Blinde læser mere end de fleste - blindebogmesse i Fredericia
Selvom det måske lyder selvmodsigende, så læser blinde og svagtseende masser af bøger. De læser bare på en anden måde end vi seende. Og så har de deres egen bogmesse, som åbnede fredag.
Blindhed og litteratur går helt tilbage til rødderne af europæisk kultur. Forfatteren til ur-klassikkerne Odysseen og Iliaden, Homer, var ifølge traditionen blind. Den blinde spåmand Teiresias optræder i klassisk græsk drama og historier. Og blinde er stadig glade for litteratur.
- Litteratur betyder enormt meget for synshandicappede. Vi læser tonsvis af bøger. Det giver os noget at snakke om, det er fælleskabsskabende. Jeg tror faktisk, at vi læser mere end seende, siger Janni Hammershøi, leder for medlemsstrategi i Dansk Blindesamfund.
Hvor mange blinde er der i Danmark?
Det er et godt spørgsmål, for hvad er det at være blind eller svagtsynet. Det er individuelt, eller som Øjenforeningen skriver, som at måle med elastik.
Men en af de helt store sundhedsundersøgelser i Danmark i nyere tid, Østerbroundersøgelsen fra 2005, der havde 10.000 respondenter, kom frem til at der 75.000 blinde eller svagtsynede plusminus 10.800, altså mellem cirka 65.000 og 85.000. Hvis altså tallene fra Østerbroundersøgelsen er repræsentativ for hele landet.
Andre undersøgelser er kommet frem til lignende tal.
Øjenforeningen anslår, at der er mindst 50.000 danskere, der er blinde eller svagtsynede. Læs mere her.
Når blinde taler om at læse, så er det i sagens natur noget andet end at afkode ord i sort typografi på en hvid side. Der er dels lydbøger, der kommer i mange former, og så er der punktskrift, eller braille, der består af punkter organiseret som en slags bogstaver.
Hvad er blindskrift?
Franksmanden Louis Braille blev blind som 11-årig og opfandt brailleskrift i 1825. I Danmark blev brailleskrift indført efter en undersøgelse på anmodning af Johannes Moldenhawer på Det Kongelige Blindeinstitut i København i 1856. Braille kom til at være i brug sideløbende med det tidligere reliefskrift, som også bestod af følbar skrift, men hvor tegnenes former var identiske med pennestrøgene i det latinske alfabet. Braille fik dog først generel accept som de blindes skriftsystem i 1904. Det oprindelige 6-punktsystem blev udvidet med to prikker til et 8-punktsystem i 1970'erne som en del af den teknologiske udvikling.[1]
Tekst med braille blev først skrevet ved hjælp af en prentavle, der kan lave punkter i et papir med en pren, dvs. et spidst stykke metal, der kunnen lave punkterne enkeltvist. Senere blev det muligt at skrive med deciderede skrivemaskiner med taster der skrev hele tegn af gangen. I dag produceres bøger med braille typisk efter behov. Mange blinde foretrækker i stedet lydbøger. Tekster på braille fremstilles primært af Nota, Synscenter Refsnæs og Dansk Blindesamfund. De varetager Det Danske Punktskriftnævn, der blev dannet i 1972. Der er under 2.000 brugere af braille i alt i Danmark, hvoraf mindre end 1.000 bruger det på daglig basis.[1]
Kilde: Wikipedia
Janni Hammershøi fortæller, at mennesker, der er født blinde, læser punktskrift, mens andre, der er blevet blinde i løbet af livet, hører lydbøger.
- Vi kæmper stadig for at få punktskrift anerkendt som et skriftsprog, men det er ikke lykkedes endnu, fortæller hun.
Dansk Blindesamfund afholdt fredag-lørdag deres egen bogmesse med besøg af blinde eller synshandicappede, der kunne møde forfattere med de samme udfordringer. Og temaerne er mangfoldige.
Ni forfattere med et synshandicap valgte at komme og vise deres bøger frem - og de spænder fra familie-sagaer over en krimi til livet set gennem en servicehunds øjne til en forfatter med synshandicap, der sidder i kørestol.
Blinde Borges fra Buenos Aires og alle de andre
En af de blinde forfattere, der er kendt i hele verden, er argentineren Jorge Luis Borges. Han led af en medfødt øjensygdom, der gjorde ham blind i en sen alder, så han måtte leve 30 år af sit liv som blind. Det forhindrede ham ikke i at skrive videre ved at diktere til sin sekretær eller at lede et bibliotek.
Og så er der fænomenet, Helen Keller, der endte med at være både blind og døv, men alligevel skrev.
Herhjemme kan man nævne Karl Bjarnhof, der var forfatter, journalist og elsket radiomand midt i forrige århundrede. Der er Rune T. Kidde og Knud Romer, der begge er blevet blinde sent i livet.
Pludselig blindhed har også været motoren i flere romaner. Et par tilfældige eksempler: 'En Fortælling om Blindhed' af portugiseren Jose Saramago, der handler om en by, hvor næsten alle pludseligt og uden grund bliver blinde, og hvad deraf følger. Det er ikke pænt.
'I Trifitternes Dage' af englænderen John Wyndham. I romanen fra 1951 bliver langt de fleste mennesker blinde efter at have kigget på en komet, eller hvad det ny var. Som det ikke er slemt, træder nogle genmodificerede planter i dårlig karakter og forsøger at slå de blinde mennesker ihjel. Det lyder lidt langt ude, men romanen blev til et gaderyddende radioteaterstykke i Danmark i 1968.
Janni Hammershøi fra Dansk Blindesamfund læser også rigtigt meget.
Derudover er hendes Iphones stemmestyring i spil.
- Hvad er den bedste bog du har læst?
- Uhh, det er svært... Jeg tror måske, at det er 'Det bliver aldrig helt mørkt' af John Heilbraun. Han er en dansk forfatter, og bogen handler om at være blind, fortæller Janni Hammershøi.
For en god ordens skyld vil vi lige vende tilbage til begyndelsen på artiklen. Redaktionen er bekendt med, at der er tvivl om, hvorvidt Homer overhovedet var en reelt eksisterende person, hvorvidt det er ham, der har skrevet de to moppe-drenge, og hvorvidt han overhovedet var blind. Men altså.
