Efter 175 år er genial krigssejr stadig en del af en hel bys DNA
I disse dage fejrer Fredericia 175 års jubilæum for slaget mod de slesvig-holstenske soldater i et borgerkrigsramt Danmark.
Lørdag står Fredericia på den anden ende. Byen fejrer 175 års jubilæet efter slaget mod de slesvig-holstenske tropper i et Danmark, der i tre år havde været plaget af borgerkrig.
Hvis man skruer tiden 175 år tilbage til klokken 01 om natten mellem den 5. og 6. juli 1849, begyndte det, som eftertiden betegner som et af de mest berømte danske slag. Danskerne gik til angreb mod de slesvig-holstenske soldater, som havde belejret Fredericia i næsten to måneder.
Men hvad fjenden ikke vidste, var, at snarrådige generaler havde udtænkt en krigsstrategi, som aldrig var set før, og som skulle vise sig at blive altafgørende for Fredericia og slutningen på den 1. Slesvigske Krig nogle dage senere.
- Den danske hær var i 1849 slet ikke stærk nok til landkrig mod en slesvig-holstenske hær, der var dobbelt så stor som den danske og støttet af den preussiske hær, fortæller Karsten Merrald Sørensen, der er historiker og direktør ved Fredericia Museum.
Derfor skulle der kreative krigsstrategier til.
I Fredericia opholdt der sig ifølge historikeren i foråret og frem til dagene før den 6. juli 'kun' omkring 5000 danske soldater. Alt for få mod de omkring 14.000 slesvig-holstenske soldater, som havde omringet fæstningsbyen uden for Fredericias volde i flere måneder.
Men i dagene op til den 6. juli lykkedes det, uden at fjenden opdagede det, at få fragtet omkring 20.000 danske soldater blandt andet fra Helgenæs på Mols og Als via Fyn til Fredericia og smuglet dem ind i fæstningsbyen.
- Det skete ved, at man simpelthen narrede den slesvig-holstenske hær, forklarer Karsten Merrald Sørensen.
De fremmede soldater var fulgt med generalmajor Rye og hans tropper op i Jylland, så de var langt fra Fredericia. Og ved Als befandt sig en tilsvarende flok slesvig-holstenere over for generalmajor de Mezas danske tropper.
Uden fjendens viden gik generalmajor Rye og 4000 af hans soldater ombord på et skib ved Helgenæs og sejlede tilbage ned langs kysten, hvor de gik i land på Fyn. Generalmajor de Meza lavede tilsvarende manøvre - og tog 5000 mand af sine tropper og sejlede også mod Fyn.
Herfra blev de alle fragtet fra Strib ved Middelfart og den korte vej over Lillebælt til Fredericia, hvor de kunne gå i land inden for voldene - altså lige midt i byen og ude af syne for slesvig-holstenerne.
- Det var og er stadig en militær genistreg udtænkt af overgeneral Frederik Bülow sammen med blandt andet generalmajor Rye og generalmajor de Meza, siger Karsten Merrald Sørensen.
Fredericia ligger ved det absolut smalleste stykke ved Lillebælt, og der er kun få kilometer til Fyn, hvor man uset kan sejle helt ind i byen.
Historierne går på, at for fjenden ikke skulle kunne høre de mange soldater i byen, lagde man halm i gaderne, for at de slesvigske-holstenske soldater ikke skulle opdage, at der var kommet så mange kampduelige mænd inden for voldene.
- En anden genistreg, udtænkt af Bülow, de Meza og Rye og nogle af de andre øverst befalende, var, at de ville angribe om natten, hvilket i 1849 var helt uhørt. Det betød, at de danske tropper i ly af mørket stormede ud af voldens porte og angreb fjenden.
De historiske begivenheder i Fredericia den 5. og 6. juli 1849
Der var borgerkrig i Danmark, da fyrstendømmerne Slesvig og Holsten ønskede at løsrive sig for at blive en del af det tyske forbund.
Slesvig-holstenerne hentede støtte hos kongen af Preussen og i den tyske forbundshær.
I forsommeren 1849 havde slesvig-holstenerne i flere måneder belejret fæstningsbyen, da den danske overkommando besluttede at samle den størst mulige styrke bag Fredericias volde for at angribe de fjendtlige styrker, der lå omkring byen.
Tidligt om morgenen den 6. juli 1849 blev der udkæmpet et blodigt slag om Fredericia.
Aftenen før juli forberedte man angrebet, og lidt efter midnat rykkede soldaterne ud. Det var en hård kamp, men det lykkedes den danske hær at slå fjenden tilbage og på flugt.
I fæstningen var der ca. 24.000 danske soldater, og heraf skulle de 19.000 i kamp.
Fjenden rådede over ca. 14.000 mand.
De danske tab var på omkring 1.850 faldne og sårede.
Krigergraven i Kongensgade i Fredericia med navnene på 500 faldne soldater fra før og under slaget.
Kilde: Fredericia.dk
Genial krigsførelse
Efter hårde og lange kampe blev slesvig-holstenerne tidligt på morgenstunden den 6. juli drevet på flugt og belejringen ophævet. Overraskelsesangrebet virkede, og selvom begge sider led store tab, blev det til en historisk sejr for den danske hær.
Mere end 20.000 danske soldater havde gjort deres pligt i en snedig udtænkt militærisk manøvre.
- Det er genialt tænkt og et klasseeksempel på, hvordan man skal udføre sådan et angreb i en situation, hvor den danske hær slet ikke var stærk nok til en landkrig, fortæller Karsten Merrald Sørensen.
- Desuden er det her, at byen virkelig foldede sit potentiale som fæstningsby ud. Den virkede simpelthen, som den var tænkt af kong Frederik den 3. i 1650 - 200 år før slaget den 6. juli i 1849.
175 år efter fester de fortsat i fæstningsbyen
Dén sejr har man stort lige siden i dagene omkring den 5. og 6. juli fejret i Fredericia.
- Det er vildt, at vi her 175 år efter fortsat har den fejring, og det kan vi kun, fordi den er blevet en meget vigtig del af byens DNA og identitet, som er meget forståelig og nærværende for byens borgere, mener Karsten Merrald Sørensen.
Fejringen af 6.-julidagene har kun været afbrudt af coronapandemien i 2020, og så i to år under 2. Verdenskrig.
- For mig som historiker er det fantastisk at se, at folk i alle aldre deltager i de forskellige arrangementer, og hvor der altid er i hundredevis af mennesker på gaderne, siger Karsten Merrald Sørensen.
- Og her er jeg sikker på, at den fysiske kulturarv også betyder meget for det nære tilhørsforhold til den 6. juli-fejringen. Du kan jo den dag i dag bevæge dig rundt på voldene omkring byen, gå ind i centrum via Prinsens Port i voldanlægget, som er bevaret, og statuen 'Den tapre landsoldat' står lige foran den gamle port i volden, som et minde om verdens første monument for den menige soldat. Den slags er sindssygt stærke symboler, og det er med til at bevare og markere den vigtige historiske begivenhed i Fredericia.
