Det ligger på parkeringspladsen foran gymnasiet, inde på gulvet i klasseværelserne, og så gemmer eleverne også brugte snusposer under bordkanten.

Snusposerne er ifølge eleverne på Haderslev Katedralskole stærkt udbredt. Flere har udviklet en afhængighed af de nikotinfyldte poser, og noget tyder på, at flere af eleverne nu vil af med den. 

En af dem er 3.g-eleven Filip Mats Peter Nielsen, der har taget snus de sidste fire år og har meldt sig til kommunens tilbud om et afvænningsforløb. 

Han havde vænnet sig til at tage en pakke snus om dagen, men da TV SYD mødte ham til sit afvænningsforløb, havde han ikke taget snus i fem dage. 

Han agter nu at forblive på den sti.

- For det første hjælper det finansielt, men jeg er meget mere frisk, sover bedre og er generelt mere glad, fortæller Filip Mats Peter Nielsen.

Tilbuddet om et forløb begyndte i 2020, og dengang var der nærmest ingen, der søgte om hjælp til at komme af med afhængighed af nikotinprodukter som snusposer, tyggetobak, vapere og lignende. 

I 2022 hjalp kommunen 50 elever fra folkeskole eller ungdomsuddannelser med deres nikotinafhængighed.

Det fortæller tobaksrådgiver i Haderslev Kommune, Christina Gellert.

- Vi er blevet bedre til at komme ud på skolerne for at fortælle om blandt andet nikotinens påvirkning af hjernen hos unge mennesker, og så at vi kan lave forløbet i skoletiden, tror jeg også er medvirkende til, at flere gerne vil have hjælp, siger hun.

En kæmpe udfordring

Rektoren på gymnasiet, Ruth Funder, har også godt lagt mærke til de mange snusposer, der ligger rundt omkring på matriklen. Hun erkender, at man ikke lykkedes med at være en nikotinfri skole, som det ellers blev indført i august 2021.

- Det er en kæmpe udfordring for os. Vi er kommet af med røg, men spørgsmålet er, om snus ikke er blevet en større udfordring nu, end rygning var tidligere, siger rektor Ruth Funder. 

Som en del i at komme problemet til livs samarbejder gymnasiet og elevrådet med kommunen for at give eleverne hjælp. 

- Vi kan ikke løfte overlæben på dem. Vi har en rolle i, at vi skal putte almen dannelse i elevernes hoveder, og derfor skal vi være med til at oplyse dem om, hvad der er sundt og skadeligt for dem, fortæller Ruth Funder.

Filip Mats Peter Nielsen bakker sin rektor op og oplever ligesom flere af de andre elever, at det er nemt at skjule snusforbruget, fordi det er lugtfrit og kan gemmes bag overlæben, hvor det ikke er tydeligt. 

- Det er svært for lærerne at få øje på, og det gør det rigtig svært for skolen at styre i forhold til de ny regler om røgfri skoletid, siger han.

Rådgiverens gode råd

I forløbene med eleverne fortæller Christina Gellert, at det vigtigste i starten er at få en bevidsthed om sin afhængighed. 

- Min oplevelse er, at mange ikke er klar over, hvor mange poser snus de tager, hvornår de gør det og hvilken adfærd, man har. Så det er første step at få den bevidsthed.

En meget håndfast regel, som kan være god at bruge, er 3-talsreglen, som er med til at inddele afvænningen i faser, hvis man ønsker at stoppe. 

Herunder forklarer hun de fire 3-taller.

- Når du får en trang til en nikotinpose, varer den oftest i tre minutter, som man skal prøve at distrahere sig væk fra. 

- Det næste er, at de første tre dage ofte er svære efter et stop, og der skal man sørge for ikke planlægge fx en fest, som kan være en 'trigger' til at afbryde sit stop, siger hun og fortæller, at her er det godt at forberede sig på, hvad man gør i eventuelle situationer, hvor det er svært.

- Efter tre uger er man rigtig langt og efter tre måneder ser det rigtig godt ud i forhold til de brud, man har gjort med sine vaner.

Ifølge Christina Gellert lykkes det for de fleste i forløbet at blive snusfri, mens andre bliver fri for det i hverdagen, men holder fast i det til fester. Hun følger op i månederne efter, men vender ikke tilbage for at se, om de snusfri har fået tilbagefald, fortæller hun.