Tommy Larsen sidder i dag på fjerde sal på sit kontor i firmaet Weptos A/S i det nyopførte Port House med udsigt over Fredericia Havn. 

I lokalerne omkring ham arbejder der fire medarbejdere. De er kommet til i løbet af de seneste måneder. 

De er i gang med at realisere Tommy Larsens drøm gennem de seneste 16 år - nemlig at få gang i en kommerciel produktion af et bølgebryderanlæg, der kan lave strøm ud af bølgernes kraft.

- Jeg vidste fra dag ét, at det kunne lade sig gøre. Jeg har faktisk slet ikke været i tvivl om det på noget tidpunkt, fortæller den 64-årige ingeniør og designudvikler, som hele livet har haft et tæt forhold til havet som både lystsejler og søn af en kaptajn.

- Jeg er nærmest vokset op på de syv verdenshave, da familien sejlede med min far. Jeg ved, hvor kraftfuld en energi, der er i vand, og hvor mægtige bølger kan være, siger Tommy Larsen.

Bølgekraft - en uudtømmelig energikilde

Og siden har Tommy Larsen ikke set sig tilbage. 

Drømmen om et bølgeenergianlæg, der kan lave strøm som en konkurrencedygtig energikilde til sol og vind, har drevet ham og motiveret ham til at blive ved og ved med at arbejde på at finde en brugbar model. Nu mener han, den er fundet. 

-  Vi har nu testet og beregnet alt omkring den teknologi, vi har udviklet. Så nu kan den installeres på lige fod med vindmøller og solceller, siger Tommy Larsen, der også har indhentet flere patenter på de løsninger, han har udviklet.

I 2017 blev modellen, som er Weptos prototype, testet i Lillebælt ved Brandsø. Den er på seks kilowatt. Det er den, der nu skal skaleres op. I første omgang så der kan produceres 1 megawatt på et anlæg, som ifølge Tommy Larsen kan lave strøm til omkring 330 hustande.

- Det lyder som et stort spring, men ingeniørmæssigt er det ikke. Det hele er blevet testet, og vi er klar. Vi har i store træk den viden, vi skal bruge, til at påbegynde den kommercielle fase, lyder det fra Tommy Larsen.

Forsker træder ind i firmaet: - Stort potentiale

Jens Peter Kofoed var indtil 1. januar i år forsker på bølgeenergiafdelingen på Aalborg Universitet. 

Han har fra starten hjulpet med at afprøve Tommy Larsens beregninger og testanlæg på universitetet.
Han ser så stort et potentiale i projektet, at han har forladt sin forskerstilling på universitetet og er fra 1. januar i år ansat i Weptos A/S, hvor han skal forske og udvikle i bølgeenergi for firmaet.

- Jeg har arbejdet med bølgeteknologi i mere end 20 år, og det her projekt har stort potentiale med mange pile, der peger i den helt rigtige retning, mener han.

Ifølge Jens Peter Kofoed har der gennem årene været mange bud på bølgeteknologi, men få har kunnet måle sig med potentialet i Weptos teknologi.

- Det her er meget lovende, fordi det er skabt, så man kan skalere op og ned alt efter behov. Det kan modstå selv de største udfordringer på havet og kan laves i forskellige materialer. Alt sammen noget der er vigtigt for et brugbart og stabilt anlæg, som skal produceres og drives kommercielt, siger Jens Peter Kofoed.

Op ad bakke at få danske investorer i tale 

At gå fra en lys ide om at benytte bølgernes kraft til til at lave energi af en november aften i 2006 på en efterårsmørk lystbådehavn, til rent faktisk at kunne lave et bølgebryderanlæg, som kan lave strømmen, har været lang, op ad bakke og ikke mindst dyr.

Omkring 65 millioner kroner har Tommy Larsen indtil nu investeret i projektet. Lang de fleste af pengene kommer fra egne lommer. Omkring 21 millioner kroner er af Public Service Obligations-midler, som staten frem til 2021 opkrævede af alle elforbrugere. 

Men selvom der er brugt offentlige danske kroner til udvikling af Weptos bølgeenergianlæg, så er der ifølge Tommy Larsen lang vej til danske investorer.

- Vi er dér nu, at vi regner med, at det bliver i udlandet, at de første 1 megawatt-anlæg kommer til at ligge. Som det ser ud nu, er det i det Indiske Ocean, og det bliver med investorer fra Indien og Taiwan, som vi håber at kunne lave kontakter med senest inden udgangen af 2023.

Tommy Larsen undrer sig over, at der ikke er flere i Danmark og Europa, som interesserer sig for at få bølgeenergi på banen sammen med vindmøller og andre alternative energikilder til de fossile brandstoffer.

- Det er som om, at folk har glemt en teknologi med meget stor potentiale. Og når jeg forsøger at råbe op om mit projekt i Weptos, hvad det kan, og at det er gennemtestet, så er der ikke rigtigt interesse for det her i Danmark. Men jeg ved, vi har knækket nødden, det viser alle beregninger, så det vil virke også i stor skala. Det betyder, vi kan lave billig energi til hele verden på en bæredygtig og skånsom måde.

Ifølge Tommy Larsen kan man med Weptos-teknologi lave dobbelt så meget energi på det samme areal som en vindmøllepark. 

- Altså en kubikmeter vind vejer et kilo – en kubikmeter vand vejer 1000 kilo, så der er meget mere energi i havvand, der bevæger sig, end noget vind, der bevæger sig. Vi kan lagre 60 procent af den energi, som bølgerne giver. Det er virkelg meget, siger Tommy Larsen fra sit lager få kilometer væk fra kontoret på Fredericia Havn, og hvor han stort set helt selv har udviklet alle komponenter i sit bølgeenergianlæg.

Bølgeenergi med udfordringer

Ifølge Brian Vad Mathiesen, der er professor i bæredygtig energiplanlægning ved Aalborg Universitet, er der en god grund til, at udnyttelsen af bølgeenergi endnu kun er i sin vorden som et bud på løsninger i den grønne omstilling.

- Et af problemerne har overordnet været, at materialeforbruget har været så enormt stort, og så har det samtidig været et vanskeligt miljø, som anlæggene ligger i. Det betyder, at det for stort set alle projekter, der har været gennem årene, har været en væsentlig udfordring med at få priserne ned for en kilowatttime. Det er en af de overordnede grunde til, at vi endnu ikke ser teknologien udbredt.

Brian Vad Mathiesen kender ikke til Weptos løsninger og kan dermed ikke udtale sig om den teknologi, som Tommy Larsen har udviklet.

- Men helt overordnet er det vigtigt, at vi bliver ved med at støtte udviklingen også af bølgeteknologi, da vi har brug for alle løsninger, der kan bidrage til innovation i forhold til den grønne omstilling.