Når voksne krænker børn digitalt, sker det med en klar slagplan

Nettet har gjort det let for voksne at kontakte børn og unge. Grooming sker med henblik på at udnytte børn og unge seksuelt. Foto: Lasse Hansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hver uge modtager Red Barnet henvendelser fra børn og unge, der fortæller, at de er blevet kontaktet af voksne med seksuelle hensigter. Henvendelserne er systematiske og har ét klart formål.

Det begynder som regel stille og roligt, men tonen ændrer sig, og med tiden kan der også følge krav. Når voksne krænker børn via digitale platforme, sker det helt overlagt med en klar slagplan for øje.

- Der bliver brugt store ord i starten om, at barnet er noget helt særligt til at skabe et tillidsforhold mellem barnet og den voksne. Det bliver også beskrevet som "den eneste ene"-fasen. Og så ser vi bare en tone, der ændrer sig. Så bliver det seksuelle introduceret, og der kommer en grovhed i beskederne, forklarer Per Frederiksen, der er psykolog i Red Barnet.

Retten i Esbjerg behandler i øjeblikket en større sag om grooming. Grooming dækker over voksne, der opbygger et tillidsforhold til børn for derefter at udnytte dem.

- Formålet med grooming er seksuel udnyttelse af et barn eller en ung, og det kræver ikke mange refleksioner at vide, at man skader et andet menneske meget voldsomt ved at udsætte det for den form for afpresning og i nogle tilfælde voldtægt, siger Per Frederiksen.

Hvis du er udsat for grooming

Til børn og unge:

  • Fortæl det til en voksen, du stoler på. Det er svært at komme ud af alene.

  • Søg råd hos for eksempel Red Barnets SletDet Rådgivning.

  • Vid at det ikke er din skyld, uanset hvad du har skrevet eller sendt af materiale.

Til forældrene:

  • Vær skarp på at få sagt til dit barn, at det kan komme til dig, hvis det oplever noget ubehageligt på nettet.

  • Fortæl at du ikke bliver vred over, hvis barnet har skrevet med en fremmed på nettet. Du vil bare gerne hjælpe.

  • Gennemgå privatlivsindstillingerne på barnets telefon og indstil eventuelt, at fremmede ikke kan kontakte barnet via sociale medier.

  • Vær opmærksom på, at det kan være en barriere for barnet at sige noget højt, fordi det er bange for, at forældrene overreagerer, bliver sure og tager barnets telefon og sociale medier.

  • Søg råd hos Red Barnets SletDet Rådgivning.

Det er også muligt for børn at søge hjælp hos Børns Vilkår via Børnetelefonen på telefonnummer 116111.

Kilde: Per Frederiksen, psykolog, Red Barnet

I sagen er en 24-årig mand tiltalt for at have krænket 27 piger. En af dem har fortalt sin historie til TV SYD, og hun beretter om et forløb, der varede i ni måneder, inden manden blev anholdt i april 2022.

Hun var 12 år på det tidspunkt. Han sagde, at han var 13, men i virkeligheden var han 22 år, da de begyndte at skrive sammen på Snapchat. 

- Han var jo meget sød i starten. Jeg kan huske noget af det første, han skrev til mig, det var, at jeg var hans type. Det gjorde mig glad, at der var nogen, der kunne lide mig, fortæller pigen, som TV SYD har valgt at anonymisere på grund af hendes alder og sagens karakter. 

Hun er 15 år i dag, og selv om fyren nu har siddet varetægtsfængslet i næsten to år, husker hun tydeligt, hvordan forholdet mellem dem udviklede sig fra kærligt til krænkende. 

- Der var regler, jeg skulle følge. Jeg skulle for eksempel sende tre til fire nøgenbilleder om dagen. Hvis jeg gjorde, som han sagde, så var han jo en sød og kærlig person, men ellers skældte han mig hele tiden ud, fortæller pigen.

Per Frederiksen, psykolog i Red Barnet, fortæller, at det oftest er mænd, der står bag grooming, men at det også sker, at kvinder groomer børn.

Ifølge anklageskriftet og pigen truede han med at skade sig selv, begå selvmord eller afsløre pigens billeder til hendes venner og familie, hvis ikke hun sendte de billeder, han ville have, og det er en helt klassisk fremgangsmåde, lyder det fra Per Frederiksen.

