Morfinbyen: Hjælp politiet i kampen mod morfin og misbrug
Politiet kan ikke kropsvisitere alle, for at kontrollere om stoffer i lommen er på recept. Så nu beder de om offentlighedens hjælp.
- Vi får desværre begrænsede henvendelser fra offentligheden om det her. Yderst begrænsede. Vi har brug for flere oplysninger. Hjælp os!
Sådan siger chefpolitiinspektør Klaus Munk Nielsen fra Sydøstjyllands Politi til ElboBladet.
Som avisen har påvist i en artikelserie, og ifølge en rapport fra Center For Rusmiddelforskning med efterføgende kommunal analyse, så er udfordringerne med morfin større i Fredericia end i andre byer.
40-50 procent af de unge, der har været indskrevet i behandling de senere år, har været afhængige af morfin.
Blandt voksne, der er indskrevet i behandling i Fredericia, er andelen, der har et morfinmisbrug, næsten dobbelt så stort som i andre kommuner.
3,3 procent af dem, der er i behandling for alkoholmisbrug, dør inden behandlingens afslutning. I andre kommuner gælder det 1,2 procent.
Blandt voksne i behandling har kun 58 procent hash som hovedstof. Landstallet er 68 procent.
Misbrugsbelastningen i Fredericia er højere end gennemsnittet.
Jeg kan jo ikke gå og vende lommer på alle. Vi kan kun vende lommerne på en person, hvis vi har en konkret mistanke og kan sigte ham, inden vi vender hans lommer.
Klaus Munk Nielsen, chefpolitiinspektør, Sydøstjyllands Politi
Hjælp politiet med særlige udfordringer
Der er en række udfordringer ved at efterforske morfinmisbrug og ulovlig handel med medicin. En af udfordringerne er, at medicinen som udgangspunkt er lovlig. Den bliver først ulovlig, hvis den ligger i lommen på en person, der ikke har fået den på recept.
- Men jeg kan jo ikke gå og vende lommer på alle. Vi kan kun vende lommerne på en person, hvis vi har en konkret mistanke og kan sigte ham, inden vi vender hans lommer, siger chefpolitiinspektør Klaus Munk Nielsen.
I visitationszoner har politiet øgede muligheder for at vende lommer på folk. Men visitationszoner bruges ved konkrete trusler - ikke som skridt mod en generel misbrugsproblematik.
Selv hvis en person bliver taget med mistænkelig medicin i lommerne, møder politiet en udfordring.
Hvis personen hævder at have fået morfinen af sin læge, kan politiet ikke modbevise det. Lægen har nemlig tavshedspligt og må derfor ikke oplyse til politiet, hvilken medicin patienten har fået udskrevet.
- Det her er ikke let. Også derfor har vi brug for henvendelser. Og ja, man kan godt give henvendelser anonymt, siger Klaus Munk Nielsen.
Som eksempel sammenligner han med en type henvendelser, politiet nogle gange får om hashhandel.
- Hvis en beboer i en opgang fortæller, at der lugter af hash, og at der er et rend i opgangen hver torsdag aften. Den slags henvendelser giver os noget at arbejde med, siger han.
Det her er ikke let. Også derfor har vi brug for henvendelser. Og ja, man kan godt give henvendelser anonymt.
Klaus Munk Nielsen, chefpolitiinspektør, Sydøstjyllands Politi
Også brug for social indsats
Klaus Munk Nielsen understreger, at politiet har et godt og tæt samarbejde med kommunen, misbrugscentret og andre myndigheder på misbrugsområdet. Og han synes, at det er vigtigt, at kampen mod medicin- og narko-misbrug ikke kun kæmpes som en politiindsats.
- Politiets knytnæve er ikke nok. Der er også brug for en social indsats, siger han.
- Vi efterforsker selvfølgelig og ser, om vi kan identificere de store spillere - ligesom vi gør med "almindelig" organiseret narkokriminalitet. Og i den forbindelse sker det da også, at der dukker noget morfin op. Men ikke ret tit, siger chefpolitiinspektøren.
Dermed er han tilbage ved sin første pointe:
- Det her kalder på, at vi får nogle flere henvendelser og oplysninger, så vi har noget at arbejde med. Jeg kan ikke love, at vi kommer med blå blink og håndbremsevendinger hver gang. Men alt indgår i vores analyse af det samlede billede, så vi kan træffe de rigtige politi-taktiske beslutninger og disponere vores ressourcer. Det har vi brug for.
