Dannebrog kommer til Fredericia, men hvorfor hedder dronningens skib 'kongeskibet'?

Foto: Ingrid Riis/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I 91 år har kongeskibet Dannebrog sejlet kongefamilien rundt i landet. Det er ifølge forfatter en måde at bygge bro fra kongehuset til de almindelige danskere.

Kongeskibet Dannebrog har i små hundrede år fragtet den royale familie rundt i næsten hver en afkrog af det danske kongerige.

Fredag er det Fredericias tur, når Hendes Majestæt Dronningen igen lægger til kaj i fæstningsbyen i forbindelse med hendes sommertogt.

En tradition

Tom Wismann er forfatter og har blandt andet skrevet bogen 'Kongeskib i 80 år' fra 2012. I den forbindelse har han besøgt kongefamiliens skib flere gange.

- Det er et tiptop skib. Det er i meget meget fin stand. Det er et ualmindeligt charmerende skib, som er fyldt med alle mulige klenodier, og så er det hyggeligt indrettet. Det er ikke så stort, men Danmark er jo heller ikke noget stort land, fortæller han.

Kongeskibet Dannebrog har 91 år på bagen. En større modernisering af skibet blev udført i 1980-1981, hvor maskinrummet blandt andet blev udskiftet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

At den danske kongefamilie har et skib går flere hundrede år tilbage. Før kongeskibet Dannebrog blev bygget og taget i brug i 1932, havde man et andet kongeskib.

Det var en hjuldamper fra 1879 og hed ligeledes Dannebrog.

Kongeskibet Dannebrog

Blev bygget i 1931-1932 og hejste første gang kommando 25. maj 1932.

Kongeskibet er 78,4 meter langt, 10,4 meter bredt og har en dybgang på 3,9 meter. Masten er 23 meter høj.

Skibets besætning består af Dronningens Jagtkaptajn, ni officerer, syv sergenter, to konstabler og 36-39 værnepligtige, som alle er specielt udvalgt fra Søværnet.

Skibet varetager også opgaver som farvandsovervågning, søredning og uddannelse af kommende officerer.

- Før i tiden brugte kongerne jo skibe til at komme rundt, fordi der var meget få veje. For flere hundrede år siden var vejnettet jo elendigt. Så var det også sikkerhedsmæssigt bedst at sejle i et skib, og det var også det mest bekvemmelige, siger Tom Wismann.

Dronningens sommertogter

I nyere tid er det blevet en tradition, at dronningen tager på to sommertogter. Det er typisk et i juni samt et i august eller september. Ved hvert togt besøger hun typisk tre kommuner.

- Grunden til, at man gør det, er fordi at dronningen gerne vil rundt i Danmark. Hun har været vant til det, siden hun var en meget lille pige, og hun sætter stor pris på at komme rundt og møde danskerne på den måde, siger han.

I skibets kongelige beboelse er der blandt andet fællessalon, Dronningens arbejdsværelse, spisesalon og soverum. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I forbindelse med hvert togt holder dronningen oftest en reception på kongeskibet Dannebrog hver aften, hvor der ifølge Tom Wismann typisk bliver inviteret mellem 50 og 80 gæster. 

- Hun bruger det til at bygge bro fra det meget formelle kongehus ud til almindelige borgere, siger han.

Hans Kongelige Højhed Prins Henrik bliver mindet på båden. Skibet rummer også genstande fra det forrige kongeskib fra 1879. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Da kongeskibet Dannebrog i 1931 blev navngivet af dronning Alexandrine i 1931 fik det ikke et kvindenavn, som skibe ellers normalt gør. Det er der en helt særlig grund til.

- I Danmark er det sådan, at krigsskibe omtales i intetkøn. Dannebrog er faktisk en del af flåden. I søværnsregi bliver det kaldt flådeskib nummer et, fortæller han.

Hvorfor ikke dronningeskib?

At Dannebrog kaldes et kongeskib og ikke et dronningeskib, når vi som nu har en kvindelig regent, handler ifølge Tom Wismann om traditioner, og det tror han ikke, at dronning Margrethe vil ændre ved.

Der er i dag kun to officielle kongeskibe i verden. Foruden det danske kongehus har det norske kongehus også et skib. Det britiske kongehus tog deres skib - Royal Yacht Britannia - ud af drift i 1997.

Her har vi Dannebrog, flaget, på Dannebrog, skibet. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Derfor bør man ifølge forfatteren heller ikke tøve med at lægge vejen forbi Fredericia, når Dannebrog fredag er i byen.

- Jeg synes, man skal svinge forbi og kigge på det, fordi kongeskibet er helt unikt, siger han.

Biodiesel fra Daka kommer næppe til at køre på danske landeveje i nær fremtid

Udgivet

Hensynet til transportsektoren vejer tungt, når folketingsmedlem Henrik Frandsen (M) skal forholde sig til, at klimavenlig biodiesel sendes ud af landet.