- De, der krænker børn og unge på den her måde, er desværre meget godt klar over, at de kan kontrollere de unges adfærd. Vi ved, at det er meget reelle trusler, og det er noget af det værste, man kan forestille sig som ung at skulle få ødelagt, hvordan alle andre ser på en, forklarer han og fortsætter:

- Hele den trussel, der ligger i, at ens intime billeder kan blive delt, gør det jo til næsten en umulig opgave at få det sagt videre til nogen, som kan hjælpe en ud af det, og derfor ser vi ofte, at børn og unge ikke siger det højt, siger Per Frederiksen.

Skyld og skam

Samtidig sker groomingen i en alder, hvor børnene begynder at stifte bekendtskab med nye følelser omkring kærlighed, forelskelse og intimitet. De er også i en fase af livet, hvor de begynder at løsrive sig fra forældrene, og derfor involverer de dem ikke, når kontakten til en fremmed opstår. De følelser bliver afløst af skyld og skam, når forholdet udvikler sig i en seksuel retning, som de ikke har lyst til at være i.

- De føler skyld over, at de har svaret tilbage på en hilsen. Skyld over at de accepterede en venneanmodning, og så har de også følelser af skam over, at det måske føltes rart, at der var en, der syntes, man var køn, eller at vedkommende sagde, han eller hun elskede en, forklarer Per Frederiksen.

I løbet af de ni måneder, den nu 15-årige pige havde kontakt til fyren, skrev de næsten 15.000 beskeder sammen. På hans adresse blev der fundet 722 seksuelle billeder af pigen og 12 videoer. 

Hendes mor havde en underlig mavefornemmelse omkring fyren allerede første gang, han var hjemme hos familien. Derfor forbød hun datteren at have kontakt til fyren. Alligevel fortsatte pigen med både at se og skrive med ham. 

- Hun blev lige så stille mere og mere indelukket. Hun fik en kortere og kortere lunte. Hun var mere ked af det, og så var hun bare træt. Til sidst var det sådan, at når hun kom hjem fra skole, så lagde hun sig på sofaen og sov. Det gjorde hun, til vi skulle have aftensmad, og omkring klokken otte-ni stykker lagde hun sig til at sove igen, husker hendes mor, der forsøgte at få hjælp til datteren flere steder.

- Jeg kunne ikke finde ud af, hvad det var, jeg stod med. Jeg vidste bare, at hun ikke havde det godt, fortæller moren. 

Ifølge Per Frederiksen kan det have store konsekvenser for børn og unge at blive udsat for grooming. De oplever angst- og depressionslignende symptomer, de trækker sig måske socialt, og de bliver ramt på selvværdet.

Nemt at kontakte mange

Ifølge Per Frederiksen modtager Red Barnet hver uge henvendelser fra børn og unge, der fortæller, at de er blevet kontaktet af voksne med seksuelle hensigter. I en undersøgelse fra 2021 foretaget af Rambøll for Red Barnet blandt 3.219 børn og unge mellem 9 og 17 år fortalte hver fjerde, at de var blevet kontaktet af fremmede voksne.

I sagen fra Esbjerg er det kommet frem, at tiltalte havde kontaktet næsten 3.000 piger, og internettet har gjort det nemt for groomerne at smide snøren ud til mange ad gangen.

- Udvælgelsen sker ved at skrive ud til rigtig mange og så se, hvem der er høflig nok til at svare. Og så er det dem, der bliver skrevet videre til. Så sker isoleringen, og det er ret nemt at have en lukket samtale med et barn digitalt. Det er meget systematisk, og det er også både skruppelløst og hensynsløst i forhold til, at man udnytter, at barnet måske føler oprigtig forelskelse eller glæde, lyder det fra Per Frederiksen.

For den 15-årige pige stoppede kontakten med fyren, da han blev anholdt. Andre er ikke så heldige, at der automatisk bliver sat en stopper for forholdet, og Per Frederiksen har en klar opfordring til børn og unge, der bliver groomet.

- Sig det til en voksen, du stoler på, for det er ikke din skyld. Lige meget hvad du har skrevet eller sendt, så er det ikke din skyld, at nogen har udnyttet dig. Det er den, der udnytter, der i den grad har gjort noget forkert. Ikke barnet, siger Per Frederiksen, der også appellerer til, at forældrene interesserer sig for børnenes digitale færden.

Ny lov om grooming:

Den 1. juli 2023 trådte en ny lov i kraft.

Her blev grooming kriminaliseret. Siden lovændringen har politiet modtaget 83 anmeldelser om grooming, oplyser Rigspolitiet.

Ifølge Justitsministeriet steg antallet af anmeldelser af alle former for digitale sexkrænkelser herunder grooming og sextortion fra 1.317 anmeldelser i 2018 til 2.299 anmeldelser i 2022.

