11-årige Noah er forskerfinalist: Idéen fik han efter eget kræftforløb

Noah Bach Andersen har kvalificeret sig til finalen i Unge Forskere med et projekt, der tager udgangspunkt i hans egen hverdag. Foto: Privat
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Noah Bach Andersen fra Erritsø får kalktilskud efter at have været i behandling for leukæmi. Nu er han finalist i Unge Forskere med sit projekt, der undersøger, om man kan bruge muslingeskaller til at fremstille netop kalkpiller.

Vidste du, at hjertemuslinger indeholder mere kalk end blåmuslinger?

Det ved Noah Bach Andersen, fordi det bare er ét af de forhold, som han har undersøgt i sit forskningsprojekt, der nu har sikret ham en finaleplads talentkonkurrencen Unge Forskere.

- Jeg synes, det er sejt, og jeg er megaglad for at være kommet så langt med mit projekt, siger Noah, der den seneste tid har kunnet kalde sig miniforsker.

Til daglig går Noah i 5. klasse på Erritsø Fællesskole, men han har siden efteråret brugt mange timer både i skolen, efter skole og i weekender på at forske i, om man kan udvinde kalk fra muslinger til at lave kalkpiller af.

Noahs eget liv med kræft gav inspiration

I november blev Noah sammen med nogle klassekammerater tilmeldt konkurrencen Unge Forskere og har siden gået under titlen ‘miniforsker’. Idéen til hans forskningsprojekt er hans helt egen og udspringer af noget, han kender fra sin hverdag.

Jeg tænkte på de kalkpiller, jeg får, og så tænkte jeg på, om man mon kunne få kalk på en anden måde end at grave det op fra undergrunden.

Noah Bach Andersen

Som 8-årig fik fik Noah konstateret leukæmi, og meget hurtigt blev hans hverdag, som han kendte den, ændret fuldstændigt. Skole, rollespil og leg med vennerne i fritiden blev skiftet ud med hospitalsbesøg, kemobehandling og hjemmeundervisning.

Efter at have været i behandling i 2,5 år tog Noah i sommeren 2020 sin sidste kemotablet og blev erklæret rask fra kræftsygdommen. Sideløbende og efter kræftforløbet har Noah dagligt taget kalkpiller, fordi kemoen har været meget hård ved hans krop og immunforsvar. Og netop det daglige kalktilskud startede en undren hos Noah.

- Jeg tænkte på de kalkpiller, jeg får, og så tænkte jeg på, om man mon kunne få kalk på en anden måde end ved at grave det op fra undergrunden, fortæller Noah.

Eftersom Noah altid har været meget optaget af naturen og fascineret af dyreverdenen, var han godt klar over, at der var kalk i muslingeskaller. Derfor var det oplagt for ham at forske i, om kalken fra muslingeskaller kunne være et alternativ til udvinding af kalk fra jorden.

- Man kan godt bruge muslinger til at lave kalkpiller, og vi har undersøgt dem for en del tungmetaller. Men jeg ved stadig ikke, hvad resten af muslingeskallen er, og om der er noget, der ikke er så godt, siger Noah om sine forskningsresultater. Foto: Privat

Stranden har fået en ny betydning

For Noah har stranden haft en helt særlig betydning for ham undervejs i behandlingsforløbet for leukæmi. Når han var hjemme fra sygehuset blev ture til stranden i Erritsø ved Fredericia en fast rutine. En rutine, der blev vigtig for Noah - også på de hårde dage.

- De dage, hvor jeg havde det rigtig skidt, kunne jeg ikke selv gå derned, så der blev jeg båret eller skubbet i en cykeltrailer. Det var vigtigt for mig at komme derned, fordi var et frirum fra sygdommen, hvor jeg kunne få frisk luft i hovedet og se på det klare vand.

Imens jeg har været forsker har det nærmest været mit laboratorium eller arbejdsplads. Og da jeg var syg, var det mere et frirum fra sygehuse og sygdom.

Noah Bach Andersen

Noah har ligeledes brugt mange timer ved stranden, mens han forskningseventyr har stået på. Men nu har stedet fået en helt ny betydning for ham.

- For mig er stranden blevet anderledes nu. Imens jeg har været forsker, har det nærmest været mit laboratorium eller arbejdsplads. Og da jeg var syg, var det mere et frirum fra sygehuse og sygdom, fortæller minforskeren.

Da Noah var syg, brugte han stranden som et afbræk fra sygdom og sygehuse. Nu har stranden været hans arbejdsplads.

Det hårde arbejde har været det hele værd

Det er blevet til rigtig mange strandture de seneste måneder, og foruden at have været i felten har Noah også brugt mange timer i laboratoriet, hvor han blandt andet har haft muslingeskallerne i saltsyre.

Det er jo en fornøjelse at se, at overskuddet og energien er til det

Johanne Bach Andersen, mor til Noah.

- Saltsyre ætser al organisk materiale, og så bliver det omdannet til gas - i det her tilfælde CO2 og lidt vanddamp. Og så har jeg kunnet måle på, hvor meget lettere muslingen blev, efter at den har været i saltsyre, for at se hvor meget kalk, der er i, fortæller Noah.

