Dannebrog kommer til Fredericia, men hvorfor hedder dronningens skib 'kongeskibet'?
I 91 år har kongeskibet Dannebrog sejlet kongefamilien rundt i landet. Det er ifølge forfatter en måde at bygge bro fra kongehuset til de almindelige danskere.
Kongeskibet Dannebrog har i små hundrede år fragtet den royale familie rundt i næsten hver en afkrog af det danske kongerige.
Fredag er det Fredericias tur, når Hendes Majestæt Dronningen igen lægger til kaj i fæstningsbyen i forbindelse med hendes sommertogt.
En tradition
Tom Wismann er forfatter og har blandt andet skrevet bogen 'Kongeskib i 80 år' fra 2012. I den forbindelse har han besøgt kongefamiliens skib flere gange.
- Det er et tiptop skib. Det er i meget meget fin stand. Det er et ualmindeligt charmerende skib, som er fyldt med alle mulige klenodier, og så er det hyggeligt indrettet. Det er ikke så stort, men Danmark er jo heller ikke noget stort land, fortæller han.
At den danske kongefamilie har et skib går flere hundrede år tilbage. Før kongeskibet Dannebrog blev bygget og taget i brug i 1932, havde man et andet kongeskib.
Det var en hjuldamper fra 1879 og hed ligeledes Dannebrog.
Kongeskibet Dannebrog
Blev bygget i 1931-1932 og hejste første gang kommando 25. maj 1932.
Kongeskibet er 78,4 meter langt, 10,4 meter bredt og har en dybgang på 3,9 meter. Masten er 23 meter høj.
Skibets besætning består af Dronningens Jagtkaptajn, ni officerer, syv sergenter, to konstabler og 36-39 værnepligtige, som alle er specielt udvalgt fra Søværnet.
Skibet varetager også opgaver som farvandsovervågning, søredning og uddannelse af kommende officerer.
- Før i tiden brugte kongerne jo skibe til at komme rundt, fordi der var meget få veje. For flere hundrede år siden var vejnettet jo elendigt. Så var det også sikkerhedsmæssigt bedst at sejle i et skib, og det var også det mest bekvemmelige, siger Tom Wismann.
Dronningens sommertogter
I nyere tid er det blevet en tradition, at dronningen tager på to sommertogter. Det er typisk et i juni samt et i august eller september. Ved hvert togt besøger hun typisk tre kommuner.
- Grunden til, at man gør det, er fordi at dronningen gerne vil rundt i Danmark. Hun har været vant til det, siden hun var en meget lille pige, og hun sætter stor pris på at komme rundt og møde danskerne på den måde, siger han.
I forbindelse med hvert togt holder dronningen oftest en reception på kongeskibet Dannebrog hver aften, hvor der ifølge Tom Wismann typisk bliver inviteret mellem 50 og 80 gæster.
- Hun bruger det til at bygge bro fra det meget formelle kongehus ud til almindelige borgere, siger han.
Da kongeskibet Dannebrog i 1931 blev navngivet af dronning Alexandrine i 1931 fik det ikke et kvindenavn, som skibe ellers normalt gør. Det er der en helt særlig grund til.
- I Danmark er det sådan, at krigsskibe omtales i intetkøn. Dannebrog er faktisk en del af flåden. I søværnsregi bliver det kaldt flådeskib nummer et, fortæller han.
Hvorfor ikke dronningeskib?
At Dannebrog kaldes et kongeskib og ikke et dronningeskib, når vi som nu har en kvindelig regent, handler ifølge Tom Wismann om traditioner, og det tror han ikke, at dronning Margrethe vil ændre ved.
Der er i dag kun to officielle kongeskibe i verden. Foruden det danske kongehus har det norske kongehus også et skib. Det britiske kongehus tog deres skib - Royal Yacht Britannia - ud af drift i 1997.
Derfor bør man ifølge forfatteren heller ikke tøve med at lægge vejen forbi Fredericia, når Dannebrog fredag er i byen.
- Jeg synes, man skal svinge forbi og kigge på det, fordi kongeskibet er helt unikt, siger han.
