Når voksne krænker børn digitalt, sker det med en klar slagplan

Foto: Lasse Hansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hver uge modtager Red Barnet henvendelser fra børn og unge, der fortæller, at de er blevet kontaktet af voksne med seksuelle hensigter. Henvendelserne er systematiske og har ét klart formål.

Det begynder som regel stille og roligt, men tonen ændrer sig, og med tiden kan der også følge krav. Når voksne krænker børn via digitale platforme, sker det helt overlagt med en klar slagplan for øje.

- Der bliver brugt store ord i starten om, at barnet er noget helt særligt til at skabe et tillidsforhold mellem barnet og den voksne. Det bliver også beskrevet som "den eneste ene"-fasen. Og så ser vi bare en tone, der ændrer sig. Så bliver det seksuelle introduceret, og der kommer en grovhed i beskederne, forklarer Per Frederiksen, der er psykolog i Red Barnet.

Retten i Esbjerg behandler i øjeblikket en større sag om grooming. Grooming dækker over voksne, der opbygger et tillidsforhold til børn for derefter at udnytte dem.

- Formålet med grooming er seksuel udnyttelse af et barn eller en ung, og det kræver ikke mange refleksioner at vide, at man skader et andet menneske meget voldsomt ved at udsætte det for den form for afpresning og i nogle tilfælde voldtægt, siger Per Frederiksen.

Hvis du er udsat for grooming

Til børn og unge:

  • Fortæl det til en voksen, du stoler på. Det er svært at komme ud af alene.

  • Søg råd hos for eksempel Red Barnets SletDet Rådgivning.

  • Vid at det ikke er din skyld, uanset hvad du har skrevet eller sendt af materiale.

Til forældrene:

  • Vær skarp på at få sagt til dit barn, at det kan komme til dig, hvis det oplever noget ubehageligt på nettet.

  • Fortæl at du ikke bliver vred over, hvis barnet har skrevet med en fremmed på nettet. Du vil bare gerne hjælpe.

  • Gennemgå privatlivsindstillingerne på barnets telefon og indstil eventuelt, at fremmede ikke kan kontakte barnet via sociale medier.

  • Vær opmærksom på, at det kan være en barriere for barnet at sige noget højt, fordi det er bange for, at forældrene overreagerer, bliver sure og tager barnets telefon og sociale medier.

  • Søg råd hos Red Barnets SletDet Rådgivning.

Det er også muligt for børn at søge hjælp hos Børns Vilkår via Børnetelefonen på telefonnummer 116111.

Kilde: Per Frederiksen, psykolog, Red Barnet

I sagen er en 24-årig mand tiltalt for at have krænket 27 piger. En af dem har fortalt sin historie til TV SYD, og hun beretter om et forløb, der varede i ni måneder, inden manden blev anholdt i april 2022.

Hun var 12 år på det tidspunkt. Han sagde, at han var 13, men i virkeligheden var han 22 år, da de begyndte at skrive sammen på Snapchat. 

- Han var jo meget sød i starten. Jeg kan huske noget af det første, han skrev til mig, det var, at jeg var hans type. Det gjorde mig glad, at der var nogen, der kunne lide mig, fortæller pigen, som TV SYD har valgt at anonymisere på grund af hendes alder og sagens karakter. 

Hun er 15 år i dag, og selv om fyren nu har siddet varetægtsfængslet i næsten to år, husker hun tydeligt, hvordan forholdet mellem dem udviklede sig fra kærligt til krænkende. 

- Der var regler, jeg skulle følge. Jeg skulle for eksempel sende tre til fire nøgenbilleder om dagen. Hvis jeg gjorde, som han sagde, så var han jo en sød og kærlig person, men ellers skældte han mig hele tiden ud, fortæller pigen.

Per Frederiksen, psykolog i Red Barnet, fortæller, at det oftest er mænd, der står bag grooming, men at det også sker, at kvinder groomer børn.

