Som det eneste gymnasium i Danmark kan Haderslev Katedralskole nu tilbyde en særlig treårig HF uddannelse
Uddannelsen får navnet HF Sport+. Den vil være for både Team Danmark og lokal-godkendte sportstalenter.
Det skriver Haderslev Katedralskole i en pressemeddelelse.
Det nye i tilbuddet er ifølge rektor på Haderslev Katedralskole, Ruth Funder, at lokal-godkendte sportstalenter også kan tage en HF på 3 år. Før var det kun Team Danmark-elever. Det betyder, at skolen nu kan lave en ren sportsklasse og det har en stor betydning for eleverne.
- Det betyder, at eleverne ikke skal vælge mellem sport og uddannelse. Konkret betyder det, at eleverne ikke kommer bagud ved at deltage i træning i undervisningstiden, siger Ruth Funder, rektor på Haderslev Katedralskole til tvSyd.
Ifølge Ruth Funder vil uddannelse betyde enormt meget for de karaktergennemsnit elitesportsudøverne forlader gymnasiet med, da de i dag oplever, at eleverne ikke lever op til det forventede potentiale i forhold til deres udgangspunkt.
- Jeg er megaglad for, at vi nu har mulighed for at tilbyde en uddannelse til eliteatleter, som gør, at de kan udnytte deres faglige potentiale, siger Ruth Funder
Haderslev Katedralskole har udarbejdet uddannelsen tæt sammen med Haderslev Kommune og TalentCenter Haderslev om at udvikle tilbuddet, som de ifølge pressemeddelelsen bliver den første til at udbyde.
- Det er en uddannelse, hvor der er lagt fokus på, at vi uddanner hele mennesker. Den tilpassede uddannelse giver talenterne de bedste forudsætninger for at lykkes sportsligt samtidigt med, at de stadig kan fokusere på de andre vigtige grene af livet, siger Hans Paarup, Akademichef i Sønderjyske Fodbold.
HF Sport+ er godkendt på et forsøg i 3 år, selvom skolen ifølge rektor Ruth Funder, søgte efter 5 år. Det var dog ikke muligt, da sidste optag på HF er i 2029, hvorefter den efter regeringsplan lukker.
Jørgen fik glasskår i munden - Nu kommer han med en opfordring til lastbilchauffører
Foto: TV 2 ØSTJYLLAND
AfMarcus Parsberg Overbye
Udgivet
I samarbejde med TV2 Østjylland
Is fra en lastbil splintrede Jørgen Mikkelsens bils forrude, da han kørte på motorvejen.
Turen hjem fra arbejdet i Aarhus tog fredag en uventet drejning for Jørgen Mikkelsen.
På motorvej E45 midt i vejarbejdet nær afkørslen til Horsens Syd fik han pludselig øje på noget fra oven.
- Så siger det alvorligt bang, siger Jørgen Mikkelsen til TV2 Østjylland her nogle dage derpå.
Det var to store stykker is, der pludselig fløj af taget på en lastbil, der kørte parallelt med ham i højre spor. Jørgen Mikkelsen kørte selv i overhalingsbanen.
- Jeg nåede at tænke tusinde tanker. Jeg var jo i choktilstand, siger han.
Det er chaufføren, som har det endelige ansvar for, at der ikke er is på traileren, når de kører afsted
Morten Lindbo, pressechef, Danske Vognmænd
Glasskår i munden
Hans forrude splintrede i mange tusinde stykker, hvoraf mange af splinterne havnede i fører- og passagersædet.
- Jeg fik glasskår i munden. Ruden splintrer jo i rigtig mange stumper, og det var ud over det hele, siger Jørgen Mikkelsen.
Glasskår fra bilruden lå rundt ved fører- og passagersæde. Foto: Privatfoto
Foto: TV 2 ØSTJYLLAND
Han drejede ud i nødsporet, hvor han fik samlet sine tanker. Ingen andre holdt ind.
Det eneste, der nu fyldte for Jørgen Mikkelsen, var, at han skulle væk fra vejarbejdets snævre kørebaner, og han fik derfor trillet bilen op på en parkeringsplads ved én af motorvejens afkørsler.
