Mindretal vil have nye rettigheder for flagning

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der skal særlig tilladelse til, før det tyske mindretal må flage med det tyske flag. Det kan Højesteret eller lovgiverne lave om på.

Syd for grænsen kan det danske mindretal frit hejse Dannebrog i flagstængerne. Men de cirka 15.000 tysksindede borgere nord for grænsen skal sende en ansøgning, før de må flage med det tyske flag i schwarz, rot und gold. Det giver problemer.

Vores gæster er ofte kørt hjem igen, inden vi får tilladelse til at flage

Hinrich Jürgensen, formand for det tyske mindretal

- Vi får tit gæster fra Tyskland, og så vil vi som en gestus gerne hejse det tyske flag sammen med Dannebrog. Men vi skal sende en ansøgning til politiets afdeling i Holstebro for at få lov. De har en svartid på 21 arbejdsdage, og så vores gæster er ofte kørt hjem igen, inden vi får tilladelsen, siger Hinrich Jürgensen, som er formand for Bund Deutscher Nordschleswiger, der repræsenterer det tyske mindretal i Danmark.

Hotellerne må godt

I Danmark kan man uden politiets tilladelse flage med Dannebrog og flagene fra Grønland, Færøerne, Norge, Sverige, Finland og Island samt FN-flaget og EU-flaget.

Hvis man vil hejse andre nationers flag, kræver det politiets tilladelse hver gang. Dog har danske hoteller en særlig ret til at flage med alverdens flag uden at søge tilladelse først.

- Vi er Danmarks eneste officielle mindretal, og politiet giver os altid lov til at flage. Men der går en del tid med det, og det er noget administrativt bøvl. Derfor håber vi at få de samme rettigheder som hotellerne, siger Hinrich Jürgensen.

Som regel betinges tilladelserne af, at man samtidig flager med Dannebrog af mindst samme størrelse og på en mindst ligeså fremtrædende plads. Betingelsen kan fraviges, hvis ansøgeren kun har én flagstang.

Hinrich Jürgensen håber, at tiden er inde til at give det tyske mindretal lov til frit at flage med det tyske flag. Han mener ikke, at man vil se ret mange tyske flag i flagstængerne.

Sag i Højesteret

Spørgsmålet om fremmede flag er blevet aktuelt igen på grund af en meget principiel sag i Højesteret. En mand fra Kolding var i sidste uge i Højesteret, fordi han havde hejst det amerikanske flag, Stars & Stripes, hjemme i sin flagstang.

De danske flagregler er spredt i forskellige forskrifter og bekendtgørelser, men der er ikke en samlet lov om flagning. Derfor har mandens advokat, Carsten Hove, argumenteret for, at når der ikke er en lov, kan man ikke straffe hans klient. Hvis Højesteret giver ham ret i det, kan det få betydning for al flagning med fremmede flag.

Moderaterne vil fjerne krav

Hvis Højesteret derimod dømmer manden, må det tyske mindretal sætte sin lid til Folketinget. Her viser flere medlemmer af Kontaktudvalget for det tyske mindretal forståelse for Hinrich Jürgensens ønske.

Vi bør gøre det mere smidigt, så man kan flage med det tyske flag sammen med det danske

Henrik Frandsen, folketingsmedlem for Moderaterne

- Det er rimeligt, at de har de samme muligheder, som det danske mindretal har syd for grænsen. Vi bør gøre det mere smidigt, så man kan flage med det tyske flag sammen med det danske flag, uden at man skal søge om det, siger Henrik Frandsen, som er gruppeformand for Moderaterne og tidligere borgmester i grænsekommunen Tønder.

K: Sagsbehandling skal ned

Det konservative folketingsmedlem Niels Flemming Hansen (K) vil gå knap så langt, men han vil gerne lette bureaukratiet.

Der er jo regimer i verden, vi ikke har et ønske om at flage for.

