Play

98-årig skal have hjælp til næsten alt - alligevel bor hun for sig selv

Rita Østergaard i sin elskede lejlighed i Haderslev. Foto: Claes Adel
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Rita Østergaard vil ikke på plejehjem, som i overhovedet ikke. Og det selvom hun har brug for hjælp til det meste. Alligevel er hun lidt på plejehjem - i sit eget hjem.

Rita Østergaard rammer de 100 år næste gang igen. Og hun er stadig i stand til at forsvare sig selv. Om hun vil på plejehjem?

- Nej, det vil jeg ikke, siger den 98-årige så bestemt, at det er til at forstå.

Et projekt, som Haderslev Kommune satte i søen i 2021 med navnet 'Plejehjem i eget hjem', gør det muligt, at Rita både kan få sin vilje og den pleje, hun har brug for. Kort fortalt er der lagt vægt på, at det så vidt muligt er de samme hjælpere, der kommer i hendes hjem. Og en del af besøgene, eller omsorgen om man vil, er erstattet af elektroniske løsninger.

Rita og hendes datter Bodil i Ritas hjem i Haderslev. Foto: Claes Adel

- Der kommer en, hvis der er noget. Jeg er tilfreds med den hjælp, jeg får, og der er ikke noget, der er forkert, siger den 98-årige.

Rita kan ikke bruge sine ben længere. Hun stoler ikke på dem, siden hun faldt udenfor hjemmet.

- Men bortset fra benene fungerer resten. Jeg skal bare have hjælp til at trække 'æ bowser op og ni'er' som hun siger med et grin.

- For nu at sige det, som det er, som hun siger.

Glad pårørende

Også Ritas datter, Bodil Surma, er glad for ordningen.

- Efter hun er kommet med i 'Plejehjem i eget hjem', er hun begyndt at komme en time en gang om ugen i ældrecentret, fortæller Bodil Surma.

Også personalet er datteren tilfreds med.

- Selvfølgelig kan der være lidt mere udskiftning i sommerferietiden, men ellers er det de samme, der kommer her i det daglige. Når man kommer forbi, kan man høre udefra, at de har en fest. De har det sjovt, det er dejligt at høre, fortæller datter Bodil.

Rita kan ikke længere gå, men får tiden til at gå med at høre radio og læse ugeblade. Foto: Claes Adel

I dag havde Rita, Bodil og Haderslev Kommune besøg af sundhedsminister Sophie Løhde (V) og hendes sundhedsstrukturkommission, der skal fremtrylle den store forkromede løsning på alle problemer i sundhedssektoren og nærliggende områder. Det imponerer ikke den gamle.

- Det er mennesker ligesom vi andre, fortæller Rita.

Ingen banegård

For sundhedsministeren var det også givende at få et indblik i den ældre borgers hverdag. 

- Jeg synes, at det er vigtigt, at vi får et langt mere sammenhængende sundhedsvæsen. I virkeligheden er man som borger bedøvende ligeglad med, om det er kommunen eller regionen, der kommer på besøg. Man er optaget af, at det tilbud, man modtager, hænger sammen, at det er af en god kvalitet, og at man, når man er ældre menneske, ikke har oplevelsen af, at ens hjem er en banegård, siger Sophie Løhde.

- Jeg synes, at Ritas fortælling om, hvor vigtigt det er, at det er kendte ansigter, der kommer i hjemmet, er noget af det, der har været det vigtigste budskab til kommissionen her i dag, siger ministeren.

Sophie Løhde (V) på besøg hos Rita. Foto: Claes Adel

- Man kan ikke bare flytte hende, siger ekspert om 73-årig dement tyv

Foto: Alzheimerforeningen
Udgivet

I mere end 10 år har en dement kvinde stjålet fra sine naboers haver og garager, og hun er ikke til at standse. Alzheimerforeningen ser store udfordringer i forhold til at hjælpe hende.

- Der er ikke noget i lovgivningen, der gør, at kommunen må tvinge en til noget.

Sådan beskriver Alzheimerforeningens demensfaglige rådgiver, Lone Rehder, situationen om den 73-årige kvinde, som i mere end 10 år har stjålet hist og her fra sine naboer i Vejle.

Selvom borgerne har lavet flere indberetninger til kommunen - og fremvist utallige billeddokumentationer - har ingen stoppet hende.

