Slut med divisions-håndbold i Fredericia
Fredericia Håndbold ApS er er blevet erklæret konkurs og det betyder, at det er slut med herre-håndbold på divisionsniveau i den ellers så traditionsrige håndboldby.
Konkursen får en række sportslige konsekvenser for foreningens to bedste herrehold.
Dansk Håndbold Forbund oplyser, at 1. holdet fra 2. division tvangsnedrykkes til Jyllandsserien. Holdet spillede i denne sæson i 1. division, men da de før konkursdekretet blev erklæret, allerede var rykket ned i 2. division, må holdet ned i Jyllandsserien, da man ifølge DHF?s regler altid rykker to rækker ned efter en konkurs.
For det andet trækkes holdet fra pokalturneringen Nordea Cup med umiddelbar virkning, hvilket sender Skanderborg Håndbold videre i turneringen.
For det tredje indebærer tvangsnedrykningen af 1. holdet, at foreningens 2. hold, der ligger i 3. division, tvangsnedrykkes til en lavere række end Jyllandsserien, hvilket vil sige serie 1.
Herefter er Fredericias kvinder alene om divisions-værdigheden , da holdet nedtop har sikret sig oprykning til 1. division.