750 ture med fiskefoder er ikke nok for Caroline S.

Caroline S. ved kajen i Haderslev klar til at blive lastet. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I dag drog Caroline S. afsted på sin syvhundredeoghalvtredsindstyvende tur med fiskefoder til et havbrug ved Kalundborg. Og det blev fejret.

Havnen og dens skibe var engang udlængslens forkontor. Små coastere sejlede varer op og ned ad kysten eller til fremmede havne, Amsterdam, Rangoon og Svendborg.

I vore dage er der luksuslejligheder og kontorfællesskaber over det hele, og udlængslen er blevet til nostalgi, længslen efter noget, man aldrig kan få tilbage.

Måske netop derfor varmer Caroline S.' ugentlige tur med fiskefoder mange et wannabe-sailor-hjerte.

I dag tog det gode skib turen fra Haderslev Havn til havbruget ved Musholm nær Kalundborg for 750. gang. Tyve år har det stået på, og det blev fejret. Borgmesteren var der, der var morgenmad og en pølsevogn og generel godt humør.

Vognmand Ole Bang Jensen fra Haderslev. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

- Der er sådan en god stemning hernede, og det er næsten, som om det er vores familie, fortæller vognmand Ole Bang Jensen fra Haderslev, der hver uge i 20 år har hentet 120 ton fiskefoder og læsset det på Caroline S.

Caroline S. er et museumsskib, der drives af frivillige. Mange af dem nuværende eller tidligere søfolk og kaptajner.

- Hver gang, der kommer en ny kaptajn, kommer der en ny historie, fortæller Ole Bang Jensen, der er stolt vognmand.

Skibsfører Brian Jensen foran Caroline S. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

En af de frivillige på Caroline S. er Brian Jensen. Han er til daglig skibsfører i det sydfynske øhav og frivillig kaptajn på Caroline S.

- Jeg vil gerne være med til at bevare et stykke dansk, maritim kulturarv, og så er det noget andet end at sejle passagerer på Svendborgsund, fortæller kaptajn Jensen.

Og rigtige søfolk omtaler rigtige skibe som hunkøn.

- Det er godt for Caroline, at vi holder hende beskæftiget, fortsætter kaptajnen.

Bolværksmatros John Christiansen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

En af de faste bolværksmatroser er John Christiansen, der har hus med terrasse ned mod Haderslev Havn.

- Vi glæder os, hver gang den sejler forbi. Og vi kan høre, når den sejler igen. Vi skulle gerne have noget mere sejlads på fjorden, og jeg håber, at Caroline S. fortsætter med at sejle, fortæller John Christiansen, der meget sjældent går glip af en besøg af Caroline S.

Simon Bang Sandager arbejder ved kranen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

Og fortsætte, det kommer det til, for næste generation, eller rettere sagt næstnæste generation, står klar. Ole Jensens barnebarn, Simon Bang Sandager, er kørt i stilling til at overtage vognmandsfirmaet, og det ham, der læsser fiskefoder på Caroline S. i dag. Han har været med fra første færd.

- Jeg kan huske, at min bedstefar hentede mig i børnehaven, og så kørte vi herned for at se skibet blive lastet. Det er altid så hyggeligt, og folk er i godt humør, når vi kommer herned, fortæller Simon, mens han styrer kranen.

Simon Bang Sandager med hjelm og lampe. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

Om føje tid skal den 21-årige mand overtage halvdelen af vognmandsfirmaet og med tiden det hele. Også turene til Caroline S. med fiskefoder.

- Jeg er stolt af at være med til at lave noget, der har stået på i så mange år, og jeg vil fortsætte, så længe de vil have mig til det, fortæller den nye vognmand.

Hvis I vil have fuld knald på nostalgien, så kan i høre Oswald Helmuth give Arvid Müllers 'Havnen' her.

"Stop volden mod kvinder"-dag blev overskygget af drab på kvinde

Foto: Maybritt Kay Hinrichsen
M
Udgivet

Lørdag spredte kvindegrupper budskabet at stoppe volden mod kvinder, i Sønderborgs gader. På paradoksal og tragisk vis blev en kvinde i samme stund fundet dræbt tæt derpå.

Lørdag lød budskabet 'Stop volden mod kvinder' i Sønderborgs gader, da Kvindeparaplyen, en sammenslutning af lokale kvindegrupper, markerede Orange Dage, hvor netop dette er temaet.

Midt på dagen, da de fremmødte bevægede sig gennem byen med skilte, sang og opråb, skete en paradoksal tragisk hændelse, da en kvinde blev fundet dræbt, ikke langt derfra.