Jeg frygter, at det kunne have resulteret i et harmonikasammenstød
Jørgen Mikkelsen, Løsning
Gik til tasterne
Da nerverne fra fredagens hændelse havde lagt sig om lørdagen, gik Jørgen Mikkelsen til tasterne på det sociale medie LinkedIn, hvor han beskriver forløbet på E45.
- Jeg ville lave et pænt opråb, hvor jeg ikke klandrer nogen eller hænger nogen ud, for at gøre opmærksom på området, forklarer Jørgen Mikkelsen.
Han nåede ikke at bemærke nogen detaljer fra lastbilen, hvorfra isen kom flyvende, og opslaget er derfor henvendt generelt til vognmændene på de danske veje.
Jørgen Mikkelsens bil var noget medtaget oven på ulykken. Foto: Privatfoto
Foto: TV 2 ØSTJYLLAND
Opråbet har fået i underkanten af 3000 reaktioner og hundredvis af kommentarer fra nær og fjern af folk, som overvejende udviser sympati for Jørgen Mikkelsen, der håber, at opfordringen kan være med til at gøre en forskel.
- Det vil være fedt, hvis der kom fokus på det. Også for den stakkels chauffør, der ikke fik fjernet isen, inden han tog afsted, siger Jørgen Mikkelsen.
Kunne du have gjort noget anderledes, når du nu nåede at registrere, at der kom is flyvende?
- Jeg ved jo ikke, hvad der ville ske, hvis jeg havde klodset bremserne i. Det er svært at vide. Jeg frygter, at det kunne have resulteret i et harmonikasammenstød, siger Jørgen Mikkelsen.
Chauffører på glat is
Selvom der findes mange løsninger til at fjerne isen, er det ikke altid ligetil for chaufførerne, som skal bringe varer fra det ene sted til det andet.
Sådan lyder det fra Morten Lindbo, der er pressechef i brancheorganisationen Danske Vognmænd.
- Det er chaufføren, som har det endelige ansvar for, at der ikke er is på traileren, når de kører afsted, siger han.
- Når det er sagt, så er der forskel på, om chaufføren er hjemme hos vognmanden eller ude, når personen henter sit gods. For der er ikke snebroer over det hele, siger Morten Lindbo.
Hvad er en snebro?
En snebro er en platform, hvorfra det er muligt at skrabe is og sne fra taget et stort køretøj uden risiko fra at glide eller falde ned fra højde.
Der er i dag 43 snebroer rundt om i Danmark. Syv af dem er til at finde i Østjylland.
Der findes altså ingen fast procedure for, hvordan man som chauffør eller vognmand skal fjerne isen fra toppen af traileren, lyder det.
Det er dog chaufførens ansvar, at køretøjet er i forsvarlig stand. Det gælder også, hvis der kan falde sne og is ned fra bilen.
Falder der is og sne fra taget af traileren, så det får konsekvenser for andre, vil straffen oftest være en bøde på mellem 1000 og 3000 kroner og en betinget frakendelse af kørekortet, fremgår det af retsinformation.dk.
Jørgen Mikkelsen fortæller til TV2 Østjylland, at han også siden ulykken har været vidne til en lastbil, som tabte is fra taget af sin trailer. Det skete, da han sammen med en Falck-medarbejder mandag skulle køre sin bil på værksted.
Lili Exner synes, hendes idrætslærer er så sej, fordi hun er dygtig, omsorgsfuld og går i bad med eleverne. Nu har hun indstillet hende til prisen som Danmarks sejeste.
Hvis undskyldningen er, at du har glemt håndklædet, så kan du bare låne et. I bad skal alle.
Sådan er det efter idræt på Fanø skole, og det er blandt andet dét, der har fået 12-årige Lili Exner til at nominere sin idrætslærer Lena Moeskær til prisen som 'Danmarks sejeste idrætslærer'.
- Det gør en forskel, for så føler man ikke, man skal gemme sig. Det er ikke fordi, man ellers føler det, men det gør det lidt mere normalt, når vores lærer gør det med os, siger Lili Exner om fællesbadene.