Niels Flemming Hansen, konservativt folketingsmedlem

- Vi skal ikke åbne for, at man kan flage med alverdens flag i Danmark. Der er jo også regimer i verden, vi ikke har et ønske om at flage for. Derfor synes jeg, man skal søge tilladelse til at flage med fremmede flag. Men det bør ikke tage 21 dage for det tyske mindretal, det bør kunne klares på et par dage. Og så bør vi pudset de gamle regler fra 1915 af, siger Niels Flemming Hansen.

Ikke tysk kultur

Et tredje medlem af udvalget, Peter Kofod (DF), sagde i sidste uge til TV SYD, at han kan være urolig for, at der vil komme tyske flag overalt i grænselandet, hvis man lemper flagreglerne for det tyske mindretal. Men den frygt er ubegrundet, mener formanden for det tyske mindretal.

- Det kommer ikke til at ske, for det er ikke tysk kultur. De fleste borgere i det tyske mindretal har ikke noget ønske om at have en flagstang stående hjemme i haven. Det er en meget dansk ting, siger Hinrich Jürgensen.

Tex fik en unik oplevelse til Øllets Dag

Tex Schmidt er ølentusiast og havde glædet sig til at smage den specielle øl. Foto: Alex Kristensen
Udgivet

I dag blev en speciel øl præsenteret i Fredericia til et af landets største Øllets Dag-arrangementer.

Tex Schmidt er ølentusiast. Han havde hørt om den specielle øl, som Fredericia Brewpub længe har haft undervejs, så han havde set frem til at smage øllen, der blev præsenteret på Øllets Dag.

- Jeg er begejstret. Jeg kan godt li' noget med power, og det har den her i hvert fald, lød det fra ølentusiasten.

Den specielle øl har været længe undervejs og er brygget på fade med noget af en historie. Den er således lagret på et amerikansk egetræsfad, der først har været brugt til opbevaring af den tyktflydende og meget søde Don Pedro Ximines sherry i Spanien. Herefter blev fadet solgt til Glengoyne whisky destilleriet i Skotland. En gruppe whisky-interesserede fra Fredericia købte i 2012 fadet med friskaftappet sprit.

I 2023 blev indholdet af fadet hældt på flasker og sendt til Fredericia Brewpub. Det tomme fad blev sendt med, og så snart fadet ankom til Fredericia, blev det fyldt med ca. 250 liter kraftig belgisk mørk øl med bl.a. lakrids og blæretang.

Øllet blev fornyligt tappet på ståltanke og tilsat kulsyre.

Til Øllets Dag blev det muligt at købe 15 cl. af øllet, der har en styrke på 12,3 %.

- Den er voldsom intens. Man kan virkelig smage whiskyfadene og egetræet. Man skal ikke drikke tolv af dem, griner Tex Schmidt.

Fakta om Øllets Dag:

  • Øllets Dag blev indstiftet af Danske Ølentusiaster i 2003 og foregår den første lørdag i september.

  • Mange af Danske Ølentusiasters lokalafdelinger har gennem årene gennemført aktiviteter på Øllets Dag.

  • I Fredericia holdes et af de største arrangementer til Øllets Dag, hvor mere med mere end 50 forskellige bryggerier er repræsenteret.

Eksplosion ved kemishow – mor til tre: Der var blod og glasskår over alt

Udgivet

Fire er kommet til skade efter en eksplosion ved et kemishow på Tønder Bibliotek.

Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands politi, Sune Loklindt, til TV 2.

En er alvorligt kommet til skade, og tre børn er også blandt de tilskadekomne, fortæller han.

En af de personer, der var med til at udføre showet, kom svært til skade og blev bragt til behandling på Aabenraa Sygehus. Der er tale om en 22-årig mand, der er kemistuderende ved Aalborg Universitet. Han er uden for livsfare.

De tre børn er kommet lettere til skade. To af børnene er kørt til behandling på sygehus. Det tredje barn havde mindre skader, der ikke var behandlingskrævende.