- Selvfølgelig var det fuldstændig voldsomt og alle blev påvirket, når temaet var stop volden mod kvinder, og så der sker et drab på en kvinde, siger Maybritt Kay Hinrichsen leder af Sønderborg Kvinde- og Krisecenter.

Maybritt Kay Hinrichsen leder af Sønderborg Kvinde- og Krisecenter, var en del af optoget i Sønderborgs gader. Foto: Maybritt Kay Hinrichsen

Trods ordet om den tragiske hændelse spredte sig mit i kampen mod at stoppe vold mod kvinder, fortsatte den talstærke gruppe videre til Frivillighedens Hus i Sønderborg.

- I Frivillighedens Hus startede vi med ét minuts stilhed for den døde kvinde, før vores debatpanel, der skulle diskutere samtykke, stalking og vores krisecenters rolle, gik i gang, forklarer centerlederen.

Omstændighederne omkring den 67-årige kvinde, der blev fundet død, dræbt af knivstik, var på dette tidspunkt af lørdagen ikke fuldt ud kendt for hverken grupperingen eller omverdenen.

Alligevel kunne det mærkes resten af dagen, hvor programmet fortsatte.

- Folk var meget påvirkede af, at et drab sker, som vi gik rundt i gaderne. Man kunne tydeligt mærke det på vores publikum og panel, siger Maybritt .

Kvindeparaplyen, en sammenslutning af kvindegrupper, raslede med nøgler, sang og spredte budskabet i Sønderborgs gader. Foto: Maybritt Kay Hinrichsen
I Frivillighedens Hus blev der afholdt ét minuts stilhed for den afdøde, før workshop og debat blev afholdt. Foto: Maybritt Kay Hinrichsen
Maybritt Kay Hinrichsen under demonstrationen. Foto: Maybritt Kay Hinrichsen

Dog stod det ifølge Maybritt endnu klarere for hende og gruppen, at deres sag er relevant. Ifølge lederen bliver op mod 38.000 kvinder årligt udsat for vold i hjemmet.

Derfor vil Maybritt Kay Hinrichsen sammen med Sønderborg Kvinde- og Krisecenter, der hovedsageligt er drevet af frivillige kræfter og donationer, forsøge at råbe politikerne op.

- Vi håber at råbe politikerne op med det her. Der skal meget mere fokus på vold, og vi håber, at vi kan få midler til vores centre i finansloven, så vi ikke er afhængige af at søge midler hele tiden.

Vold mod kvinder og krisecentre

Det skønnes, at omkring 82.000 kvinder hvert år udsættes for fysisk, psykisk, seksuel og/eller økonomisk partnervold, siger en rapport fra Social- og Boligstyrelsen fra 2023.

Hvert år opsøger ca. 2.000 volds- og kriseramte kvinder et krisecenter, fordi de har akut brug for beskyttelse, omsorg og støtte.

På Sønderborg Kvinde- og Krisecenter havde man i 2023 i alt 29 kvinder og børn boende. Gennemsnitligt boede de på centret i 47,2 døgn.

Kilde: Social- og Boligstyrelsen og KL.dk

Hvis du bliver udsat for vold kan du enten kontakte politiet på 112 eller hvis du udsættes for vold i en nær relation tage kontakt til Lev Uden Vold, der bistår med rådgivning og viden om vold i nære relationer, på telefon 1888.

38-årig erkender drab i Sønderborg

Foto: Presse-fotos.dk
Udgivet

Søndag formiddag var en 38-årige mand i grundlovsforhør, efter han lørdag meldte sig selv i forbindelse med fundet af en 67-årig afdød kvinde i Sønderborg.

Retten i Sønderborg traf i dag ved grundlovsforhør afgørelse om at varetægtsfængsle den 38-årige mand i forbindelse med sagen om nu knivdræbt 67-kvinde. Et forhold manden i dag erkendte.

Den foreløbige efterforskning har vist, at kvinden er blevet dræbt af knikstik, og den 38-årige mand er sigtet for drabet, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Manden meldte sig selv til politiet tidligt lørdag og har siden været i politiets varetægt. Ved en personundersøgelse er han ikke fundet egnet til almindelig varetægtsfængsling og er derfor nu fængslet i surrogat indtil 17. december på en retspsykiatrisk afdeling. Kendelsen om varetægtsfængsling blev ikke kæret. 

Anklagemyndigheden anmodede om lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning. Det valgte retten at imødekomme.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com