Mens grooming er voksne, der opbygger et tillidsforhold til børn for derefter at udnytte dem seksuelt, er sextortion en form for afpresning, hvor gerningsmanden ifølge politiet truer med at offentliggøre billeder, hvor du er nøgen eller i en seksuel situation.

-  De unge er i en tid i livet, hvor de gerne vil have noget mere privatliv, men nettet er ikke det bedste sted at give dem det, for det er altså ikke børnesikret. Forældre er virkelig gode til at gennemskue, om en henvendelse fra en fremmed handler om grooming, så kig med eller gør jer i hvert fald den ulejlighed at se på telefonens privatlivsindstillinger og tænk over, om det nu også skal være sådan, at man kan blive kontaktet af en fremmed, siger Per Frederiksen.

Den 24-årige mand er tiltalt for blandt andet blufærdighedskrænkelse, voldtægter, samleje med barn under 15 år og besiddelse af seksuelle billeder og videoer. Han nægter sig skyldig i de grove forhold, men erkender at have været i besiddelse af billeder og video af seksuel karakter. 

Der ventes dom i sagen i juni. 

TV SYD har via Kriminalforsorgen forsøgt at forelægge pigens udtalelser for tiltalte, men har ikke fået noget svar.

Politiet undersøger mistænkeligt forhold: - Område afspærret i længere tid

Arkivfoto.
M
Udgivet

På X skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, at de er til stede og har afspærret et grønt område omkring Damgade i Sønderborg.

Her pågår efterforskningen af et 'mistænkeligt forhold', fremgår det i opslaget, uden nærmere uddybning om, hvad forholdet omhandler.

Dog understreger politiet, at der ingen personer er i fare, men at området vil være afspærret i længere tid.

På ét hospice dør dobbelt så mange patienter, men ekspert ser ikke et problem

A
Udgivet

Samarbejde med Sygehus Lillebælt giver flere patienter mulighed for at blive i eget hjem i længere tid.

Ikke alle patienter dør på hospice. Faktisk blev hver fjerde patient udskrevet på hospicer i Esbjerg og Haderslev i 2023.

Men ikke på Sct. Maria Hospice i Vejle.

Det er tankevækkende. Jeg taler også om det ved nye ansættelser, da det kan være overvældende, når kistevognene holder i kø.

Hospicechef Lone Jensen

Her var det kun cirka hver tiende patient, som forlod hospicet efter indlæggelse. Det svarer til, at dobbelt så mange afsluttede livet der sammenlignet med de to andre hospicer. Tallene er fra hospicernes egne optegnelser.

TV SYD har fulgt livet på Sct. Maria Hospice, hvor hundredvis af patienter modtager palliativ behandling i sidste fase af deres sygdomsforløb. Det kræver personale af særlig støbning.

Men hvorfor døde flere på Sct. Maria Hospice end på de to andre?

Hospicechef Lone Jensen har en teori.

Lone Jensen har været chef på Sct. Maria Hospice i cirka fem år. Foto: StoryPark Media

Sct. Maria Hospice samarbejder med Sygehus Lillebælts afdeling for åbne indlæggelser. Det er her, årsagen skal findes til den lavere udskrivningsprocent, siger hun.

Patienternes ønske

Samarbejdet begyndte i 2020 og betyder, at patienter modtager palliativ behandling i eget hjem i længere tid, før de kommer på hospice. Derudover er læger og fysioterapeuter tværgående. Det vil sige, at patienterne møder de samme ansigter på sygehus og hospice. Det sikrer en ensartet behandling, som er mindre invasiv på sårbare patienter, som også stresses mindre, da de samme ansigter går igen.

Sct. Maria Hospice samarbejder med afdeling for åbne indlæggelser på Sygehus Lillebælt. Her ses patienten Torben (th) på afdelingen. Foto: StoryPark Media

Målsætningen er, at patienterne skal være så længe som muligt i eget hjem, før hospice bliver aktuelt.

En undersøgelse foretaget af Ældre-Sagen i 2018 viser også, at størstedelen ønsker at være i eget hjem. De ønsker en tryg ramme omgivet af nærmeste pårørende.

Dermed er patienterne sent i deres sygdomsforløb, når de flytter ind på Sct. Maria. De er kort sagt tættere på at dø.

- Det er en succeshistorie, at patienterne kan blive hjemme. Så tallene viser, at der er en gevinst med vores samarbejde siger Lone Jensen og fortsætter:

Statistikken:

Helt præcist blev 10,4 procent af patienterne udskrevet på Sct. Maria i 2023 mod 23,7 procent på Hospice Sønderjylland i Haderslev og 25,8 procent på Hospice Sydvestjylland i Esbjerg. Det viser data fra hospicernes egne optegnelser.