Efter kortlægning af kalkindholdet i skallerne gjaldt det for Noah om at undersøge, om muslingerne indeholdt tungmetaller, inden han kunne knuse dem og komme pulveret i pillekapsler. Der er altså blevet investeret rigtig mange timer og meget energi i projektet med både feltarbejde, forsøg og rapportskrivning. Men for Noah har det været det hele værd.

- Det har været virkelig fedt at undersøge et emne og være fordybet i det i så lang tid, siger Noah.

Den seneste tid har Noah brugt meget tid laboratoriet, hvor han har lavet mange forskellige forsøg med muslingeskaller. Foto: Privat

Ligesom Noah har haft en fest med at være fordybet i forsøg og feltarbejde, har Noahs forældre også nydt at stå på sidelinjen og opleve deres søn være så passioneret omkring projektet.

- Det er superdejligt. For hver gang, der er noget, han går ind i - om det er at lege med kammerater eller at spille rollespil eller det her forskningsprojekt - så er det jo en fornøjelse at se, at overskuddet og energien er til det, siger Johanne Bach Andersen, der er mor til Noah.

Nu ser Noah frem finalen, der foregår online fra den 25. april til 27. april, hvor han ligesom alle andre deltagere skal præsentere sit projekt for en jury.

Konkurrencen Unge Forskere

  • Unge Forskere er Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence for børn og unge.


  • Konkurrencen er opdelt i et junior-spor for grundskoleelever og et senior-spor der er for elever på ungdomsuddannelser. 


  • På begge spor skal deltagerne indsende et projekt på baggrund af et selvvalgt emne i kategorierne Life Science, Physical Science eller Technology, som samlet dækker alle science-fagene. Deltagerne kan stille op individuelt eller i grupper.


  • Der kåres henholdsvis en samlet junior- og seniorvinder, der løber med titlen som Årets Unge Forsker og en samlet præmie på 25.000 kr.


  • Unge Forskere-konkurrencen afholdes for 33. gang i 2021.

Fortsat risiko for isglatte veje

Arkivfoto. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Natten bød på -10,4 graders frost i Billund. Der er derfor også risiko for glatte veje i regionen.

Trods udsigt til en varmere weekend advarer Vejdirektoratet fortsat om risiko for sne- og isglatte veje i hele landet, og derfor skal man køre forsigtigt og køre efter forholdene.

Det oplyser Andreas Ipsen, der er vagthavende hos Vejdirektoratet til TV 2 Vejret.

I hele Syd- og Sønderjylland er vejtemperaturen også under frysepunktet. Koldeste er det ved Vejle, hvor temperaturen er -8 grader og varmest ved Sønderborg og Rømø, hvor den er -1 grad.

På ét hospice dør dobbelt så mange patienter, men ekspert ser ikke et problem

A
Udgivet

Samarbejde med Sygehus Lillebælt giver flere patienter mulighed for at blive i eget hjem i længere tid.

Ikke alle patienter dør på hospice. Faktisk blev hver fjerde patient udskrevet på hospicer i Esbjerg og Haderslev i 2023.

Men ikke på Sct. Maria Hospice i Vejle.

Det er tankevækkende. Jeg taler også om det ved nye ansættelser, da det kan være overvældende, når kistevognene holder i kø.

Hospicechef Lone Jensen

Her var det kun cirka hver tiende patient, som forlod hospicet efter indlæggelse. Det svarer til, at dobbelt så mange afsluttede livet der sammenlignet med de to andre hospicer. Tallene er fra hospicernes egne optegnelser.

TV SYD har fulgt livet på Sct. Maria Hospice, hvor hundredvis af patienter modtager palliativ behandling i sidste fase af deres sygdomsforløb. Det kræver personale af særlig støbning.

Men hvorfor døde flere på Sct. Maria Hospice end på de to andre?

Hospicechef Lone Jensen har en teori.

Lone Jensen har været chef på Sct. Maria Hospice i cirka fem år. Foto: StoryPark Media

Sct. Maria Hospice samarbejder med Sygehus Lillebælts afdeling for åbne indlæggelser. Det er her, årsagen skal findes til den lavere udskrivningsprocent, siger hun.

Patienternes ønske

Samarbejdet begyndte i 2020 og betyder, at patienter modtager palliativ behandling i eget hjem i længere tid, før de kommer på hospice. Derudover er læger og fysioterapeuter tværgående. Det vil sige, at patienterne møder de samme ansigter på sygehus og hospice. Det sikrer en ensartet behandling, som er mindre invasiv på sårbare patienter, som også stresses mindre, da de samme ansigter går igen.

Sct. Maria Hospice samarbejder med afdeling for åbne indlæggelser på Sygehus Lillebælt. Her ses patienten Torben (th) på afdelingen. Foto: StoryPark Media

Målsætningen er, at patienterne skal være så længe som muligt i eget hjem, før hospice bliver aktuelt.