Ifølge anklageskriftet og pigen truede han med at skade sig selv, begå selvmord eller afsløre pigens billeder til hendes venner og familie, hvis ikke hun sendte de billeder, han ville have, og det er en helt klassisk fremgangsmåde, lyder det fra Per Frederiksen.

- De, der krænker børn og unge på den her måde, er desværre meget godt klar over, at de kan kontrollere de unges adfærd. Vi ved, at det er meget reelle trusler, og det er noget af det værste, man kan forestille sig som ung at skulle få ødelagt, hvordan alle andre ser på en, forklarer han og fortsætter:

- Hele den trussel, der ligger i, at ens intime billeder kan blive delt, gør det jo til næsten en umulig opgave at få det sagt videre til nogen, som kan hjælpe en ud af det, og derfor ser vi ofte, at børn og unge ikke siger det højt, siger Per Frederiksen.

Skyld og skam

Samtidig sker groomingen i en alder, hvor børnene begynder at stifte bekendtskab med nye følelser omkring kærlighed, forelskelse og intimitet. De er også i en fase af livet, hvor de begynder at løsrive sig fra forældrene, og derfor involverer de dem ikke, når kontakten til en fremmed opstår. De følelser bliver afløst af skyld og skam, når forholdet udvikler sig i en seksuel retning, som de ikke har lyst til at være i.

- De føler skyld over, at de har svaret tilbage på en hilsen. Skyld over at de accepterede en venneanmodning, og så har de også følelser af skam over, at det måske føltes rart, at der var en, der syntes, man var køn, eller at vedkommende sagde, han eller hun elskede en, forklarer Per Frederiksen.

I løbet af de ni måneder, den nu 15-årige pige havde kontakt til fyren, skrev de næsten 15.000 beskeder sammen. På hans adresse blev der fundet 722 seksuelle billeder af pigen og 12 videoer. 

Hendes mor havde en underlig mavefornemmelse omkring fyren allerede første gang, han var hjemme hos familien. Derfor forbød hun datteren at have kontakt til fyren. Alligevel fortsatte pigen med både at se og skrive med ham. 

- Hun blev lige så stille mere og mere indelukket. Hun fik en kortere og kortere lunte. Hun var mere ked af det, og så var hun bare træt. Til sidst var det sådan, at når hun kom hjem fra skole, så lagde hun sig på sofaen og sov. Det gjorde hun, til vi skulle have aftensmad, og omkring klokken otte-ni stykker lagde hun sig til at sove igen, husker hendes mor, der forsøgte at få hjælp til datteren flere steder.

- Jeg kunne ikke finde ud af, hvad det var, jeg stod med. Jeg vidste bare, at hun ikke havde det godt, fortæller moren. 

Ifølge Per Frederiksen kan det have store konsekvenser for børn og unge at blive udsat for grooming. De oplever angst- og depressionslignende symptomer, de trækker sig måske socialt, og de bliver ramt på selvværdet.

Nemt at kontakte mange

Ifølge Per Frederiksen modtager Red Barnet hver uge henvendelser fra børn og unge, der fortæller, at de er blevet kontaktet af voksne med seksuelle hensigter. I en undersøgelse fra 2021 foretaget af Rambøll for Red Barnet blandt 3.219 børn og unge mellem 9 og 17 år fortalte hver fjerde, at de var blevet kontaktet af fremmede voksne.

I sagen fra Esbjerg er det kommet frem, at tiltalte havde kontaktet næsten 3.000 piger, og internettet har gjort det nemt for groomerne at smide snøren ud til mange ad gangen.

- Udvælgelsen sker ved at skrive ud til rigtig mange og så se, hvem der er høflig nok til at svare. Og så er det dem, der bliver skrevet videre til. Så sker isoleringen, og det er ret nemt at have en lukket samtale med et barn digitalt. Det er meget systematisk, og det er også både skruppelløst og hensynsløst i forhold til, at man udnytter, at barnet måske føler oprigtig forelskelse eller glæde, lyder det fra Per Frederiksen.

