglad med, som kunne score sit sjette mål i de sidste tre kampe for FC Nordsjælland. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Her hoppede Sønderjyskes keeper Jakob Busk til den forkerte side. Han var én af de første, som fór hen til dommer Burchardt for at få svar efter kendelsen.

Han var uforstående til at begynde med, men anerkendte dommen, da han hørte årsagen.

- Jeg var overrasket, for jeg bemærkede slet ikke, at der var noget med hånd i spil. Men dommeren sagde, at der var en bevægelse med armen. Og der er jo billeder, som bliver kigget igennem, så hvis det er sådan, det er, så har han jo sikkert ret, siger Jakob Busk, der blev kampens spiller for hjemmeholdet.

Sønderjyske formåede ikke at komme tilbage i kampen og tabte med hele 4-1 på eget græs.

Nederlaget sender dem under nedrykningsstregen henover landsholdspausen, da Lyngby spillede 1-1 mod Randers.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com