Lidt nord for Ølgod kan omkring 20 borgere se frem til en ny fyldig nabo.

Her er der nemlig konkrete planer om, at et nyt datacenter og op mod fire væksthuse skal opføres. Det vil fylde i omegnen af 174 hektar, og datacentret stikke omkring 25 meter i vejret.

- Dengang vi fik at vide, at der skulle være datacenter derude, der blev vi noget chokerede og forskrækkede over, hvad der ville komme til at ske, fortæller Hans Graversen, der bor omkring 250 meter fra byggeområdet.

Hans Graversen er en del af en borgergruppe bestående af 12 af personer, der har i sigte at få de nye naboer.

Gruppen vil gerne blive klogere på kommunens planer, for de savner viden om, hvor og hvad der skal bygges på den store grund.

Det er atnorth og WA3ERM, der skal residere i henholdsvis datacenter og væksthuse. De har også planer om at finde en samarbejdspartner, der kan bygge vindmøller og/eller solceller, såkaldte VE-anlæg (red. vedvarende energi) men det er ikke garanteret.

- Der skal sandsynligvis introduceres VE-anlæg, og det er der ikke noget overblik over, hvordan kommer til at se ud eller hvor skal ligge. Der har vi brug for afklaring og derfor søger vi dialogen, fortæller Rune Jacobsen, der også bor nær byggeområdet.

Borgergruppen er egentlig meget tilfredse med den hidtidige dialog med kommunen, der også har vedtaget, at der vil blive stillet en lokalsamfundskonsulent til rådighed, som kan afklare komplicerede spørgsmål.

Men det ændrer ikke på, at spørgsmålet om VE-anlæg nager.

- Hvis vi ender med at kigge mod nord, syd, øst og vest og ser solceller, så skal vi væk. Så kan vi ikke se os selv blive boende. Så håber vi, at de kommer så tæt på, at vi bliver opkøbt, det ville være bedste scenarie, fortæller Hans Graversen.

Netop spørgsmålet om, hvorvidt borgerne bør håbe på, at der kommer VE-anlæg i forlængelse af datacentret, er en særlig størrelse.

Datacentre indgår nemlig ikke i ordningen om værditabserstatning. Bygges der ikke VE-anlæg, så har de ikke umiddelbart udsigt til kompensation for deres ejendommes værditab, lyder det fra Preben Friis Hauge (V), formand for plan- og teknikudvalget i kommunen.

Heller ikke Taksationssekretariatet, der 'behandler klagesager fra parter berørt af ekspropriation i bred forstand' og er med til at fastsætte erstatninger i forbindelse med sådanne, kan kompensere for byggeri af datacentre.

- Taksations- og Overtaksationskommissionerne har ikke til dato behandlet sager, der handler om kompensationer i forbindelse med opførsel af datacentre.

- Hvis kommissionerne potentielt skal behandle sådanne sager, kræver det, at der bliver skabt lovhjemmel. Uden lovhjemmel, vil kommissionerne ikke kunne behandle sagerne, siger sekretariatschef Line Toftbjerg Laursen.

Allerede nu mærkes det kommende datacenter på ejendommenes salgbarhed.

Zanne Munk, der bor i området, har haft sit hus til salg, men ejendomsmægleren har trukket sig, da denne ikke tror på, at et salg længere er muligt. Samme svar har hun fået fra en anden ejendomsmægler, hun henvendte sig til, fortæller hun.

Formand vil undersøge ny ordning

At borgerne har udsigt til at få et stort datacenter som nabo og ikke kan kompenseres uden VE-anlæg, mener man hos Landdistrikternes Fællesråd bør undersøges nærmere.

- Når der er tale om så massivt et industrianlæg, der kan sammenlignes med store VE-anlæg, så kunne man landspolitisk godt arbejde i retning af en værditabsordning, så man kompenseres, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, der udtaler sig på et generelt plan, da han ikke er inde i sagen.

Derfor vil han tage snakken om kompensation ved byggeri af store datacentre op på et højere politisk plan.

- Vi vil gerne gå videre med det, med henblik på at få afdækket og fundet ud af, om der skal mere til på kompensationsfronten. På den måde risikerer man ikke en situation, hvor borgere står tilbage med markant forringede ejendomspriser, hvis der kommer så mastodontisk et anlæg, siger formanden.

Steffen Damsgaard forstår omvendt godt, at der er positive sider ved et sådant byggeri, og at man i kommunerne skal forsøge at tiltrække nye arbejdspladser til.

Derfor vil ikke ethvert erhvervsbyggeri kunne tilføjes til en kompensationsordning.

- I takt med, at visse typer industrianlæg kommer og kan medføre store gener, som her, så giver det god mening, at man får det indbefattet i lovgivningen. Men vi skal heller ikke forvente, at ethvert lille industriområde skal kunne kompenseres, fortæller Damsgaard, der også understreger, at det er svært at afgrænse, hvornår et byggeri er stort nok til at indgå i ordningen.

Ender det med blot at være datacentret der bygges, er budskabet og håbet fra plan- og teknikudvalgets formand, Preben Friis Hauge (V), at atnorth finder en løsning med de nærmeste borgere.

- Gør man intet fra projektmagers side for de nærmeste naboer, så kan der jo også komme voldsomme indsigelser i kommende høringsprocesser og ved udarbejdelse af lokalplanen siger han.

Om atnorth er indstillet på at kompensere de nærmeste beboere fremstår uklart, da eneste skriftlige svar TV SYD har fået lyder:

- Spørgsmål om potentielle fremtidige projekter i områderne omkring datacentret er bedst besvaret af kommunen, fremgår det i en mail fra firmaets presseafdeling.

Positiv borgergruppe

Mens fremtiden er uvis og svarene ubesvaret, holder man i borgergruppen humøret højt.

- I gruppen støtter vi hinanden. Vi har hele tiden sagt, at vi ikke skulle blive fortvivlede over situationen, vi nyder hver dag, vi har, så længe vi har det, fortæller Hans Graversen.

Fra januar tilknyttes den uvildige lokalsamfundskonsulent gruppen, og de ser frem til, at denne kan hjælpe, ligesom de håber, at den gode dialog med kommunen fortsætter.

- Fra det politiske niveau lytter de, og der er en interesse i dialogen. Det er en god start, vi er jo tidligt i projektet og der kan ske meget endnu, lyder det fra Rune Jacobsen.

Der er i forbindelse med planerne lavet aftaler med otte husejere nær Krageris-området om opkøb af deres ejendomme.