Pengeregn over Forsvaret – her er de lokale ønsker
Fastholdelse – det er den store overskrift på ønskesedlen, når politikerne til efteråret skal beslutte, hvordan 143 milliarder kroner til Forsvaret skal bruges.
Penge til vedligeholdelse af bygninger. Penge til nye bygninger. Penge til et større strømkabel og penge til højere løn og en uddannelsesordning.
Ønskelisten på Ryes Kaserne ved Fredericia er lang, og den er for længst sendt afsted til Forsvarskommandoen.
I går aftes kom kasernen et stort skridt nærmere en opfyldelse af nogle af de mange ønsker, da et bredt flertal på 10 partiet i Folketinget blev enige om en rammeaftale for et forsvarsforlig.
Vi har en kaserne fra 50’erne og håber, der bliver penge til vedligeholdelse af bygninger og nye bygninger
Oberst Henrik Graven Nielsen, regimentschef for Føringsstøtteregimentet, Ryes Kaserne, Fredericia
Midlertidig kaserne fra 1957 bør opgraderes
I Fredericia glæder både regimentschef for Føringsstøtteregimentet, oberst Henrik Graven Nielsen, og fællestillidsrepræsentant for Centralforeningen for Stampersonel, Martin Ramsdal Pedersen, sig over aftalen og det brede flertal:
- Det betyder, at det ikke lige går væk hverken i morgen eller i overmorgen, siger Martin Ramsdal Pedersen.
Oberst Henrik Graven Nielsen håber at komme til at kunne mærke aftalen på flere forskellige måder:
- Vi har en kaserne fra 50’erne og håber, der bliver penge til vedligeholdelse af bygninger og nye bygninger.
- Og så håber vi, den skitseplan, der er for længere og flere værnepligtige, kommer til at få indflydelse på vores rekruttering og fastholdelse af soldater, siger Henrik Graven Nielsen.
Mister soldater til bedre løn i det civile
Ifølge fællestillidsrepræsentant Martin Ramsdal Pedersen er behovet for fastholdelse påtrængende – og en bedre løn er en måde at gøre det på.
Med de IT-kompetencer, soldaterne får her på kasernen, kan de gå ud og få halvanden til to gange mere i løn i det civile, så vi har en udfordring
Martin Ramsdal Pedersen, fællestillidsrepræsentant for Centralforeningen for Stampersonel
- Jeg ved godt, at løn er et overenskomstsspørgsmål. Men vi har ikke høre politikerne omtale det med et ord, og det bekymrer mig, siger Martin Ramsdal Pedersen.
- Med de IT-kompetencer, soldaterne får her på kasernen, kan de gå ud og få halvanden til to gange mere i løn i det civile, så vi har en udfordring. Jeg er med på, at Forsvaret ikke skal være lønførende, men vi mangler nogle mekanismer, der gør, at vi kan fastholde på dem på noget andet end løn, siger han
Han opfordrer politikerne til at tænke alternativt, så lønposen kan blive større. Det kunne være i form af tillæg.
Uddannelse er en udfordring, der skal løses
Martin Ramsdal Pedersen peger på, at der også er behov for en ny uddannelsesordning, som sikrer, at unge soldater ikke forlader Forsvaret allerede efter et år, fordi de skal nå at have en uddannelse.
Hvis man stifter familie, har man ikke råd til at uddanne sig, medmindre man har penge med, og så er det svært at holde på de unge soldater, som netop er dem, vi gerne vil holde på
Martin Ramsdal Pedersen, fællestillidsrepræsentant for Centralforeningen for Stampersonel
- Vi ville allerhelst have, at de blev her 72 måneder, siger Martin Ramsdal Pedersen.
Indtil for nogle år siden optjente soldater penge, som de kunne bruge til at supplere SU eller en lærlingeløn, når de forlod Forsvaret.
- Hvis man stifter familie, har man ikke råd til at uddanne sig, medmindre man har penge med, og så er det svært at holde på de unge soldater, som netop er dem, vi gerne vil holde på, siger Martin Ramsdal Pedersen.
En lignende ordning blev sløjfet i forbindelse med forsvarsforliget i 2013.
Alle holder vejret lige nu: Hvornår og hvordan kan vi komme i gang
Oberstløjtnant Henrik Kolding Kristensen, Hærens Sergentskole, Varde
Flere værnepligtige kræver flere bygninger
På Varde Kaserne, hvor blandt andet Hærens Sergentskole holder til, glæder skolechef, oberstløjtnant Henrik Kolding Kristensen, sig også over rammeaftalen.
- Alle holder vejret lige nu: Hvornår og hvordan kan vi komme i gang, siger oberstløjtnant Henrik Kolding Kristensen.
Sergentskolen uddanner befalingsmænd, som uddanner værnepligtige, og har sammen med Efterretningsregimentet, som ”ejer” kasernen, for længst indsendt en prioriteret liste til Forsvarskommandoen over de behov, der er for opgradering af bygninger og materiel.
- Men sergentskolens behov kan vi jo først for alvor beregne, når der er taget politisk stilling til, hvor mange værnepligtige der skal uddannes i fremtiden – og hvor lang værnepligten skal være. Lige nu er den fire måneder. Skal den være længere, ja så får vi brug for helt nye bygninger, siger Oberstløjtnant Henrik Kolding Kristensen.
De 143 milliarder kroner udmøntes over de næste 10 år, og først til efteråret forventes de første delaftaler at falde på plads.
