Nøgenbilleder og sex var gensidigt, siger forsvarer i sag om krænkelser af børn

Her er en af de tjenester, unge bruger til at dele nøgenbilleder af sig selv.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det skete med samtykke, når hans 25-årige klient havde sex med mindreårige piger, og de var med på at dele nøgenbilleder, mener forsvareren.

Torsdag var det retsdag nummer 22 i en sag, hvor en 25-årig mand er tiltalt for at krænke 27 piger i alderen 11-15 år. Det var også forsvarerens tur til at fremlægge sin side af sagen i Retten i Esbjerg.

Anklagerne dækker over blandt andet voldtægter, trusler, blufærdighedskrænkelser og besiddelse af seksuelle billeder og videoer. Den 25-årige mand har nægtet sig skyldig i 51 ud 65 forhold og erkender kun dem, der handler om at være i besiddelse af seksuelt billedmateriale. 

Tror I selv, man fortæller sandheden og siger "jeg var egentlig meget frisk, og jeg sendte nogle billeder"?

Brian Werner Lassen, forsvarer for den 25-årige tiltalte

Mens anklageren har forsøgt at tegne et billede af den tiltalte som en groomer, der havde et fast system med at kontakte unge piger og lyve sig yngre for at udnytte dem seksuelt, mener forsvareren, at der langt hen ad vejen bare er tale om en ung, pigeglad mand.

- Har tiltalte haft en stor appetit på at få en kæreste? Ja. Har han levet et liv, hvor han har henholdt sig til en pige? Nej. Han har skrevet med flere ad gangen, og han har også løjet på første date. Der har været masser af dårlig moral og dårlig dømmekraft, men det er ikke ensbetydende med, at det er strafbart, lød det blandt andet i proceduren fra forsvarer Brian Werner Lassen.

TV SYD har talt med en af familierne, hvor den 12-årige datter skrev beskeder med den tiltalte. Det kan du læse om her.

- Pigerne er påvirket af mor og far

Anklageren har i sin procedure sagt, at hun mener, at dommerne og de seks nævninge helt skal tilsidesætte tiltaltes forklaring i retten, fordi hun mener, den er fuldstændig utroværdig, og fordi han adskillige gange bare har svaret "det ved jeg ikke", "det kan jeg ikke huske" eller "ingen kommentarer". 

Omvendt mener hans forsvarer, at flere af pigernes forklaringer halter. Flere piger har bag lukkede døre og altså uden tilhørere forklaret, at tiltalte truede dem til at sende nøgenbilleder af sig selv og truede sig til sex med dem. Hvis de nægtede, ville han skade sig selv, tage sit eget liv eller sende deres intime billeder til deres venner og familie, har flere fortalt. 

Brian Werner Lassen mener dog, at det i mange tilfælde er noget, de har sagt efterfølgende, fordi der var voksne til stede.

- Der er tale om piger i en ung alder, hvor politiet ringer, og mor kommer ind og spørger, hvad det handler om. Hvad siger man til mor og far? Tror I selv, man fortæller sandheden og siger "jeg var egentlig meget frisk, og jeg sendte nogle billeder"? Det bliver ikke bedre af at komme ned på politistationen, hvor mor også er med, sagde forsvareren og fortsatte:

- De er påvirket af, hvordan mor og far reagerer, og hvordan veninderne reagerer på, at de måske var med på det her. Det er for nemt at sige, at tiltalte bare har manipuleret dem.

Forsvarer Brian Werner Lassen mener, at hans klient skal frifindes for en lang række af de tiltaler, der er rejst. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Stort set samtlige piger har forklaret, at de blev kontaktet af tiltalte på sociale medier - ofte Snapchat. Han spurgte efter deres alder, og først når de havde svaret, svarede han tilbage, at han var et eller to år ældre end dem, selv om han var ældre. 

Ret hurtigt bad han ifølge pigernes forklaringer om nøgenbilleder og spurgte, om de skulle være kærester. Mange af pigerne blev glade for ham og sagde, han var sød, indtil de nægtede at sende billeder eller sagde nej til sex, så blev han grov og truende, har flere forklaret.

PTSD og selvskade

23 af de 27 piger har afgivet forklaring, og flere af pigernes forældre har også været i retten og vidne i sagen. Her er det kommet frem, at nogle af pigerne er voldsomt påvirket af mødet med tiltalte. En er blevet diagnosticeret med PTSD, en anden er blevet selvskadende, og flere er blevet mere indadvendte, er det blevet fortalt i retten. 

