Lønnen er ikke fabelagtig, og du risikerer at blive hængt ud - sådan får vi flere til at vælge udskældt job
Der skal ske skattelettelser, være mindre bureaukrati og så skal politikerne tage ansvar for, at social- og sundhedsassistenter- og hjælpere ikke går i frygt for at blive hængt ud i medierne.
Når man risikerer at ende på forsiden af Ekstra Bladet og få skældud af politikerne, imens man går hjem med, hvad der svarer til den højeste dagpengesats, så skal man virkelig ville det.
Sådan formulerer folketingskandidat Sarah Nørris fra Enhedslisten udfordringen for mange social- og sundhedshjælpere.
Historierne i medierne handler om, hvordan de bruger størstedelen af deres tid på at tørre ældre bagi
Helena Artmann Andresen, folketingskandidat, Liberal Alliance
I Syd- og Sønderjylland vil der ifølge FOA samlet være brug for at tiltrække 6.518 social- og sundhedsassistenter og -hjælpere frem mod 2030.
At rekruttere så mange er bare ikke realistisk, hvis tonen i offentligheden ikke ændrer sig, mener Sarah Nørris.
- Historierne i pressen er oftest de dårlige historier. Selvfølgelig skal de frem, men de er ikke tillokkende for et ungt menneske, der skal vælge uddannelse, siger hun og tilføjer:
- Historierne handler om arbejdspres og fysisk pres, og at der ikke er tid til at yde omsorg. I stedet laver man brandslukning og tager overarbejde. Det får ikke nogen til at vælge faget, og særligt ikke når lønnen heller ikke er fabelagtig.
Mindre skrivebord, mere varme
Det er politikernes ansvar at være med til at tale faget op og bringe de gode historier frem, mener Sarah Nørris.
Det vil Sarah Nørris (EL) gøre
Det vil Sarah Nørris (EL) gøre
- Der skal flere kolleger til for at mindske arbejdspresset, og så de rent faktisk kan udføre det arbejde, der er tiltænkt dem og ikke bare løbe fra det ene værelse til det andet. Der skal være tid til omsorgen. Jeg tror ikke, at en højere løn er vejen frem. Man har valgt faget med åbne øjne, så man kendte lønnen, da man begyndte uddannelsen. Så det er faget, der skal drive en, men man mister gnisten, hvis man ikke kan få lov at lave det arbejde, man er uddannet til.
- Fuld tid er ikke løsningen. En ting er, at selve arbejdet er fysisk hårdt, men det handler også om, at man har et familieliv, der skal hænge sammen med tidlige mødetider og nattevagter. Specielt hvis man går efter at rekruttere nogle med børn.
Det vil Helena Artmann Andresen (LA) gøre
Det vil Helena Artmann Andresen (LA) gøre
- Det typiske svar er at befri dem fra bureaukrati. Det kommer der ikke flere kolleger af, men de ville få mere tid til at være hos de ældre og give pleje og omsorg. Generelt vil vi gerne give skattelettelser, så de får noget mere udbetalt. Så de første 7000 kroner, som man tjener, er skattefrie. Med mindre bureaukrati tror jeg, der vil følge bedre arbejdsmiljø.
- Vi skal have et system, som har mere tillid til medarbejderne og give dem mere frie tøjler. I dag skal alt dokumenteres, men vi må have tillid til, at de faglærte ved, hvad der er bedst for den enkelte ældre.
Det vil Patrick Culmsee Bryhl (DD) gøre
Det vil Patrick Culmsee Bryhl (DD) gøre
- Kommunerne skal lade sig inspirere af hinanden. Hvis de i en kommune har gode erfaringer med et bestemt tiltag eller løsning, så skal den viden deles. Lige nu har vi mange lukkede systemer, men hvis vi får fællessystemer, så kan vi også få effektivisering ind over.
- I forbindelse med uddannelsen skal der være mere praktik. De studerende skal ud og være en del af dagligdagen i længere perioder under deres uddannelse. På den måde lærer de om faget og får kendskab til virkeligheden, samtidig med at de hjælper til derude, hvor der er brug for flere hænder. Så hjælper de til, mens de er på vej ud i faget, i stedet for at de unge for eksempel altid arbejder på cafeer og i supermarkeder ved siden af studiet.
Samme overbevisning har Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance. Hvis flere skal få lyst til at vælge et arbejde som social- og sundhedsassistent eller -hjælper, handler det i høj grad om, hvordan der bliver talt om faget.
- Historierne i medierne handler om, hvordan de bruger størstedelen af deres tid på at tørre ældre bagi, men i virkeligheden er det en minimal del af arbejdsdagen, siger hun.
Hvis ikke man kan rekruttere flere varme hænder, så handler det om at skaffe mere tid til de varme hænder
Patrick Culmsee Bryhl, folketingskandidat, Danmarksdemokraterne
Desuden mener hun, at social- og sundhedsassistenter og -hjælpere skal befries fra skrivebordsarbejdet. De skal befries fra bureaukrati, så de får mere tid til arbejdet ude hos de ældre.
Det er Patrick Culmsee Bryhl fra Danmarksdemokraterne enig i. Han vil se på, hvor meget bureaukratiet fylder holdt op imod arbejdet ude hos borgerne.
- Hvis ikke man kan rekruttere flere varme hænder, så handler det om at skaffe mere tid til de varme hænder. De skal have mere tid til at komme ud til de ældre. Ud hvor det giver mening hos borgerne, siger han.
