Kvinder sætter rekord i valgkampen - men de er ikke i mål
Der har aldrig været flere kvindelige folketingskandidater. Alligevel er der mere at kæmpe for, mener kandidaterne i Sydjylland.
38 procent af folketingskandidaterne er kvinder. Så mange har der aldrig været før. Samtidig har vi en kvindelig statsminister, otte ud af 14 partiledere er kvinder, og kvindelige studerende klarer sig bedre end mændene.
Alligevel er kvindekampen langt fra slut. Det viser TV SYD’s rundspørge til alle de kvindelige kandidater i Sydjyllands Storkreds. Blandt dem er folketingsmedlem Eva Kjer Hansen (V).
- Jeg har haft samtaler med kvinder for at få dem til at stille op, men det er svært. Deres begrundelser for afvisning er den negative tone og tilsvininger. Der er ellers masser at kæmpe for, blandt andet ligeløn, lige adgang til bestyrelser, frihed for kvinder med anden etnisk baggrund og et stop for vold mod kvinder, siger Eva Kjer Hansen.
(U)ligeløn
Danske kvinder fik stemmeret i 1915. Men der gik 96 år, før Helle Thorning-Schmidt (S) blev den første kvindelige statsminister.
Kvinderne har altid været i undertal på Christiansborg, og det har skadet kvinderne i det danske samfund, mener Nanna Bonde, som er folketingskandidat for SF.
- Traditionelle kvindefag som sygeplejerske eller sosu er virkelig dårligt lønnede. Det er de blandt andet, fordi man fra politikernes side konsekvent har holdt lønninger nede i omsorgsfagene, hvor der er mange kvinder, siger Nanna Bonde.
Brug for rollemodeller
Folketingsmedlem Lotte Rod (R) fremhæver, at der er brug for kvindelige rollemodeller, hvis man skal have flere kvinder til at stille op.
Vi har simpelthen brug for flere kvindelige forbilleder i dansk politik
Lotte Rod, folketingsmedlem, Radikale Venstre
Kvinder udråbes som "skrigeskinker" eller "Tude-marie"
Sarah Nørris Christensen, folketingskandidat for Enhedslisten
Sarah Nørris Christensen stiller op for Enhedslisten og har også hørt nedsættende udsagn.
- Det er i høj grad værd at kæmpe for, at mænd og kvinder har de samme rettigheder og omtales og tiltales på en respektfuld måde. Kvinder udråbes som "skrigeskinker" eller "Tude-marie", hvor mænd er "handlekraftige" og "statsmandsagtige". Når det er sådan, er der nogle kvinder, som vælger at holde sig væk fra politik, siger Sarah Nørris Christensen.
Ester Esmarch fra Kristendemokraterne mener også, at mænd slipper lettere end kvinder.
- Mænd skal bare undgå sokker i sandalerne, så er de fredede. Mens kvinder skal tænke på mange flere ting i forbindelse med deres fremtoning, siger Ester Esmarch.
Kvindekampen er slut, men ...
Et mindretal af kvindelige kandidater afviser umiddelbart, at der fortsat er brug for en kvindekamp. Det gælder især kandidater til højre for midten, som Susanne Ejlersen (DF), men heller ikke hun vil helt lukke kvindekampen ned.
Alle burde kæmpe for de kvinder, som skal pakkes ind i tørklæder
Susanne Ejlersen, folketingskandidat, Dansk Folkeparti
- Alle burde kæmpe for de kvinder, som skal pakkes ind i tørklæder og ikke må vise arme og ben i det tøj, de ellers skal gå med. Dem, som er underlagt social kontrol, skal tvangsgiftes, og ikke må gå i svømmehal eller andre steder, hvor der er mænd ansat, siger Susanne Ejlersen.
Kvoter?
I de andre nordiske lande har man kvoter for, hvor mange kvinder der skal sidde i bestyrelser, og de har en højere repræsentation af kvinder, end vi har i Danmark.
Men selv om vi er bagefter de andre lande, er den konservative Dorthe Schmittroth Madsen ikke bleg for at give sine medsøstre en opsang.
- Jeg vil gerne have kvinder op i toppen, både i politik og i erhvervslivet, men det skal være deres egen fortjeneste. Hvis jeg får en bestyrelsespost, skal det ikke være fordi, jeg har bryster. Det skal være fordi, jeg har noget mellem ørerne, ellers er det da ydmygende, siger hun.