FC Fredericia sætter rekord hvert år

NordicBet Ligaen: Fredericia - Horsens på Monjasa Park i Fredericia, mandag den 23. maj 2022. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

21 sæsoner i træk har FC Fredericia ligget i 1. division. Men klubben er i konstant udvikling og vil ikke satse hele butikken på at rykke op i Superligaen.

FC Fredericia lever en stabil tilværelse med nu 21 sæsoner i træk i fodboldens næstbedste række, og det har ingen andre klubber præsteret.

I 2001 rykkede FC Fredericia op i 1. division. Siden er elevatoren hverken kørt op eller ned. 

Dermed sætter holdet fra fæstningsbyen rekord år efter år. Og klubbens mangeårige direktør, Stig Pedersen, ser stabiliteten som en styrke.

- Vi har været tæt på at rykke op nogle gange, blandt andet i 2010, og i 2014 var vi tæt på at rykke ned. Men generelt har vi ligget stabilt i den øverste del af 1. division, og jeg synes, vi er et godt sted som klub, siger Stig Pedersen.

Ikke til salg, men …

FC Fredericia tog 17 point i de første syv kampe, hvilket er den bedste sæsonstart nogensinde.

- Selvfølgelig vil vi frygteligt gerne rykke op, men der skal en voldsom økonomi til, hvis man skal etablere sig i Superligaen. Så skal vi have tilført mere kapital. Og vi er ikke villige til at satse hele butikken og risikere klubbens eksistens, siger Stig Pedersen.

Mange danske klubber er blevet solgt i de senere år, ofte til udenlandske ejere, blandt andet Vejle, Sønderjyske, Esbjerg og FC Midtjylland. Er det en mulighed for jer?

- Det bestemmer klubbens andelshavere jo, men det har ikke været et tema indtil nu. Der har været henvendelser fra mulige købere, og vi har talt med et par af dem, men der har ikke været realiteter i det, siger direktøren.

Vi har udviklet os fra amatører og fyraftensprofessionelle til at have en hel trup på fuld tid

Stig Pedersen, direktør, FC Fredericia

Stabilitet, ikke stilstand

Han har haft ledende roller i klubben i 26 år, de fleste af dem som direktør. Og selv om FC Fredericia er blevet ”stående på perronen”, så har klubben ikke stået stille.

- Vi har udviklet os fra amatører og fyraftensprofessionelle til at have en hel trup på fuld tid. Og vi er flyttet fra det gamle stadion herud til Monjasa Park, hvor stadion mere og mere gøres klar til, at vi kan leve op til Superligaens krav. Fodbolden flytter sig hele tiden, og vi skal arbejde hårdt og udvikle os bare for at følge med, siger Stig Pedersen.

Glæder sig til at møde Vejle

Fredericias stabilitet står i skarp kontrast til områdets andre topklubber, som har haft dramatiske sæsoner. Vejle og Sønderjyske rykker ned i 1. division, Esbjerg fB rykker ned i 2. division og AC Horsens, som rykker op i Superligaen.

Efter sommerferien venter endnu en spændende sæson, blandt andet med fire nye modstandere.

- Vi glæder os jo til at møde hold som Sønderjyske og især Vejle, som er med til at sætte mere fokus på 1. division, end der har været i denne sæson, siger Stig Pedersen.

FC Fredericia opstod i 1991 som en fusion mellem Fredericia KFUM fra Danmarksserien og Fredericia FF fra serie 1.

Derfor gik partier udenom borgmesteren i budgetaftale

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre har i fællesskab udarbejdet et budgetforlig. Foto: Kim Gram, TV SYD
Udgivet

Mandag eftermiddag afslørede Jakob Ville (V), at Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre har lavet en budgetaftale udenom borgmesteren. Den skyldes blandt andet manglende initiativ.

Opdateret klokken 20:34 med svar fra Freddy Christensen (C) på Iben Lehmann Rasmussens anklager om brud på en konstitueringsaftale samt kommentar fra Søren Rasmussen (O)

Mandag eftermiddag sprang en bombe, da de fire partier præsenterede Kolding Kommunes borgmester, Knud Erik Langhoff (C), at de i fællesskab har lavet et budgetforlig for 2025 udenom ham.

Herunder giver politikere fra de fire partier, der er gået sammen om budgetforliget deres forklaring på, hvorfor de valgte at gå udenom borgmesteren.

Jakob Ville, Venstre Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD

Manglende initiativ og evne til at være konkret omkring besparelser er årsagen bag Venstres beslutning.

