Dårlig startbane stod i vejen for Holsted-kørers grandprixsucces

Rasmus Jensen under FIM Danish Speedway Grandprix i Vojens lørdag 14. september 2024. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Af Ritzau
Udgivet

Rasmus Jensen fra Holsted havde håbet på en bedre startplacering i semifinalen, men glæder sig efterfølgende over den store opbakning lørdag aften i Vojens.

Den 30-årige speedwaykører Rasmus Jensen fra Holsted fik en fin start på VM-grandprixet i Vojens. Men en dårlig startbane gjorde det svært for ham at køre med helt forrest i feltet.

Efter at have kørt sig til en førsteplads og tre andenpladser i de første fire ud af fem heats var Rasmus Jensen stort set sikret en semifinaleplads.

Vojens var lørdag aften vært for 10. runde ud af 11 i VM Grand Prix-serien, og det havde trukket godt 15.300 tilskuere til. Foto: Sofie Dupont, TV SYD

Men i sidste heat sluttede han sidst, hvilket gjorde, at han kun lige akkurat sneg sig med i den fornødne top-8, der giver adgang til en semifinale.

Sidstevælger

Konsekvensen ved ottendepladsen var, at han blev sidstevælger til at vælge startbane i sin semifinale. Derfor havnede han på bane 3 for tredje gang denne aften.

- Jeg startede egentlig fint ud, og jeg fik også en andenplads fra min bane 3 i mit andet heat og var godt tilfreds med det, men sluttede så af på bane 3 igen i det sidste ordinære heat.

- Og det kostede måske lidt muligheden for at få en bedre startplacering i semifinalen, siger han til Ritzau.

I begge semifinaler og finalen havnede sidstevælgeren på bane 3.

I 9 ud af 19 indledende heats med fire kørere endte køreren på bane 3 på sidstepladsen i heatet. Det er banen ved siden af yderbanen.

- Der var ikke rigtig noget at gøre fra bane 3 til sidst på aftenen. Under sådan en hel aften er der mange, der kører hen over bane 3, og så bliver den bare hårdere, siger han og fortsætter:

- Hjulene får ikke den traktion, de har brug for - det bliver meget hjulspind. Man kan ikke rigtig ændre noget på cyklen, når banen er så meget ringere, siger Jensen.

Med på afbud

Holsted-køreren kom med til grandprixet på et afbud, da Leon Madsen fra Vejle fredag morgen meldte ud, at han ikke kunne stille op i Vojens grundet en skade.

Men Rasmus Jensen vurderer ikke, at det korte varsel havde nogen indvirkning på aftenens resultat.

- Vi var klar med alt grejet. Jeg havde sgu ikke lavet min optakt om, om jeg så havde vidst, at jeg skulle køre for seks måneder siden.

Robert Lambert (i midten) vandt aftenens GP foran Bartosz Zmarzlik (tv.) og Maciej Janowski. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Selv om det ikke blev til mere end en sidsteplads i semifinalen og dermed en samlet ottendeplads til grandprixet, nåede den danske kører fra Holsted alligevel at nyde stemningen på Vojens Speedway Center.

- Da jeg kørte ud til semifinalen kunne jeg jo godt høre, at jeg blev præsenteret, og det gav selvfølgelig kuldegysninger. Det er pissefedt, at der kan samles så mange, siger Jensen.

Der var godt 15.300 tilskuere til stede på anlægget på stadionet i Vojens lørdag aften.

Politiet advarer: Tricktyveri i Aabenraa

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Udgivet

Der er sket flere tilfælde af tricktyveri i Aabenraa, derfor efterlyder politiet en gerningsmand.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Ældre borgere får lokket Dankort og kode fra sig i Aabenraa.

Hvis man bliver kontaktet af sin bank, så skal man sikre sig, at det rent faktisk er banken, man er i kontakt med.

Man kan derfor med fordel lave et kontrolopkald til sin bank for at tjekke.