Det er Danmarks Idrætsforbund og Dansk Skoleidræt, der står bag prisuddelingen, som de har gjort siden 2019.
- Jeg er enormt beæret over det. Mine elever er ret gode til at komme med feedback efter timen, men det her giver lige lidt ekstra glasur på kransekagen, fortæller Lena Moeskær.
Videoen her blev sendt ind til DIF og Dansk Skoleidræt.
En superkandidat
Lili Exner indstillede Lena Moeskær sammen med to veninder og sin mor, og årsagerne er mange.
- Hun er en virkelig, virkelig god lærer. Hun er meget med i alting og er sammen med os og hjælper os, siger hun.
For Lena Moeskær er idrætsundervisningen en stor del af at skabe god trivsel.
Foto: Emma Rixen Hedegaard, tvSyd
Det kan hendes mor Gertrud Exner også mærke.
- Vi var ret hurtigt enige om, at hun var en superkandidat. Hun er så oprigtig engageret i sit fag og i alle mennesker. Hun er ikke bange for at være sig selv, og hun er bare ude efter at få børnene til at stå selv og udvikle sig, siger hun.
Gertrud Exner hjalp pigerne med at indstille deres idrætslærer.
Foto: Privatfoto.
Hun sætter også meget pris på den måde, Lena Moeskær gør nøgenhed og kroppe til noget helt naturligt.
- Teenageårene er svære, og man bliver mødt af mange forbilleder. Der viser hun bare en helt anden tilgang til det at vokse og være sig selv, siger Gertrud Exner.
Danmarks Sejeste Idrætslærer
I alt fem kandidater er indstillet til prisen, som uddeles af Danmarks Idrætsforbund og Dansk Skoleidræt.
Årets kandidater er:
Idrætslærerteamet: Margrethe Højbo, Ingemann Petersen, Dannie Pedersen, Sanne Magnusson, Thomas Nielsen, Helle Højbjerre, Per Pedersen og Lone Møller, Sæby Skole i Sæby.
Idrætslærerteamet: Frederik Juul Espensen, Henrik Secher Humle Christensen, Karoline Højgaard Nielsen, Nikolai Viig Nørkjær og Louise Ravn, Bankagerskolen i Horsens.
Idrætslærer: Kit Aagesen Goth, Nykøbing Sj. Skole i Nykøbing Sjælland.
Idrætslærer: Lena Moeskjær, Fanø Skole på Fanø.
Idrætslærer: Britt Ørtoft Jensen, Brøndbyøster Skole i Brøndby.
Lena Moeskær går op i at skabe fællesskab og trivsel både i hallen og udenfor, og derfor går hun gerne ekstra for det.
- Jeg mener ikke, at man skal skære alt det, der er svært, væk, for så gør vi vores børn en bjørnetjeneste, men hvis vi kan forberede dem på at være i et rum, som måske er lidt svært, og at man måske skal lave noget, som man ikke har helt styr på, men man faktisk godt kan overleve, så udvikler man sig også som menneske, siger hun.
Derfor har de blandt andet arbejdet med at udsende programmer dagen i forvejen, så eleverne har været forberedt på, hvad de skal.
Lena Moeskær brænder for idræt og spring, og her viser hun, hvordan man laver det gode rul i en saltomotale.
Foto: Emma Rixen Hedegaard, tvSyd
Undervisning trods ulykker
Både Gertrud og Lili Exner har oplevet, hvordan Lena Moeskær har sat eleverne før sig selv. Hun har nemlig haft brækket sin næse, da hun skulle tage imod en elev i et spring, men det var ikke idrætslæreren, der blev trøstet.
- Hende, der kom til det, blev så ked af det, at Lena trøstede hende og sagde: 'Nej, nej det er okay!', siger Lili Exner.
- To dage efter stod hun med kæmpe forbinding på og underviste igen, supplerer Gertrud Exner.
De er begge tydeligt begejstrede for deres idrætslærer, som de også har meget at gøre med i foreningslivet ved siden af. Derfor håber de nu, at hun får det officielle stempel som Danmarks sejeste.
- Det ville være crazy og vildt, siger Lili Exner.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
_clsk
tvsyd.dk
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.