Alzheimerforeningens demensfaglige rådgiver, Lone Rehder, fortæller, at det kan være svært at gøre noget ved en sag som denne, hvis den demente kvinde ikke ønsker at blive fjernet fra sit hjem.

- Lovgivningen kan hverken bestemme, at hun skal blive indenfor, eller at hun skal flytte i en anden bolig, hvis hun ikke vil. Det er der meget strenge regler mod, og man har en høj selvbestemmelsesret i Danmark, siger hun.

Det samme problem påpeger Gitte Frederiksen (V), der er formand for Seniorudvalget i Vejle Kommune. Hun savner bedre lovgivning på området.

- Selvom vi prøver at søge i familieretshuset, som også er deres betingelser, så er det svært i dag. Og kigger vi på serviceloven for, om vi kan hjælpe en borger med et andet tilbud, så møder vi også en mur.

Det betyder, ifølge seniorformanden, at kommunen ikke kan gøre meget - selvom de er klar over, hvordan virkeligheden forholder sig.

- Vi ender ofte med at stå magtesløse som kommune omkring, hvad vi kan stille op, siger hun.

Dorthes demente søster bliver offentligt udskældt: - Jeg er virkelig bekymret

Myndighederne standser ikke en 73-årig kvindes mange tyvetogter hos hendes naboer. Det er ikke en holdbar situation for hverken min søster eller hendes naboer, siger den 73-åriges søster. Foto: Grafik: Lasse Hansen Bundgaard, tvSyd
Udgivet

I årevis har Dorthe forsøgt at hjælpe sin alkoholdemente søster. Hun undrer sig over, at der ikke er hjælp at hente fra kommunen.

- Jeg er lidt chokket over, at kommunen siger, at naboerne bare skal finde sig i min søsters tyverier.

Ordene kommer fra Dorthe, som er søster til en dement kvinde, der i mere end 10 år har været på daglige ”tyvetogter” rundt i naboernes haver i det vestlige Vejle.

Af hensyn til sin søster ønsker Dorthe ikke sit efternavn frem.

Jeg ville selv blive tosset, hvis der var nogen, der stjal hjemme hos mig hele tiden.

Dorthe, dement kvindes søster

- Jeg ved jo godt, hvordan virkeligheden er, men det var hårdt at se naboerne fortælle om det på tv. På den anden side synes jeg ikke, det er rimeligt, at kommunen bare siger sådan. Det er simpelthen for slapt. Det er jo ikke i orden, at hun skal have lov til at husere på den her måde. Slet ikke. Jeg ville selv blive tosset, hvis der var nogen, der stjal hjemme hos mig hele tiden, siger Dorthe.

Frygter for søsterens liv

Dorthe har i otte år forsøgt at hjælpe sin storesøster, efter at det for alvor begyndte at gå ned ad bakke for hende for cirka 10 år siden.

- Der skete noget, da hendes daværende samlever gennem 16 år døde. Da oplevede jeg for første gang, at hun stjal fra mig, og vi forsøgte at få hende til en psykolog, men det ønskede hun ikke, fortæller Dorthe.

Siden dengang har Dorthe været vidne til en trist nedtur og til situationer, hvor hun decideret har frygtet for sin søsters liv.

Og hun har også været vidne til, at det har været svært at skaffe hjælp – slet og ret fordi søsteren ikke vil hjælpes. Og så standser alle forsøg dér.

Jeg ville ønske, hun kunne komme et sted hen, hvor der var nogen, der passede på hende.

Dorthe, dement kvindes søster

 Alt for udsat

- Jeg har virkelig været bekymret for hende, fordi hun ikke har noget filter. Hun inviterer folk indenfor, som hun ikke kender. Hun har fået stjålet alle sine penge, og hun kommer hjem med store sår og blå mærker over hele kroppen.

Dorthe har selv blandet sig i debatten på Facebook, når naboerne har diskuteret tyverierne. Hun forstår godt naboerne, men er ked af at se kritikken af søsteren. Foto: Foto fra Facebook.

Dorthe fortæller, hvordan søsteren en dag havde inviteret en mand indenfor, som viste sig at have en kniv. En mand, som den 73-årige kvindes nuværende samlever ikke kunne få ud, og som politiet måtte ryge ud med tåregas.