I forbindelse med tricktyverierne efterlyser Syd- og Sønderjyllands Politi gerningspersonen på billederne.

Politiet opfordrer til at ringe 114, hvis man kan genkende manden eller ved noget.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser denne gerningsmand. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Det betyder de nye sundhedsråd for yderområderne

Foto: Lasse Lund Hansen, TV SYD
M
Udgivet

I regeringens udspil til en ny sundhedsreform vil man etablere 17 nye sundhedsråd fordelt over hele landet. Men hvad kommer de til at betyde for borgerne i yderområderne?

I udspillet til den nye sundhedsreform introducerede regeringen sundhedsrådene.

Dem kommer der fra 2027 17 af landet over - tre af disse i Syd- og Sønderjylland.

Rådene kommer til at bestå af politisk valgte personer fra de kommuner, som sundhedsrådene placeres i, og får til ansvar at implementere regeringens initiativer.

Men hvordan kommer man som borger i yderområder til at mærke sundhedsrådene? Indholdet og områderne for sundhedsrådene er endnu ikke helt udpenslede, men regionsrådsformanden fremlægger her, hvad der er i vente.

- Ambitionen er, at man får større sandsynlighed for egen læge og flere læger at vælge i mellem. Det skal være et mere nært sundhedsvæsen, der eksempelvis også giver mere behandling uden for sygehuset, i både hjem og sundhedshuse, siger Regionsrådsformand i Region Syddanmark, Bo Libergren.

Sundhedsrådene i Syd- og Sønderjylland

Der etableres 17 nye sundhedsråd i Danmark, hvoraf tre vil være placeret i Syd- og Sønderjylland. De tre sundhedsråd fordeler sig således:

Sydvestjylland: Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen, Billund

Trekantområdet: Kolding, Fredericia, Middelfart, Vejle

Sønderjylland: Sønderborg, Tønder, Haderslev, Aabenraa

Beslutningstiden skal derudover nedbringes, så man i sundhedsrådenes områder hurtigere kan igangsætte initiativer.

- Et eksempel er beslutningen om at lade kommunale sygeplejesker foretage IV-behandlinger (red. medicineringer) i hjemmet. Det har man diskuteret længe, men hvis det blot er i regionens/sundhedsrådet geografiske område, kan man hurtigere beslutte at igangsætte det og bestemme omfanget deraf, så man kun skal diskutere, hvem der giver behandlingen.

- Det skal gerne blive lettere at træffe rigtige beslutninger, da man kommer ud over kassetænkning om ansvaret i borgenes behandling, lyder det fra Bo Libergren.

Bo Libergren, regionsrådsformand i Region Syddanmark. Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD

Derudover vil kronikere få krav på behandlingspakker, og dermed en række tilbud samt en behandlingsplan med tidsfrist. Pakkerne gælder blandt andet for diagnosticerede med KOL, diabetes og hjertesygdomme, lød det i sundhedsudspillet.

Nærhed efterspurgt

At de mindre samfund har udsigt til nærhed og bedre koordination mellem læger og sundhedsråd, er noget der kommer til at gavne.

- En større koordinering mellem læge, kommune og region giver god mening. Det er ikke en one size fits all på sundhedsområdet. Så sundhedsrådene giver mening og vil hjælpe til at få styr på funktioner og snitflader på sundhedsområdet, fortæller Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Særligt nære tilbud og sikring af lægedækning er, hvad sundhedsreformen lægger op til, og hvad Steffen Damsgaard mener, at yderområderne har brug for.

- Sundhedsrådene kan diskutere og holde øje med udviklingen af lægedækningen, hvilket man på lokalplan har stor interesse i at sikre.

- Borgere i mindre byer kan samtidig have interesse i sundhedshuse og konsultationer eller behandlinger i hjemmet, og med sundhedsrådene kan man kigge på løsninger og samspil, så man kommer tættere på borgerne.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com