Ifølge de mange korrespondancer, som er en del af sagens bevismateriale, har nogle af pigerne også bedt tiltalte om nøgenbilleder og tilsyneladende været med på at sende til ham. De har også sendt hjerteemojis og kaldt ham 'skat', men anklageren har flere gange mindet om, at de troede, de skrev med en jævnaldrende. 

En af de forurettede piger i sagen og hendes mor har fortalt om mødet med tiltalte. Se udsendelsen her:

Her mener forsvareren omvendt, at pigerne i flere tilfælde lærte tiltaltes alder at kende hen ad vejen og alligevel fortsatte med at skrive med ham. 

Han påpeger også, at pigerne i nogle af de forhold, der handler om voldtægt, er fortsat med at have kontakt til ham efterfølgende.

- De skriver til hinanden, at de er glade for hinanden, de sender hjerter, og hun spørger, om han havde kondom på. Skriver man sådan, når man er blevet voldtaget? Det gør man ikke. Det samleje er ren gensidighed, lød det fra forsvareren, mens anklageren tidligere havde fremhævet samme eksempel for at påpege, at pigen kun skrev til tiltalte efterfølgende, fordi hun var bange for, om hun var blevet gravid, og at korrespondancen herefter stoppede. 

Retssagen fortsætter den 24. juni. Her bliver der afsagt kendelse om, hvorvidt den 25-årige er skyldig eller ej. 

Efterfølgende skal forsvarer og anklager igen procedere om, hvilken straf de mener er passende, og så falder der endelig dom i sagen i slutningen af juni eller starten af juli. 

Politiet undersøger mistænkeligt forhold: - Område afspærret i længere tid

Arkivfoto.
M
Udgivet

På X skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, at de er til stede og har afspærret et grønt område omkring Damgade i Sønderborg.

Her pågår efterforskningen af et 'mistænkeligt forhold', fremgår det i opslaget, uden nærmere uddybning om, hvad forholdet omhandler.

Dog understreger politiet, at der ingen personer er i fare, men at området vil være afspærret i længere tid.

På ét hospice dør dobbelt så mange patienter, men ekspert ser ikke et problem

A
Udgivet

Samarbejde med Sygehus Lillebælt giver flere patienter mulighed for at blive i eget hjem i længere tid.

Ikke alle patienter dør på hospice. Faktisk blev hver fjerde patient udskrevet på hospicer i Esbjerg og Haderslev i 2023.

Men ikke på Sct. Maria Hospice i Vejle.

Det er tankevækkende. Jeg taler også om det ved nye ansættelser, da det kan være overvældende, når kistevognene holder i kø.

Hospicechef Lone Jensen

Her var det kun cirka hver tiende patient, som forlod hospicet efter indlæggelse. Det svarer til, at dobbelt så mange afsluttede livet der sammenlignet med de to andre hospicer. Tallene er fra hospicernes egne optegnelser.

TV SYD har fulgt livet på Sct. Maria Hospice, hvor hundredvis af patienter modtager palliativ behandling i sidste fase af deres sygdomsforløb. Det kræver personale af særlig støbning.

Men hvorfor døde flere på Sct. Maria Hospice end på de to andre?

Hospicechef Lone Jensen har en teori.

Lone Jensen har været chef på Sct. Maria Hospice i cirka fem år. Foto: StoryPark Media

Sct. Maria Hospice samarbejder med Sygehus Lillebælts afdeling for åbne indlæggelser. Det er her, årsagen skal findes til den lavere udskrivningsprocent, siger hun.

Patienternes ønske

Samarbejdet begyndte i 2020 og betyder, at patienter modtager palliativ behandling i eget hjem i længere tid, før de kommer på hospice. Derudover er læger og fysioterapeuter tværgående. Det vil sige, at patienterne møder de samme ansigter på sygehus og hospice. Det sikrer en ensartet behandling, som er mindre invasiv på sårbare patienter, som også stresses mindre, da de samme ansigter går igen.

Sct. Maria Hospice samarbejder med afdeling for åbne indlæggelser på Sygehus Lillebælt. Her ses patienten Torben (th) på afdelingen. Foto: StoryPark Media

Målsætningen er, at patienterne skal være så længe som muligt i eget hjem, før hospice bliver aktuelt.

En undersøgelse foretaget af Ældre-Sagen i 2018 viser også, at størstedelen ønsker at være i eget hjem. De ønsker en tryg ramme omgivet af nærmeste pårørende.

Dermed er patienterne sent i deres sygdomsforløb, når de flytter ind på Sct. Maria. De er kort sagt tættere på at dø.