- Den slags situationer gør mig meget bekymret for hendes sikkerhed. Jeg ville ønske, hun kunne komme et sted hen, hvor der var nogen, der passede på hende, siger Dorthe.

Siger nej til hjælp

Dorthe har ikke været involveret i sin søsters kommunikation med Vejle Kommune de seneste tre år.

- Jeg var nødt til at trække mig lidt tilbage af personlige grunde, og det følte jeg, jeg kunne gøre, da min søsters nuværende kæreste flyttede ind. Han har været god ved hende, og det er jeg glad for, fortæller hun.

Jeg har været vidne til, hvordan hun har levet under decideret sundhedsskadelige forhold, inden hendes nuværende kæreste flyttede ind, også selvom hun havde hjemmepleje, der kom i huset flere gange dagligt.

Dorthe, dement kvindes søster

- Min søster er svær at hjælpe. Kommunen prøvede faktisk. På et tidspunkt var vi oppe for at se på en demensbolig. Men da de spurgte, om de ikke skulle hente hendes taske, så hun kunne prøve at være der i weekenden, var svaret ”nej, ikke i dag. Det må blive en anden gang”.

Kan ikke tage vare på sig selv

Efter søsterens afslag blev tanken om en demensbolig parkeret.

Tilbud om at hun kunne komme i aflastningsophold, har søsteren også afslået, og resultatet er, at hun stadig bor i sit eget hus.

- Jeg har været vidne til, hvordan hun har levet under decideret sundhedsskadelige forhold, inden hendes nuværende kæreste flyttede ind, også selvom hun havde hjemmepleje, der kom i huset flere gange dagligt, fortæller Dorthe.

- Jeg spurgte dem, hvorfor de ikke gjorde noget, og fik at vide, at min søster sagde, hun selv ville gøre det, og at de skulle drikke kaffe med hende i stedet.

Dorthe er sikker på, at hendes søsters adfærd hænger sammen med, at hun er ensom i det daglige:

- Jeg tror blandt andet, hun går så meget rundt i nabolaget, fordi hun er ensom. Derfor kunne det være fantastisk, hvis hun kom et sted hen, hvor der var mennesker omkring hende, siger Dorthe.

Jeg kan godt frygte, at det tager den sidste del af hendes erindringer, hvis hun flyttes væk fra det hus, hun har boet i i mange år.

Dorthe, dement kvindes søster

- Så må de tilbyde min søster et sted, hvor hendes samlever kan flytte med. Jeg ønsker jo ikke at skille dem ad. Men kunne hun få et sted med en have – et sted, der er indhegnet, og hvor man kun kan komme ud med en kode.

Hun får jo nogen på lampen

Det er dog ikke uden en knude i maven, Dorthe foreslår, at søsteren skal flytte.

- Jeg kan godt frygte, at det tager den sidste del af hendes erindringer, hvis hun flyttes væk fra det hus, hun har boet i i mange år, og hendes kæreste tror også, at hun går i stykker, hvis hun bliver flyttet.

På den anden side er Dorthe ikke i tvivl om, at den nuværende situation er uholdbar.

Jeg synes det er synd, der ikke er nogen, der vil hjælpe hende, så jeg slipper hende ikke helt.

Dorthe, dement kvindes søster

Både af hensyn til naboerne. Men også af hensyn til søsteren.

- Jeg ved ikke, hvad den rigtige løsning er. Men jeg synes ikke, naboerne skal lide under det her. 10-12 år er lang tid at skulle finde sig i det der, siger Dorthe.

- Og jeg synes, det er forfærdeligt, at et menneske skal rende rundt, sådan som hun gør. Hun får jo en masse skældud og nogen på lampen også. Og jeg synes, det er synd, at hun sidder så meget alene. Så man skal tage mere vare på hende. Problemet er jo bare, at hun er myndig, så det er i sidste ende hende selv, der bestemmer.

Selv slipper Dorthe ikke sin søster.

- Jeg synes, det er synd, der ikke er nogen, der vil hjælpe hende, så jeg slipper hende ikke helt. Jeg er nødt til at se, hun har det, hun skal bruge. Men jeg synes, det er mærkeligt, at der ikke sker noget, siger Dorthe.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com