Play

Tex fik en unik oplevelse til Øllets Dag

Tex Schmidt er ølentusiast og havde glædet sig til at smage den specielle øl. Foto: Alex Kristensen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I dag blev en speciel øl præsenteret i Fredericia til et af landets største Øllets Dag-arrangementer.

Tex Schmidt er ølentusiast. Han havde hørt om den specielle øl, som Fredericia Brewpub længe har haft undervejs, så han havde set frem til at smage øllen, der blev præsenteret på Øllets Dag.

- Jeg er begejstret. Jeg kan godt li' noget med power, og det har den her i hvert fald, lød det fra ølentusiasten.

Den specielle øl har været længe undervejs og er brygget på fade med noget af en historie. Den er således lagret på et amerikansk egetræsfad, der først har været brugt til opbevaring af den tyktflydende og meget søde Don Pedro Ximines sherry i Spanien. Herefter blev fadet solgt til Glengoyne whisky destilleriet i Skotland. En gruppe whisky-interesserede fra Fredericia købte i 2012 fadet med friskaftappet sprit.

I 2023 blev indholdet af fadet hældt på flasker og sendt til Fredericia Brewpub. Det tomme fad blev sendt med, og så snart fadet ankom til Fredericia, blev det fyldt med ca. 250 liter kraftig belgisk mørk øl med bl.a. lakrids og blæretang.

Øllet blev fornyligt tappet på ståltanke og tilsat kulsyre.

Til Øllets Dag blev det muligt at købe 15 cl. af øllet, der har en styrke på 12,3 %.

- Den er voldsom intens. Man kan virkelig smage whiskyfadene og egetræet. Man skal ikke drikke tolv af dem, griner Tex Schmidt.

Fakta om Øllets Dag:

  • Øllets Dag blev indstiftet af Danske Ølentusiaster i 2003 og foregår den første lørdag i september.

  • Mange af Danske Ølentusiasters lokalafdelinger har gennem årene gennemført aktiviteter på Øllets Dag.

  • I Fredericia holdes et af de største arrangementer til Øllets Dag, hvor mere med mere end 50 forskellige bryggerier er repræsenteret.

Fodgænger er i kritisk tilstand efter påkørsel

Fotoarkiv. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af Ritzau
Udgivet

Politiet søger vidner, der har set en sølvgrå bil køre fra ulykke i Kolding. Fodgænger er i kritisk tilstand.

En fodgænger er i kritisk tilstand efter at være blevet påkørt i Kolding. Politiet søger vidner, der har set en sølvgrå personbil køre fra stedet.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Morten Jessen.

Hændelsen er sket på Vejlevej ud for nummer 88 i Kolding omkring klokken 18.25, oplyser politiet på X.

Personbilen skal være kørt fra stedet i nordlig retning, lyder det.

Politiet ønsker for nuværende ikke at oplyse hverken køn eller alder på den tilskadekomne.

Tur til legeland tog en drejning - pludselig stod 3-årig med hånden i en rottefælde

Udgivet

Horsensiansk legeland har fået sat rottefælder op, og trods advarsler gik det søndag galt, da en 3-årig dreng fik hånden i klemme.

Små gnavemærker i nogle gulvmåtter har sat gang i en ophedet debat på Facebook.

Legelandet Hermans Hule i Horsens fik en mistanke om, at der kunne være rotter eller mus i nærheden, selvom de ikke havde set nogen. Derfor valgte de at tage fat i Horsens kommune, der efterfølgende satte fælder op.

I 14 dage gik det ubemærket hen, men søndag eftermiddag fik en 3-årig dreng hånden i klemme, og den oplevelse blev delt på Facebook.

- Det er aldrig sjovt at få sådan en oplevelse, når man lever af tilfredse kunder. Vi vil helst have været foruden, siger Brian Nielsen, der står bag Hermans Hule i Horsens.

Legelandet havde sat skilte op på dørene for at advare om fælderne og gøre de besøgende opmærksomme på dem.

De havde også med i tankerne, om de skulle lukke, men fulgte kommunens anbefalinger.

- Det er altid nemt at være bagklog. Som nogle skriver på Facebook, var der nok flere, der var blevet sure, hvis vi havde lukket, siger han.

Nu har legelandet fjernet fælderne, og kommunen har sat nogle større op, som er mere aflukkede.

- Mange kunder synes, vi har gjort, hvad vi skulle. Denne familie er selvfølelig ikke tilfreds, og det forstår jeg udmærket godt, siger Brian Nielsen.

TIP MIG - jeg dækker Horsens Kommune!

Undrer du dig over noget? Har du mistanke om, at noget er galt? Eller kender du til fantastiske mennesker eller historier, som andre bør høre om? Jeg følger din kommune tæt og vil gerne høre, hvad der rører sig hos dig. Send en mail, hvis du har noget, jeg bør se nærmere på.

Familien har ikke selv ønsket at stille op til interview.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.