Mor vidnede i sag om voldtægt: - Min datter er blevet en helt anden pige

Torsdag var sagens 14. retsdag. Der er afsat i alt 28 dage til sagen.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Selvom en 25-årig mand er tiltalt for at krænke piger i hele Danmark over otte år, var det først, da en sydjysk mor i 2022 meldte ham til politiet, at der blev sat en stopper for ham. Torsdag vidnede hun i retten.

Det var en berørt kvinde, der torsdag, midt på dagen, afgav forklaring i retssal 46 i Retten i Esbjerg.

Hun sad på stolen midt i lokalet med tre dommere foran sig, to anklagere og otte nævninge til højre, og til venstre ham, der er hele årsagen til, at hun er indkaldt som vidne.

En 25-årig mand, som hun 24. april 2022 anmeldte til politiet, fordi hendes datter fortalte, at han havde voldtaget hende. 

Den tiltalte var klædt i en mørk hættetrøje og sorte Adidasbukser med hvide striber. Under hele afhøringen sad han og tegnede eller skrev på et stykke papir og kiggede ikke en eneste gang op på kvinden, der fortalte om hans møde med datteren i 2022.

Moren forklarede, at datteren en fredag aften havde sagt, at hun ville ud og gå en tur. Klokken var måske 21.30, og moren sagde nej, men datteren havde meget insisterende sagt, at det skulle hun altså, og så var hun gået.

Moren havde haft en underlig fornemmelse i maven og tog sammen med to andre familiemedlemmer ud for at lede efter pigen. 

De fandt hende gående sammen med den nu tiltalte. Hun ville ikke tale med sin mor om, hvad de havde lavet, men forklarede at drengen var en, hun og veninden havde mødt på en campingferie med venindens forældre i påsken. 

Mere ville hun ikke sige - men to dage senere kom hun med et brev.

- Der stod, at hun ikke havde fortalt sandheden om ham drengen. Han var ikke den, hun havde sagt, han var, forklarede moren og måtte holde en pause, fordi hun tydeligt berørt havde brug for at samle sig.

- Og så stod der, at hun var blevet voldtaget, lød det fra moren.

Har erkendt samleje med 13-årig pige

Moren anmeldte voldtægten samme dag, som hun fik brevet. Dagen efter - den 25. april 2022 - blev den 25-årige mand anholdt i sit hjem i Vejen.

Hun er blevet en helt anden pige. Hun har fået nogle traumer. Det ved vi fra undersøgelser i børnepsykiatrien

Mor til pige i voldtægtssag

Den 26. april blev han fremstillet i grundlovsforhør, og her fortalte han, at han havde haft samleje med den dengang 13-årige pige, men at det var frivilligt fra begges side. 

Alligevel mente retten, at der var bestyrket mistanke om, at der var tale om voldtægt, og han blev derfor varetægtsfængslet og har siden siddet bag lås og slå.

Det siger loven:

Den 1. marts 2022 blev loven ændret, så børn under 15 år ikke længere kan give samtykke til samleje med en voksen over 22 år. Der vil derfor være tale om voldtægt.

Loven lyder nu således:

Straffeloven § 216

  1. Stk. 1
    For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri.

  2. Stk. 2.

    For voldtægt straffes med fængsel indtil 12 år den, som har samleje med et barn under 12 år. På samme måde straffes den, som er fyldt 22 år og har samleje med et barn under 15 år.

  3. Stk. 3.

    Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.

  4. Stk. 4.

    Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen.

  5. Stk. 5.

    Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at forurettede er offer for menneskehandel.

På baggrund af anmeldelsen satte politiet gang i en efterforskning. Blandt andet blev pigen og andre relevante vidner afhørt. Der blev lavet undersøgelser på gerningsstedet, lægeundersøgelser, og så blev der sikret en korrespondance på Snapchat, hvor pigen og tiltalte begyndte kontakten. 

Her havde han kaldt sig Sofus og fortalt, at han var 16 år - selvom han hedder noget andet, og på det tidspunkt var 23 år. I retten har han erkendt, at profilen tilhørte ham, og at der ikke var andre end ham, der brugte den.

