Sådan kommer du gratis med til TV SYDs valgdebatter
I løbet af de kommende uger vil TV SYD holde fire valgdebatter rundt omkring i Syd- og Sønderjylland. Tag med som publikum, eller se dem live på TV og nettet.
Det er næppe gået nogens næse forbi, at vi tirsdag 1. november skal til folketingsvalg.
Selvom man ved, hvornår valget finder sted, er det ikke sikkert, at man ved, hvor krydset skal sættes. Og nu kan du blive klædt bedre på til at træffe dit valg i stemmeboksen.
TV SYD inviterer nemlig til fire valgdebatter i samarbejde med de lokale og regionale dagblade fra Jysk Fynske Medier, og du kan komme med.
- Vi har en lang og fin tradition for valgdebatter på TV SYD, hvad enten der er valg til Folketinget eller by- og regionsråd, så vi glæder os til at give vores seere og brugere mulighed for at blive klogere på, hvilke kandidater der stiller op lokalt her i landsdelen, og hvad det er, de vil kæmpe for, hvis de bliver valgt ind i Folketinget, når der er valg den 1. november, fortæller TV SYDs direktør Betina Bendix
To debatter tilbage
TV SYD dækker til daglig 12 kommuner, der hører til Sydjyllands Storkreds, mens to af kommunerne - Horsens og Hedensted - hører til Østjyllands Storkreds.
Tre af de fire valgdebatter finder sted i Sydjyllands Storkreds, mens en er i Østjyllands Storkreds. Debatterne i Vejle og Hornsyld er afviklet, og du kan se dem her:
Tirsdag 25. oktober danner Alsion i Sønderborg rammen om den første valgdebat i denne uge. Du finder billetter her.
Dagen efter - 26. oktober - åbner Blue Water dørene til deres hovedkontor i Esbjerg. Billetter hentes her.
Begge arrangementer er gratis.
- Vi glæder os til nogle gode aftener sammen med kandidaterne og de af TV SYD's seere og brugere, der har lyst til et par timer i godt selskab, hvor de kan komme tæt på de lokale kandidater til Folketinget, siger Betina Bendix.
Et stærkt regionalt tilbud
Til hvert arrangement er der debat fra 19.55 til 20.55. Hvis du skal være med til debatten som publikum, skal du være der klokken 19.00.
Her er der valgdebatter
Tirsdag 18. oktober: Spinderihallerne i Vejle
Onsdag 19. oktober: BGI Akademiet i Hornsyld i Hedensted Kommune
Tirsdag 25. oktober: Alsion i Sønderborg
Onsdag 26. oktober: Blue Waters hovedkontor på havnen i Esbjerg
Som noget nyt arrangeres folketingsdebatterne i år sammen med Jysk Fynske Medier.
- Det samarbejde havde vi succes med i forbindelse med kommunalvalget i 2021, og det har overbevist os om, at det er til gavn for vælgerne, at vi går sammen og tilbyder et stærkt regionalt tilbud til vælgerne som supplement til fx de landsdækkende debatter, fortæller Betina Bendix.
Disse politikere deltager:
I Sønderborg 25. oktober:
Benny Engelbrecht (Socialdemokratiet)
Bjarne Lastein (Radikale Venstre)
Rasmus Elkjær Larsen (Konservative)
Pernille Vermund (Nye Borgerlige)
Nanna Bonde (SF)
Carl Andersen (Liberal Alliance)
Ester Esmarch (Kristendemokraterne)
Kasper Søstrøm Müller (Moderaterne)
Peter Kofod (Dansk Folkeparti)
Chris Preuss (Venstre)
Patrick Culmsee Bryhl (Danmarksdemokraterne)
Selma Bolø (Enhedslisten)
Mikael Winther (Alternativet)
I Esbjerg 26. oktober:
Anders Kronborg (Socialdemokratiet)
Anne Marie Geisler Andersen (Radikale Venstre)
Rasmus Dahlberg (Konservative)
Marianne Mørk Mathiesen (Nye Borgerlige)
David Dam Jensen (SF)
Henrik Dahl (Liberal Alliance)
Mirjam Fibiger Olesen (Kristendemokraterne)
Mette Kierkgaard (Moderaterne)
Josephine Alstrup (Dansk Folkeparti)
Marianne Karlberg (Frie Grønne)
Hans Chr. Schmidt (Venstre)
Rasmus Vestergaard Madsen (Enhedslisten)
Carsten Sohl (Alternativet)
I de tidligere debatter deltog:
I Vejle 18. oktober:
Christian Rabjerg Madsen (Socialdemokratiet)
Lotte Rod (Radikale Venstre)
Niels Flemming Hansen (Konservative)
Karsten Byrgesen (Nye Borgerlige)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Henrik Dahl (Liberal Alliance)
Henrik Refshauge (Kristendemokraterne)
Henrik Frandsen (Moderaterne)
Susanne Eilersen (Dansk Folkeparti)
Christoffer Aagaard Melson (Venstre)
Kenneth Fredslund Petersen (Danmarksdemokraterne)
Søren Egge Rasmussen (Enhedslisten)
Nilas Bay-Foged (Alternativet)
I Hornsyld 19. oktober:
Nicolai Wammen (Socialdemokratiet)
Andreas Steenberg (Radikale Venstre)
Mona Juul (Konservative)
Lars Boje Mathiesen (Nye Borgerlige)
Kirsten Normann Andersen (SF)
Jens Meilvang (Liberal Alliance)
Birgit Jakobsen (Kristendemokraterne)
Tobias Grotkjær Elmstrøm (Moderaterne)
Anders Vistisen (Dansk Folkeparti)
Niko Grünfeld (Frie Grønne)
Troels Lund Poulsen (Venstre)
Lone Glarbo (Danmarksdemokraterne)
Lisbeth Torfing (Enhedslisten)
Torsten Gejl (Alternativet)
Hvis du ikke har mulighed for at være med, kan du også følge med på TV SYD+, TV SYD PLAY, og så kan valgdebatterne også streames via Jysk Fynske Mediers nyhedssites.