En undersøgelse foretaget af Ældre-Sagen i 2018 viser også, at størstedelen ønsker at være i eget hjem. De ønsker en tryg ramme omgivet af nærmeste pårørende.

Dermed er patienterne sent i deres sygdomsforløb, når de flytter ind på Sct. Maria. De er kort sagt tættere på at dø.

- Det er en succeshistorie, at patienterne kan blive hjemme. Så tallene viser, at der er en gevinst med vores samarbejde siger Lone Jensen og fortsætter:

Statistikken:

Helt præcist blev 10,4 procent af patienterne udskrevet på Sct. Maria i 2023 mod 23,7 procent på Hospice Sønderjylland i Haderslev og 25,8 procent på Hospice Sydvestjylland i Esbjerg. Det viser data fra hospicernes egne optegnelser.

Det svarer til 25 patienter på Sct. Maria. 46 patienter på Hospice Sønderjylland og 50 patienter på Hospice Sydvestjylland.

Sct. Maria Hospice tog i 2023 tog imod 240 patienter. I alt tog de syd- og sønderjyske hospicer imod 627 patienter i 2023. Det er stort set alle sengepladser. Det er overvejende kræftpatienter, som bliver visiteret til ophold på hospice.

Sct. Maria Hospice har også en kortere indlæggelsestid sammenlignet med andre hospicer. I gennemsnit var patienterne på stedet i 17,2 dage. Det er lidt kortere tid end Hospice Sydvestjylland med 21,8 dage og Hospice Sønderjylland med 22,1 dage.

- At vores indlæggelsestid er kort handler ikke om, at patienterne venter lang tid hjemme, før de kommer hos os.

Lone Jensens teori bakkes op af oversygeplejerske på afdelingen for åbne indlæggelser på Sygehus Lillebælt Dorthe Dall Kristensen:

- Jeg tror, at Lone har ret i sin teori. Vi er specialister i palliation på vores afdeling og sørger for, at mange patienter kan være i eget hjem, indtil de er så dårlige, at vi taler hospice med dem.

Dorthe Dall Kristensen er oversygeplejerske på A160 på Sygehus Lillebælt, som Sct. Maria Hospice samarbejder med. Foto: StoryPark Media

Selvom Lone Jensen kalder samarbejdet en succes, tager hun også sine forhåndsregler.

- Det er tankevækkende. Jeg taler også om det ved nye ansættelser, da det kan være overvældende, når kistevognene holder i kø, siger hun.

Ekspert kalder forskel "naturlig"

En af landets førende eksperter i palliation er Mogens Grønvold. Han er professor i palliativ indsats på Københavns Universitet og leder af palliativ forskningsenhed på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Seks hurtige om palliativ behandling, hospice og Sct. Maria Hospice:

  1. Palliativ behandling fokuserer på at forbedre livskvaliteten for mennesker med livstruende sygdomme gennem lindring af fysiske, psykiske, sociale og åndelige lidelser.

  2. Behandlingen tilbydes ofte til patienter med alvorlige sygdomme som kræft, KOL og hjertesvigt og kan foregå både i hjemmet, på hospitaler og hospicer.

  3. Et hospice er et sted, hvor mennesker med livstruende sygdomme kan få specialiseret palliativ pleje i en tryg og hjemlig atmosfære.

  4. Hospicer tilbyder støtte til både patienten og de pårørende, med fokus på omsorg, lindring og værdighed i livets sidste fase.

  5. Sct. Maria Hospice er en institution i Vejle, der tilbyder palliativ pleje til alvorligt syge og døende patienter i rolige og hjemlige omgivelser.

  6. Hospice tilbyder også støtte til pårørende og arbejder med tværfaglige teams, herunder læger, sygeplejersker og terapeuter, for at sikre helhedsorienteret pleje.

- Det er fuldstændig naturligt, at der er forskel på udskrivningsprocenter. Man kan overhovedet ikke sige noget meningsfuldt om det, da det handler om, at alle patienter får det, de har brug for, siger han. Og derfor afhænger udskrivningsprocenter af hvilke tilbud, der i øvrigt er.

Han påpeger, at patienter skal have så gode tilbud som muligt, og at gode alternativer til hospice er skønt for patienterne. Tilbuddene tæller udover hospice også palliative teams, åbne indlæggelser, praktiserende læger og kommunens tilbud.

Kristin Enevoldsen er overlæge i palliation på afsnit for åbne indlæggelser ved Vejle Sygehus

- Jo flere der kan være hjemme, jo bedre er det, siger Mogens Grønvold.

Heidi Bergenholtz er lektor ved Videnscenter for Rehabilitering og Palliation. Hun kender ikke til det konkrete samarbejde mellem Sygehus Lillebælt og Sct. Maria Hospice, men hun siger overordnet, at forskning viser, at patienter ønsker at være i eget hjem i deres sidste levetid.

- Palliation handler om at lindre så godt som muligt, der hvor patienterne er. Man vil gerne imødekomme deres ønsker, og tendensen er, at patienter gerne vil være hjemme, siger hun.

Du kan se TV SYDs serie 'Kunsten at leve med døden' på TV SYD PLAY her.

Tema

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com