Moren blev i retten spurgt til, hvordan mødet med den tiltalte har påvirket hendes datter, og selv om hun var påvirket af sagen, var hun helt klar i mælet:

- Hun er blevet en helt anden pige. Hun har fået nogle traumer. Det ved vi fra undersøgelser i børnepsykiatrien, fortalte hendes mor.

- Hun har altid klaret sig godt i skolen og fået gode karakterer, men nu har hun svært ved at koncentrere sig, og nogle dage kommer hun slet ikke i skole, så det har helt klart ændret hende.

Anklager Anemarie Haahr fra Syd- og Sønderjyllands Politi. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Anklager Anemarie Haahr: - Tænker du, at de her ting bunder i det, hun blev udsat for?

Mor: - Helt klart. Det er der ingen tvivl om. Der har overhovedet ikke været andet, der kunne udløse det, lød det fra moren, mens den tiltalte fortsat koncentrerede sig om sit papir.

Den 25-årige mand er tiltalt for at krænke i alt 27 piger fra 2014 til 2022. Forholdene tæller alt fra billedbesiddelse til trusler og voldtægter. Han har nægtet sig skyldig i samtlige af sagens grove forhold, men erkendt de 14 forhold, der handler om besiddelse af seksuelle billeder og videoer.

Der ventes at falde dom i sagen i juni. 

Det er den 25-årige tiltalt for mod pigen:

  • Voldtægt af barn under 15 år

  • Forsøg på voldtægt af barn under 15 år ved andet seksuelt forhold end samleje

  • Blufærdighedskrænkelse af barn under 15 år

  • Ifølge anklageskriftet skulle han den 22. april 2022 i tidsrummet mellem klokken cirka 22.40 og 23.40 have udgivet sig for at være en 16-årig dreng og uden samtykke samt ved vold, trussel om vold og den i situationen liggende trussel om vold, at have voldtaget pigen, idet han flere gange udtalte at ville kidnappe pigen eller lignende.

Kilde: Anklageskriftet

Politiet undersøger mistænkeligt forhold: - Område afspærret i længere tid

Arkivfoto.
M
Udgivet

På X skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, at de er til stede og har afspærret et grønt område omkring Damgade i Sønderborg.

Her pågår efterforskningen af et 'mistænkeligt forhold', fremgår det i opslaget, uden nærmere uddybning om, hvad forholdet omhandler.

Dog understreger politiet, at der ingen personer er i fare, men at området vil være afspærret i længere tid.

Skadestue fik travlt: - Det sker altid, når det bliver glat

Arkivfoto.
M
Udgivet

Med de seneste dages lave temperaturer og dermed glatte underlag, har flere af skadestuerne i Syd- og Sønderjylland haft besøg af patienter, der er gledet.

Med temperaturer under frysepunktet og sne, har de seneste dage gjort veje og fortove glatte. Det kunne man særligt mærke på skadestuen på Sygehus Sønderjylland.

- I går morges og formiddags frem til middag, var der rigtig rigtig travlt. Det var som ventet og det sker altid, når det begynder at blive glat. Det var dog ikke mere end forventet, men der var rigtig travlt, fortæller Sygehus Sønderjylland i Aabenraa.

Det var særligt brækkede håndled, skuldre og hofter, som arbejdsdagen bød på på akutafdeling i Aabenraa. Derudover måtte flere bilister, der var gledet ind i andre biler, til kontrol.

Dog er meldingen, at faldskaderne er dæmpet af, hvilket det allerede gjorde fra fredag eftermiddag.

Også på skadestuen i Horsens har man haft sit at se til.

- Der har været flere faldskader. Det har ikke gjort, at vi er blevet lagt ned, men når der er flere skader, så har der været mere at se til, forklarer Louise Mikkelsen, sygeplejerske på Regionshospitalet Horsens.

Hos Esbjerg Sygehus havde akutafdelingen ikke ekstraordinært travlt grundet vejret, lyder meldingen fra presseafdelingen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com