- Det er en succeshistorie, at patienterne kan blive hjemme. Så tallene viser, at der er en gevinst med vores samarbejde siger Lone Jensen og fortsætter:

Statistikken:

Helt præcist blev 10,4 procent af patienterne udskrevet på Sct. Maria i 2023 mod 23,7 procent på Hospice Sønderjylland i Haderslev og 25,8 procent på Hospice Sydvestjylland i Esbjerg. Det viser data fra hospicernes egne optegnelser.

Det svarer til 25 patienter på Sct. Maria. 46 patienter på Hospice Sønderjylland og 50 patienter på Hospice Sydvestjylland.

Sct. Maria Hospice tog i 2023 tog imod 240 patienter. I alt tog de syd- og sønderjyske hospicer imod 627 patienter i 2023. Det er stort set alle sengepladser. Det er overvejende kræftpatienter, som bliver visiteret til ophold på hospice.

Sct. Maria Hospice har også en kortere indlæggelsestid sammenlignet med andre hospicer. I gennemsnit var patienterne på stedet i 17,2 dage. Det er lidt kortere tid end Hospice Sydvestjylland med 21,8 dage og Hospice Sønderjylland med 22,1 dage.

- At vores indlæggelsestid er kort handler ikke om, at patienterne venter lang tid hjemme, før de kommer hos os.

Lone Jensens teori bakkes op af oversygeplejerske på afdelingen for åbne indlæggelser på Sygehus Lillebælt Dorthe Dall Kristensen:

- Jeg tror, at Lone har ret i sin teori. Vi er specialister i palliation på vores afdeling og sørger for, at mange patienter kan være i eget hjem, indtil de er så dårlige, at vi taler hospice med dem.

Dorthe Dall Kristensen er oversygeplejerske på A160 på Sygehus Lillebælt, som Sct. Maria Hospice samarbejder med. Foto: StoryPark Media

Selvom Lone Jensen kalder samarbejdet en succes, tager hun også sine forhåndsregler.

- Det er tankevækkende. Jeg taler også om det ved nye ansættelser, da det kan være overvældende, når kistevognene holder i kø, siger hun.

Ekspert kalder forskel "naturlig"

En af landets førende eksperter i palliation er Mogens Grønvold. Han er professor i palliativ indsats på Københavns Universitet og leder af palliativ forskningsenhed på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Seks hurtige om palliativ behandling, hospice og Sct. Maria Hospice:

  1. Palliativ behandling fokuserer på at forbedre livskvaliteten for mennesker med livstruende sygdomme gennem lindring af fysiske, psykiske, sociale og åndelige lidelser.

  2. Behandlingen tilbydes ofte til patienter med alvorlige sygdomme som kræft, KOL og hjertesvigt og kan foregå både i hjemmet, på hospitaler og hospicer.

  3. Et hospice er et sted, hvor mennesker med livstruende sygdomme kan få specialiseret palliativ pleje i en tryg og hjemlig atmosfære.

  4. Hospicer tilbyder støtte til både patienten og de pårørende, med fokus på omsorg, lindring og værdighed i livets sidste fase.

  5. Sct. Maria Hospice er en institution i Vejle, der tilbyder palliativ pleje til alvorligt syge og døende patienter i rolige og hjemlige omgivelser.

  6. Hospice tilbyder også støtte til pårørende og arbejder med tværfaglige teams, herunder læger, sygeplejersker og terapeuter, for at sikre helhedsorienteret pleje.

- Det er fuldstændig naturligt, at der er forskel på udskrivningsprocenter. Man kan overhovedet ikke sige noget meningsfuldt om det, da det handler om, at alle patienter får det, de har brug for, siger han. Og derfor afhænger udskrivningsprocenter af hvilke tilbud, der i øvrigt er.

Han påpeger, at patienter skal have så gode tilbud som muligt, og at gode alternativer til hospice er skønt for patienterne. Tilbuddene tæller udover hospice også palliative teams, åbne indlæggelser, praktiserende læger og kommunens tilbud.

Kristin Enevoldsen er overlæge i palliation på afsnit for åbne indlæggelser ved Vejle Sygehus

- Jo flere der kan være hjemme, jo bedre er det, siger Mogens Grønvold.

Heidi Bergenholtz er lektor ved Videnscenter for Rehabilitering og Palliation. Hun kender ikke til det konkrete samarbejde mellem Sygehus Lillebælt og Sct. Maria Hospice, men hun siger overordnet, at forskning viser, at patienter ønsker at være i eget hjem i deres sidste levetid.

- Palliation handler om at lindre så godt som muligt, der hvor patienterne er. Man vil gerne imødekomme deres ønsker, og tendensen er, at patienter gerne vil være hjemme, siger hun.

Du kan se TV SYDs serie 'Kunsten at leve med døden' på TV SYD PLAY her.

Tema

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com