Fredericianer sigtet for drab
En 46-årig mand fra Fredericia blev mandag anholdt og sigtet for et drab på en 70-årig mand i Odense.
Ifølge Fyns Politi er den 70-årige formentlig blevet dræbt på sin egen bopæl, skriver TV2 Fyn.
Det var også her, den 46-årige mand blev anholdt, oplyser politiet.
Anholdelsen fandt sted klokken 8.03 mandag morgen, kort efter at politiet modtog anmeldelsen 7.45.