Det er måske ikke verdens bedste idé at transportere anden generations-biodiesel fra Daka i Hedensted til Italien og Tyskland i stedet for at bruge den mere klimavenlige biodiesel i Danmark, hvor den er produceret.

Det erkender energi-, klima- og forsyningsordfører, Henrik Frandsen (M).

Daka i Hedensted laver anden generations-biodiesel ud af affaldsfedt fra døde dyr. Det er væsentligt mere klimavenligt end første generations-biodiesel, som laves af energiafgrøder dyrket på markerne.

Anden generations-biodieslen er væsentligt dyrere, men da den også er mere klimavenlig, var den derfor indtil 2020 underlagt en regel, som betød, at den talte dobbelt i klimaregnskabet, når den blev blandet op med fossil diesel og hældt på person- og lastbiler.

Da reglen blev fjernet, kunne den klimavenlige biodiesel ikke mere konkurrere, og siden er den blevet eksporteret.

Ikke ok at lave en halv liter om til en hel

Henrik Frandsen erkender, man bør se på problemet, men mener ikke, man skal tilbage til det gamle system, hvor en halv liter anden-generations biodiesel gør det ud for en hel liter første-generations biodiesel, så den bedre kan konkurrere.

Energi-, klima- og forsyningsordfører, Henrik Frandsen (M), erkender, der bør findes en løsning, så dansk-produceret, klimavenlig anden generations-biodiesel får dansk asfalt at køre på. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD

- Det kræver, at der tages en politisk beslutning, hvis vi skal tvinge transportbranchen til at bruge den dyre anden generations-biodiesel, siger Henrik Frandsen.

- Hvis man fra politisk hold går ind og tvinger brugen af det her igennem, så kommer forbrugere i den anden ende til at skulle betale den regning. Det gør den almindelige bilist, men det gør erhvervslivet, som jo har et stort transportbehov i Danmark, også, siger Henrik Frandsen.

Han peger på, at det er brancher, der er meget afhængige af eksport, der kommer til at betale regningen.

- Om det er den vej vi vil gå, eller om vi f.eks. vil satse på elektrificering, eller om man vil bruge andre ting – gas eller biogas for eksempel, det er jo den afvejning, vi skal tage som politikere, siger Henrik Frandsen.

Børn fra udsatte boligområder får ferieminder på fodboldskolen

Foto: Sari Vangbæk Thyssen, TV SYD
Udgivet

Fodboldglade børn og unge fra udsatte boligområder i Haderslev deltager i denne uge på en særlig fodboldskole, hvor det ikke er økonomien, der spænder ben for, om man kan deltage.

50 børn og unge fra Haderslev mødte mandag hinanden for første gang med en ambition om at blive bedre til fodbold.

Nogle af dem ville ikke komme på en almindelige fodboldskole af økonomiske grunde

Teddy Pedersen, fodboldskoleleder

De deltager alle i DBU og DIF's fodboldskole Get2sport i Haderslev Fodboldklub, der er for børn og unge fra socialt udsatte områder.

- Jamen, det er helt banalt. Nogle af dem ville ikke komme på en almindelige fodboldskole af økonomiske grunde, og derfor er vores deltagergebyr af mere symbolsk betydning, siger Teddy Pedersen, der er fodboldskoleleder i Haderslev Fodboldklub.

- Vi vil gerne bidrage til, at børn, der bor i udsatte boligområder, også får et foreningstilbud, siger han.

Nye venner

Det er tiende gang, fodboldskolen bliver afholdt, og deltagerne er mellem syv og 14 år.

12-årige Tasnimal Ahmad og Habiba Kaisshuker er med for anden gang og glade for at være tilbage.

- Det er sjovt og hyggeligt, og man får nye venner, fortæller Tasnimal Ahmad, der ikke spiller fodbold hver dag, men ofte.

- Vi laver afleveringsøvelser og træner skud, supplerer Habiba Kaisshuker.

Habiba Kaisshuker og Tasnimal Ahmad på fodboldskole for anden gang. Foto: Sari Vangbæk Thyssen, TV SYD

Næste generationer

17-årige Yahya Marrati har deltaget i samtlige af fodboldskolerne i Haderslev. I år er han med som frivillig træner.

- Jeg har spillet med siden 2015, men i år er jeg kommet for at føre det videre til de næste generationer. Jeg kan godt lide at lære dem noget. Især om sommeren, hvor de fleste ikke har noget at lave, siger den unge træner.

Fodboldskolen samarbejder også med den boligsociale helhedsplan i Haderslev. De er støttet af blandt andet kommunen og den almene boligorganisation HAB.

Haderslev Fodboldklub forventer at gennemføre fire Get2sport-fodboldskoler i løbet af 2024.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com