I alt var 40 personer til stede. Forældre til alle tilskadekomne børn er underrettet, oplyser kommunikationschef i Tønder Kommune, Ulrik Pedersen.

Vidner kan få krisepsykologhjælp

Ved et kemishow i Tønder lørdag eftermiddag er fire personer kommet til skade. Foto: Presse-foto.dk

Tønder Kommune har iværksat deres beredskabsplan.

- Alle der har været tilstede ved showet kan få krisehjælp, og man skal henvende sig til leder af kulturinstitutionerne i Tønder Kommune, Henrik Thaysen, siger Ulrik Pedersen.

Her skal man kontakte Henrik Thaysen på mobil 20 55 02 65.

Mor og to børn sad i børnebiblioteket

Thyra Frisk Carstensen skulle have været med til kemishowet sammen med sine to børn på seks og otte år, men da de ikke havde fået billetter, gik de i stedet på børnebiblioteket.

Her hørte de pludselig eksplosionen efterfulgt af skrig.

- Ude på trappen så vi flere af de tilskadekomne, og det virkede voldsomt, fortæller Thyra Frisk Carstensen til TV SYD.

Ifølge Thyra Frisk Carstensen kom både politi og redning hurtigt til stedet.

- Der kom meget hurtigt ro på det hele, og biblioteket reagerede også hurtigt på situationen.

Mor og tre børn så, da det gik galt

En mor til tre, som ikke ønsker sit navn frem, så hele showet med sine tre børn mellem fem og ti år. De er alle rystede over den voldsomme oplevelse.

- Lige da eksplosionen skete var der glasskår og blod over alt. Vi havde glasskår i hår og sko, og nogle af børnene havde også blod på sig, som ikke var deres eget.

Billedet er taget før ulykken under kemishowet lørdag eftermiddag på Tønder Bibliotek.

Kvinden fortæller, at ingen af dem kom til skade, og at de hurtigt skyndte sig ind i nogle nærliggende lokaler for at give plads til redningsmandskabet og ambulancer og for at få børnene væk fra kaosset.

- Vi ventede til de ansatte på biblioteket og politiet kunne hjælpe os, og så blev vi ledt ud ad bagdøren.

Eksplosionen skete i væske

Nikolaj Hølmkjær, der er vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, fortæller til TV 2, at eksplosionen skete i en kemisk væske, der var i et glas.

- Det er glasset, der har givet skaderne, siger han.

Hvad der nærmere er gået galt, siden eksplosionen skete, er fortsat uvist.

- Vi har ikke kunnet klarlægge endnu, hvad der er gået galt, siger han, men tilføjer, at man sammen med Arbejdstilsynet fortsat arbejder på at klarlægge omstændighederne.

I en pressemeddelelse oplyser politiet, at et ekspertberedskab har undersøgt stedet, og der er ikke farlige kemikalier på biblioteket.

- Vi her lige nu (lørdag klokken 17.30 red.) ved de sidste undersøgelser og sikring af stedet. Efterfølgende skal der gøres rent, og det bliver også her til aften, fortæller Lasse Jensen, der er indsatsleder ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Kemishow fra Aalborg Universitet

På Tønder Biblioteks hjemmeside fremgår det, at lørdagens arrangement er et kemishow fra Aalborg Universitet.

Showet er ifølge beskrivelsen "fyldt med ild, bang, flotte farver, kemiske reaktioner og lærerig viden for både store og små".

Det fremgår derudover af Aalborg Universitets hjemmeside, at showet består af studerende, som læser enten kemi, kemiteknologi, bioteknologi eller miljøvidenskab på tredje til tiende semester.

Universitetet skriver, at der er tale om show "baseret på spektakulære og fascinerende reaktioner mellem hverdagens kemikalier".

Som et eksempel nævnes blandt andet, hvordan rødkål kan anvendes som pH-indikator.

Opdateres.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com