For den 15-årige pige stoppede kontakten med fyren, da han blev anholdt. Andre er ikke så heldige, at der automatisk bliver sat en stopper for forholdet, og Per Frederiksen har en klar opfordring til børn og unge, der bliver groomet.

- Sig det til en voksen, du stoler på, for det er ikke din skyld. Lige meget hvad du har skrevet eller sendt, så er det ikke din skyld, at nogen har udnyttet dig. Det er den, der udnytter, der i den grad har gjort noget forkert. Ikke barnet, siger Per Frederiksen, der også appellerer til, at forældrene interesserer sig for børnenes digitale færden.

Ny lov om grooming:

Den 1. juli 2023 trådte en ny lov i kraft.

Her blev grooming kriminaliseret. Siden lovændringen har politiet modtaget 83 anmeldelser om grooming, oplyser Rigspolitiet.

Ifølge Justitsministeriet steg antallet af anmeldelser af alle former for digitale sexkrænkelser herunder grooming og sextortion fra 1.317 anmeldelser i 2018 til 2.299 anmeldelser i 2022.

Mens grooming er voksne, der opbygger et tillidsforhold til børn for derefter at udnytte dem seksuelt, er sextortion en form for afpresning, hvor gerningsmanden ifølge politiet truer med at offentliggøre billeder, hvor du er nøgen eller i en seksuel situation.

-  De unge er i en tid i livet, hvor de gerne vil have noget mere privatliv, men nettet er ikke det bedste sted at give dem det, for det er altså ikke børnesikret. Forældre er virkelig gode til at gennemskue, om en henvendelse fra en fremmed handler om grooming, så kig med eller gør jer i hvert fald den ulejlighed at se på telefonens privatlivsindstillinger og tænk over, om det nu også skal være sådan, at man kan blive kontaktet af en fremmed, siger Per Frederiksen.

Den 24-årige mand er tiltalt for blandt andet blufærdighedskrænkelse, voldtægter, samleje med barn under 15 år og besiddelse af seksuelle billeder og videoer. Han nægter sig skyldig i de grove forhold, men erkender at have været i besiddelse af billeder og video af seksuel karakter. 

Der ventes dom i sagen i juni. 

TV SYD har via Kriminalforsorgen forsøgt at forelægge pigens udtalelser for tiltalte, men har ikke fået noget svar.

Det sydlige Danmark har mange indvandrere - men deres oprindelse skiller sig ud

Udgivet

Nye tal fra Danmarks Statistik viser store forskelle på, hvilke nationaliteter, der dominerer i kommunerne.

Der bor ifølge Danmarks statistik 952.200 indvandrere og efterkommer i Danmark.

Dermed er 16 procent af landets befolkning indvandrere eller efterkommere.

Lige godt 129.000 af dem bor i de 14 syd- og sønderjyske kommuner.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Opgørelsen viser også, at Syd- og Sønderjylland, i særlig grad har mange indvandrere og efterkommere.

Jo mørkere farven er i grafikken nedenfor - des flere indvandrere bor der i kommunen.

Indvandrere og efterkommeres andel af hele befolkningen i kommunerne, 2. kvartal 2024. Kilde: Danmarks Statistik

Ud over det sydlige Danmark har især hovedstadsområdet mange indvandrere. Her er 23 procent af indbyggerene indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

Der er store forskelle på tværs af landet på, hvilke lande indvandrerne kommer fra.

Her skiller de sønderjyske kommuner sig ud:

Kortet viser, hvor den største gruppe af indvandrere kommer fra i den enkelte kommune. Kilde: Danmarks Statistik

I de fire sønderjyske kommuner er der flest indvandrere fra Tyskland, mens polakker dominerer i Esbjerg, Vejle, Hedensted og Horsens kommuner. I Veje, Billund og Varde kommuner er de største indvandrergrupper af rumænsk oprindelse.

I Aabenraa er det indvandrere fra Bosnien-Hercegovina, der er flest af, mens den største indvandrergruppe i Fredericia kommer fra Syrien.

