Opfinder bag bølgeprojekt giver sig selv en deadline
Weptos har i 17 år arbejdet på et bølgeanlæg, der kan producere billige og store mængder strøm. Projektet er tæt på mål, men stifteren risikerer at måtte give op.
Tommy Larsen, stifter og ejer af Weptos A/S, har brugt 17 år på at udtænke og skabe et bølgebryderanlæg, der ved hjælp af bølgernes kraft skaber strøm.
Omkring 75 millioner kroner er kastet i projektet, der ifølge stifteren er tæt på være færdigt.
Der mangler dog 100 millioner kroner til de sidste beregninger og få produceret de sidste elementer, men de er svære at skaffe.
Så svære at den ellers stålsatte stifter sætter en deadline for, hvornår hjertebarnet må skrinlægges, hvis ikke investorer træder til.
- Hvis ikke vi får flere fondsmidler før medio 2026, så må vi dreje nøglen om. Det er en umulig tanke for mig, men sådan er det, siger Tommy Larsen.
Umulig fordi at Weptos har beregninger og dokumentation, som beviser, at projektet er gangbart og producerer billigere strøm end vindenergi.
I september ventes produktionen af to rotorer at blive sat i værk. Det er de gule dele, som absorberer energien fra bølgerne.
Et fuldt anlæg rummer 24 rotorer. De første to, som ventes færdige ved årsskiftet, vil man placere i Fredericia Havn, så investorer kan få syn for sagen.
- Derudover mangler vi at lave anlæggets stativ og struktur, hvorpå generatoren sidder. Den er let at lave, men det har store startomkostninger. Det mangler vi at få råd til, forklarer Tommy Larsen.
Hvis der kommer en fra Kina og byder, hvad gør jeg så? Jeg kan ikke svare på, om jeg vil sige ja, for jeg vil være i syv sind i sådan en situation
Tommy Larsen
Af de 75 millioner kroner, der er ude at svømme, kommer 12 fra Energistyrelsens EUDP-midler.
Derfor vil Tommy Larsen meget gerne give Danmark tilbage ved at holde virksomheden i hjemlandet. Men den plan kan han blive tvunget fra.
Udlandet trækker
Grøn omstilling og energiproduktion er ikke kun et tema i Danmark. Det kan mærkes i Weptos' indbakke.
- Jeg får ugentligt forespørgsler fra eksempelvis Mexico, Indonesien og Sydafrika, hvor virksomheder vil lave projekter med os. Men når de hører, at vi mangler 100 millioner kroner for at kunne levere, så skifter tingene gear, fordi de troede, vi allerede kunne levere, forklarer stifteren.
Da Weptos er meget tæt på at kunne igangsætte produktionen, frustrerer det i endnu højere grad Tommy, at danske investorer knapt vil lytte til projektet.
Derfor kan det ske, at Weptos svømmer ud på åbent hav.
- Hvis der kommer en fra Kina og byder, hvad gør jeg så? Jeg kan ikke svare på, om jeg vil sige ja, for jeg vil være i syv sind i sådan en situation, lyder det.
I USA diskuteres lige nu et forslag om at bruge én milliard dollar på at gøre bølgeenergi til en hovedkilde for strømproduktion. Skulle det ske, kalder Tommy Larsen det en potentiel nødvendighed at søge mod det amerikanske.
- Berettiget skepsis blandt investorer
Med en idé, som i Weptos' egen optik er skudsikker, hvorfor hopper ingen investorer så på?
Spørger man Brian Vad Mathiesen, professor på Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet, er forklaringen todelt.
- Det skyldes, at bølgekraft stadig afprøver en masse koncepter, der ikke er lykkedes. Så det giver en berettiget skepsis fra investorernes side, lyder den ene del.
Derudover findes to etablerede og i forvejen billige strømkilder i vindmøller og solceller, som bølgeenergi skal bevise sig over for. Særligt på produktionsmæssigt niveau.
- Det er mekanisk vanskeligt at lave noget, der kan stå imod de havets kræfter. Det har tidligere vist sig at kræve store mængder materialer. Kan de mindskes og dermed sænke etableringsomkostningerne, er det den rigtige vej at gå, forklarer Brian Vad Mathiesen.
Weptos har formået at reducere vægten af anlægget til under halvdelen af dets oprindelige vægt. Samtidig arbejdes der på at gøre anlæggenes materialer genanvendelige.
Med de fremskridt, er der optimisme omkring, at 2026 ikke bliver året, hvor Weptos støder på grund.
- Jeg har bestemt tro på, at vi får de 100 millioner. Men jeg er også meget utålmodig, fordi vi har været så tæt på målet i så mange år, afslutter Tommy Larsen.