Borgergruppe til DuPont: - Tag ansvar for oprydningen
Borgergruppen "Ryd op efter Grindstedværket" har sendt et brev til virksomheden DuPont, der har overtaget Grindstedværket. Borgerne opfordrer virksomheden til at hjælpe med at rydde op.
- Man har jo en etisk og moralsk forpligtelse til at være en del af debatten og oprydningen.
Meldingen er klar fra Susanne Mathiesen, der står bag borgergruppen "Ryd op efter Grindstedværket". Nu skal der ryddes op og gøres noget ved forureningen i Grindsted.
I et brev til lederne og ejerne af virksomheden DuPont, der har overtaget Grindstedværket og Danisco, opfordrer gruppen virksomheden til at tage ansvar og hjælpe til.
- Jeg håber på, at DuPont begynder at tage et aktivt ansvar for at være til stede i den her by. Vi synes, de skal bidrage positivt ind i debatten, siger Susanne Mathiesen, der er en del af borgergruppen i Grindsted, til TV SYD.
I 2011 overtog den amerikanske virksomhed DuPont Grindstedværket, som på det tidspunkt var en del af Danisco. I 1973 stoppede man med at dumpe det giftige affald, men den dag i dag har forureningen store konsekvenser for området.
Grindstedforureningen kort fortalt:
Forureningen i Grindsted stammer fra Grindstedværket. I begyndelsen deponerede værket de faste stoffer fra produktionen af lægemidler tæt på fabriksgrunden, mens spildevandet blev ledt direkte ud i Grindsted Å.
På grund af klager over især det lugtende spildevand, blev det besluttet i 1957 at køre det giftige spildevand til Kærgård Klitplantage ved Vesterhavet i stedet for.
Fra 1957 til 1973 kørte der i gennemsnit to tankbiler hver evig eneste dag til plantagen, hvor spildevandet blev dumpet i seks udgravede huller – eller gruber, som de kaldes. Det betød, at der i alt blev dumpet 286 millioner liter giftigt spildevand. Senere analyser har vist, at spildevandet ved Kærgård Klitplantage indeholder 1.200 forskellige stoffer, blandt andet cyanid, kviksølv og benzen.
Siden 1964 har der været badeforbud på stranden ud for Kærgård Klitplantage.
Virksomheden skal ikke betale
Det er besluttet, at virksomheden ikke juridisk kan gøres ansvarlig og derfor heller ikke skal betale. Men derfor mener Susanne Mathiesen alligevel, at DuPont skal bidrage.
- Det handler ikke om, at DuPont skal betale. Men vi vil gerne have, at virksomheden tager ansvar for oprydningen. For jo flere vi er i kampen, jo flere er vi til at lægge pres på staten, siger hun.
I det åbne brev fremhæver borgergruppen en lignende situationen på Als, hvor et stykke af Himmark Strand også er forurenet. Det stammer fra en losseplads ved stranden, hvor Danfoss i perioden 1950-1967 deponerede affald med myndighedernes tilladelse.
I den forbindelse har Danfoss valgt at betale for undersøgelser af forureningen.
Er det fair at sammenligne med den situation, når DuPont jo først har overtaget grunden i 2011?
- Vi sammenligner ikke situationen med eksemplet ved Danfoss. Vi påpeger blot, at Danfoss tager et ansvar på den måde, at de anerkender deres forurening. Vi ønsker, at DuPont erkender, at de ligeledes har et moralsk ansvar og derfor bør indgå i en dialog og deltage positivt i debatten, siger Susanne Mathiesen.
TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra Dupont, men det har ikke været muligt.