Det svarer til 25 patienter på Sct. Maria. 46 patienter på Hospice Sønderjylland og 50 patienter på Hospice Sydvestjylland.

Sct. Maria Hospice tog i 2023 tog imod 240 patienter. I alt tog de syd- og sønderjyske hospicer imod 627 patienter i 2023. Det er stort set alle sengepladser. Det er overvejende kræftpatienter, som bliver visiteret til ophold på hospice.

Sct. Maria Hospice har også en kortere indlæggelsestid sammenlignet med andre hospicer. I gennemsnit var patienterne på stedet i 17,2 dage. Det er lidt kortere tid end Hospice Sydvestjylland med 21,8 dage og Hospice Sønderjylland med 22,1 dage.

- At vores indlæggelsestid er kort handler ikke om, at patienterne venter lang tid hjemme, før de kommer hos os.

Lone Jensens teori bakkes op af oversygeplejerske på afdelingen for åbne indlæggelser på Sygehus Lillebælt Dorthe Dall Kristensen:

- Jeg tror, at Lone har ret i sin teori. Vi er specialister i palliation på vores afdeling og sørger for, at mange patienter kan være i eget hjem, indtil de er så dårlige, at vi taler hospice med dem.

Dorthe Dall Kristensen er oversygeplejerske på A160 på Sygehus Lillebælt, som Sct. Maria Hospice samarbejder med. Foto: StoryPark Media

Selvom Lone Jensen kalder samarbejdet en succes, tager hun også sine forhåndsregler.

- Det er tankevækkende. Jeg taler også om det ved nye ansættelser, da det kan være overvældende, når kistevognene holder i kø, siger hun.

Ekspert kalder forskel "naturlig"

En af landets førende eksperter i palliation er Mogens Grønvold. Han er professor i palliativ indsats på Københavns Universitet og leder af palliativ forskningsenhed på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Seks hurtige om palliativ behandling, hospice og Sct. Maria Hospice:

  1. Palliativ behandling fokuserer på at forbedre livskvaliteten for mennesker med livstruende sygdomme gennem lindring af fysiske, psykiske, sociale og åndelige lidelser.

  2. Behandlingen tilbydes ofte til patienter med alvorlige sygdomme som kræft, KOL og hjertesvigt og kan foregå både i hjemmet, på hospitaler og hospicer.

  3. Et hospice er et sted, hvor mennesker med livstruende sygdomme kan få specialiseret palliativ pleje i en tryg og hjemlig atmosfære.

  4. Hospicer tilbyder støtte til både patienten og de pårørende, med fokus på omsorg, lindring og værdighed i livets sidste fase.

  5. Sct. Maria Hospice er en institution i Vejle, der tilbyder palliativ pleje til alvorligt syge og døende patienter i rolige og hjemlige omgivelser.

  6. Hospice tilbyder også støtte til pårørende og arbejder med tværfaglige teams, herunder læger, sygeplejersker og terapeuter, for at sikre helhedsorienteret pleje.

- Det er fuldstændig naturligt, at der er forskel på udskrivningsprocenter. Man kan overhovedet ikke sige noget meningsfuldt om det, da det handler om, at alle patienter får det, de har brug for, siger han. Og derfor afhænger udskrivningsprocenter af hvilke tilbud, der i øvrigt er.

Han påpeger, at patienter skal have så gode tilbud som muligt, og at gode alternativer til hospice er skønt for patienterne. Tilbuddene tæller udover hospice også palliative teams, åbne indlæggelser, praktiserende læger og kommunens tilbud.

Kristin Enevoldsen er overlæge i palliation på afsnit for åbne indlæggelser ved Vejle Sygehus

- Jo flere der kan være hjemme, jo bedre er det, siger Mogens Grønvold.

Heidi Bergenholtz er lektor ved Videnscenter for Rehabilitering og Palliation. Hun kender ikke til det konkrete samarbejde mellem Sygehus Lillebælt og Sct. Maria Hospice, men hun siger overordnet, at forskning viser, at patienter ønsker at være i eget hjem i deres sidste levetid.

- Palliation handler om at lindre så godt som muligt, der hvor patienterne er. Man vil gerne imødekomme deres ønsker, og tendensen er, at patienter gerne vil være hjemme, siger hun.

Du kan se TV SYDs serie 'Kunsten at leve med døden' på TV SYD PLAY her.

Tema

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com