- Han har ikke formået at sætte sig for bordenden. Han har serveretten på at indkalde til budgetsamtaler, og de samtaler han har indkaldt til, har været ukonkrete. Det eneste han har gået op i er at spare penge, men han har ikke peget på, hvad de besparelser skal gå til, fortæller Jakob Ville.

En generel følelse af mangel på ambition har frustreret Jakob Ville:

- Borgmesteren udtalte sidste år til Jydske Vestkysten, at man ikke ville opleve, at der sker noget i Kolding i denne byrådsperiode. Det synes jeg er uambitiøst ikke at have ambitioner om at sætte noget i gang.

Iben Lehmann Rasmussen, Socialistisk Folkeparti. Foto: Socialistisk Folkeparti

Hos Socialistisk Folkeparti er det særligt brud på en konstitueringsaftale, der har givet anledning til at gå udenom borgmesteren.

- Vi har lavet en konstitueringsaftale, der handlede om at vi skulle holde skatter og afgifter i ro. Og det har været et kardinalpunkt for borgmesteren at kunne sænke dækningsafgiften, som jo reelt er en skattelettelse, hvor det for SF var vigtigt at sikre velfærd, skole- og dagstilbudsområdet og det grønne område.

- Det var det vi lavede aftalen om, da vi konstituerede os i sin tid, og det havde vi meget lyst til at holde fast i. Det har ikke været en mulighed (red. med borgmesteren), siger Iben Lehmann Rasmussen fra Socialistisk Folkeparti om årsagen.

Birgitte Munk Grunnet, Socialdemokratiet. Foto: TV 2

Hos Socialdemokratiet går det igen, at der har været uenigheder i budgetsamtalerne, ligesom partiet så større mulighed for sine politikker igennem i denne konstellation.

- Vi får mere af vores politik igennem her, og der har nok også været lidt uenighed over processen. Jeg ville gerne have haft pillet nogle ting ud i forhold til høringen af budgetnoter, så vi ikke skulle have sendt det i høring. Det er jeg ikke blevet imødekommet i af borgmesteren og firkløveren, fortæller Birgitte Munk Grunnet, Socialdemokratiet og viceborgmester i Kolding Kommune.

- Så vi har valgt det her budget, fordi det er her, vi får mest mulig af vores budget igennem, afslutter hun.

Søren Rasmussen, Dansk Folkeparti. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

Hos Dansk Folkeparti er oplevelsen, at man er blevet holdt ude i kulden af Det konservative folkeparti, hvorfor man har søgt mod andre, der ville inddrage dem.

- Dels har de konservative gjort en dyd ud af at holde os ude af budgetaftalerne, men vi har også været meget uenige med dem. Vi oplever stilstand fra deres side, hvorfor vi har søgt mulighed for at arbejde med andre, siger Søren Rasmussen (O),

Uenigheden, som Søren Rasmussen taler om, kredser igen om besparelser.

- Jeg synes ikke, at Knud Erik Langhoff har ageret til at bruge borgmesterkæden til noget. Der har været unødvendige nedskæringer, og det har været altafgørende for os at vende det, forklarer Rasmussen.

Til Iben Lehmann Rasmussens anklage om brud på konstitueringsaftalen svarer Freddy Christensen fra Det konservative folkeparti i Kolding Kommune:

- Jeg tror faktisk ikke, det var et enten eller, for vi har ikke sparet på skolerne alligevel, så jeg tror ikke, at de skattelettelser ville have haft den store betydning.

- Der blev snakket om at holde skatterne i ro, men der blev også sagt, at vi skulle kigge ind i dækningsbidraget, bare ikke hvornår, forklarer den konservative politiker.

Ældre råber minister op i frygt for at miste deres stemme

Arkivfoto konference i Danske Ældreråd. Foto: Pressebillede, Danske Ældreråd
M
Udgivet

Med finanslovsforslaget 2025 står Danske Ældreråd til at miste deres årlige tilskud på 2,4 millioner. Det vækker gru hos ældrerådet, der frygter at miste sin stemme over for politikere.

Med udsigten til at miste det statslige tilskud vil Danske Ældreråd 'få trukket tæppet væk under sig' og lukke, hvorfor 97 ældre- og seniorråd i et brev råber ældreminister Mette Kierkgaard op.

Her påpeges vigtigheden af, at ældres stemmer høres i kommunale beslutningsprocesser, som ofte er 'kompliceret stof, der kræver uddannelse og vejledning at forstå'. Det hjælper Danske Ældreråd i dag med.

Mistes tilskuddet frygter rådene også at miste deres stemme på og forbindelse til Christiansborg, og ikke længere at kunne dele erfaringer samt have indflydelse på ældrepolitik.

I brevet nævnes, at ældre- og seniorrådene ikke selv vil kunne rejse pengene lokalt.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com