Der er ifølge SMV Danmark kommet mange polakker og rumænere til Danmark for at arbejde de seneste 10 år, og mange af dem har altså valg syddanmark.

Lande hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere i Danmark. 2. kvt. 2024

Tyrkiet: 66.693
Polen:  56.760
Rumænien:  46.163
Ukraine:  45.591
Syrien:  45.375
Tyskland:  41.458
Irak:  34.925
Libanon :  28.262
Pakistan:  27.349
Iran:   26.682

Kilde: Danmarks Statistik

De "dominerende" indvandrergrupper fortæller dog ikke hele historien, om hvilke oprindelseslande, indvandrere og efterkommere kommer fra.

For eksempel bor der flere end 1.000 ukrainske indvandrere i Vejle, hvilket betyder, at der bor flere ukrainere der, end der gør i de kommuner, hvor ukrainere er den dominerende indvandrergruppe.

Top-tre over indvandrere pr kommune

Aabenraa

Tyskland 4,078

Rumænien 752

Syrien 608

Billund

Rumænien 559

Polen 415

Ukraine 389

Esbjerg

Polen 1,202

Ukraine 964

Bosnien-Hercegovina 925

Fanø

Tyskland 105

Bosnien-Hercegovina 25

Ukraine 19

Hedensted

Polen 907

Rumænien 504

Syrien 361

Horsens

Polen 1,991

Rumænien 1,648

Syrien 1,293

Haderslev

Tyskland 1,058

Rumænien 894

Syrien 815

Kolding

Bosnien-Hercegovina 1,240

Syrien 1,029

Polen 919

Sønderborg

Tyskland 2,792

Syrien 1,005

Polen 665

Tønder

Tyskland 1,751

Rumænien 643

Ukraine 604

Varde

Rumænien 999

Ukraine 740

Polen 613

Vejen

Rumænien 1,078

Polen 774

Ukraine 736

Vejle

Polen 2,330

Syrien 1,515

Rumænien 1,186

Fredericia

Syrien 837

Polen 540

Rumænien 524

Kilde: Danmarks Statistik

Regionrådsformand vil ikke støtte et 'buffet-politi'

Foto: Jørgen Guldberg, TVSYD
Udgivet

Flere klimavenlige tiltag er en god beslutning, men der skal ikke være tale om et forbud mod kød, hvis du spørger Bo Libergren.

Region Syddanmarks har været i vælten for sine nye klimakrav, der opfordrer deres ansatte til at holde sig fra bestemte typer af klimabelastende kød og påtage sig andre tiltag, der skal mindske deres klimaaftryk.

Først blev det opfattet som et decideret forbud mod kød, men det er en misforståelse, fortæller Lone Rasmussen, næstformand i Hovedudvalget, der er samarbejdet mellem ledere og medarbejdere i Region Syddanmark.

Jeg vil meget nødig have, at vi skal til at have et buffet-politi...

Bo Libergren, regionrådsformand Region Syddanmark

Og at regionen skal tænke mere klimavenligt, er ganske fint, mener Bo Libergren, der er Regionsrådsformand i Region Syddanmark. Men han har en anke:

- Jeg synes, det er fornuftigt, at vi alle sammen er klimavenlige, og vi har også arbejdet på sygehusene med at bruge mindre rødt kød og bruge andre slags kød. Så det er ikke fordi, jeg ikke ville tænkte klima. Jeg synes bare, at forbud er firkantede.

Så er spørgsmålet om en politisk valgt regionrådsformand skal blande sig i administrationens arbejde. Men når det handler om beslutninger, som han er dybt uenig i, så ser Bo Libergren sig nødsaget til at tage det op på et politisk plan.

- Administrationen kan tage mange beslutninger selv, men hvis man tager beslutninger, som vi syntes er forkerte politiske, så har vi muligheden for at tage dem op politisk, og jeg vil meget nødig have, at vi skal til at have et buffet-politi, som skal ud og kontrollere om vores medarbejdere spiser rødt kød ved buffeten, når de er på kursus, eller om de tager den autoriserede mad, siger Bo Libergren.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com