Et vigtigt emne bliver overset i valgkampen - derfor stiller Ane sit spørgsmål til politikerne

Når Ane Nørgaard får notifikationer på sociale medier med nyheder om naturkriser, så mærker hun en stigende bekymring for klimaet. Foto: Privatfoto
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Både medier og folketingskandidater glemmer klimaet, mener Ane Nørgaard. Derfor har hun formuleret et spørgsmål til partilederdebat på sit gymnasium.

Først fyldte corona med daglige opdateringer om smittetal i både radio, aviser og på fjernsynsskærmen.

Nu flyder medierne over med nyheder om krigen I Ukraine, inflation og sørgelige beretninger om helt almindelige mennesker, der er ramt af energikrisen.

Der er så meget, som overskygger lige nu, men det er stadig lige så vigtigt som altid

Ane Nørgaard, elev, Rybners Gymnasium

Sådan ser det i hvert fald ud for Ane Nørgaard fra 2.X på Rybners Gymnasium i Esbjerg.

Hun studerer fysik og matematik på højeste niveau, og som naturvidenskabelig elev føler hun, at der mangler noget helt essentielt både i nyhedsstrømmen, men særligt også i politikernes valgkamp.

- Jeg føler ikke, at vi hører nok om klimaet længere. Der er så meget, som overskygger lige nu, men det er stadig lige så vigtigt som altid, siger hun.

Et vigtigt spørgsmål

Når partilederne torsdag eftermiddag mødes til debat på sit gymnasium, har hun derfor besluttet at række hånden i vejret og stille dem et spørgsmål:

- Som unge er vi meget opmærksomme på klimaet, for vi hører hele tiden, at det er vores fremtid, det handler om, men hvilke løsninger vil politikerne egentligt bringe i spil?

Ane Nørgaard fortæller, at hun har nørdet klimalovens paragraffer, men midt i strømmen af valgplakater, flyers og bolsjer med partibogstaver savner hun en egentlig plan for kloden.

Klimaloven

Formålet med denne lov er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund i senest 2050 med Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius for øje.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter mindst hvert femte år en national klimamålsætning med et 10-årigt perspektiv. En ny klimamålsætning må ikke være mindre ambitiøs end den senest fastsatte målsætning.

Kilde: Danskelove.dk

- Det her er meget større end os selv, men samlet kan vi gøre en forskel som land og som individ, siger hun og forklarer, at hun blandt andet selv køber genbrugstøj, undgår madspild og tager miljøvenlig transport.

Ingen stemme, men stadig indflydelse

Med sine 17 år kan Ane Nørgaard ikke stemme til folketingsvalget 1. november. Det holder hende dog ikke fra at gå helhjertet ind i den politiske debat.

Foto: Tais Tullin

- Jeg ved jo, at jeg skal stemme til næste valg, så ved at engagere mig nu har jeg en grundforståelse til den tid, siger hun og tilføjer:

- Selvom jeg ikke har indflydelse ved at kunne stemme, så skal politikerne stadig forholde sig til mit spørgsmål, og på den måde kommer jeg til at påvirke noget alligevel.

Interessen for politik betyder, at Ane Nørgaard har fulgt med ved folketingets åbningsdebat og i politikernes udtalelser, siden valget blev udskrevet.

Hun er særligt optaget af værdipolitik, men hun vakler alligevel mellem de to blokke. På nogle områder er hun nemlig enig med både røde og blå partier.

Jeg vil gå derfra og føle, at de engagerer sig for klimaet og gerne vil bringe det på dagsordenen igen

Ane Nørgaard, elev, Rybners Gymnasium

Derfor håber hun, at hun med sit spørgsmål til partilederne kan blive endnu klogere på, hvem hun er mest enig med.

Svaret, hun håber på

I den bedste af alle verdener håber Ane Nørgaard, at partilederne vil svare hende, at de har en plan med konkrete mål.

- At de vil udføre en handling, og at det ikke bare er snak. Jeg vil gå derfra og føle, at de engagerer sig for klimaet og gerne vil bringe det på dagsordenen igen, siger hun.

Anes klimavenlige råd

Køb tøj i genbrug: Ane Nørgaard elsker at gå i genbrugstøj. Derfor tager hun og veninderne på genbrugsture, hvor de besøger en række lokale genbrugsbutikker for at finde tøj.

Undgå madspild: Hjemme hos Ane Nørgaard laver familien ofte mad af rester. De prøver at være kreative med alt det, der er i køleskabet. Til aftensmad bliver resterne ofte til forskellige wokretter, mens det til morgenmad er et hit at bruge brune bananer i en smoothie.

Begræns impulskøb: Uanset om det gælder tøj, møbler eller mad, så forsøger Ane Nørgaard at skrue ned på sit forbrug. Hun råder til, at man så vidt det er muligt kun køber nyt, når det er nødvendigt.

Helt specifikt vil hun gerne have dem til at se på energieffektivisering. Danmark skulle nemlig gerne bruge mere vedvarende energi og blive et foregangsland, mener Ane Nørgaard.

Hun har læst, at for eksempel Holland har sat et mål for deres energieffektivisering. Et mål, som hun har svært ved at finde fra den danske regering.

Med researchen på plads og sit spørgsmål skarpt formuleret er Ane Nørgaard klar til at møde partilederne.

Hun er spændt, for det handler ikke kun om fremtidens klode. Det handler også om at blive hørt som ungt menneske.

- Jeg vil frem til med mit spørgsmål og have dem til at forholde sig til, hvad der skal ske, og hvordan vores verden kommer til at se ud.

Derfor er det med sommerfugle i maven, hun sætter sig ind i salen.

Fortsat risiko for isglatte veje

Arkivfoto. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Natten bød på -10,4 graders frost i Billund. Der er derfor også risiko for glatte veje i regionen.

Trods udsigt til en varmere weekend advarer Vejdirektoratet fortsat om risiko for sne- og isglatte veje i hele landet, og derfor skal man køre forsigtigt og køre efter forholdene.

Det oplyser Andreas Ipsen, der er vagthavende hos Vejdirektoratet til TV 2 Vejret.

I hele Syd- og Sønderjylland er vejtemperaturen også under frysepunktet. Koldeste er det ved Vejle, hvor temperaturen er -8 grader og varmest ved Sønderborg og Rømø, hvor den er -1 grad.

På ét hospice dør dobbelt så mange patienter, men ekspert ser ikke et problem

A
Udgivet

Samarbejde med Sygehus Lillebælt giver flere patienter mulighed for at blive i eget hjem i længere tid.

Ikke alle patienter dør på hospice. Faktisk blev hver fjerde patient udskrevet på hospicer i Esbjerg og Haderslev i 2023.

Men ikke på Sct. Maria Hospice i Vejle.

Det er tankevækkende. Jeg taler også om det ved nye ansættelser, da det kan være overvældende, når kistevognene holder i kø.

Hospicechef Lone Jensen

Her var det kun cirka hver tiende patient, som forlod hospicet efter indlæggelse. Det svarer til, at dobbelt så mange afsluttede livet der sammenlignet med de to andre hospicer. Tallene er fra hospicernes egne optegnelser.

TV SYD har fulgt livet på Sct. Maria Hospice, hvor hundredvis af patienter modtager palliativ behandling i sidste fase af deres sygdomsforløb. Det kræver personale af særlig støbning.

Men hvorfor døde flere på Sct. Maria Hospice end på de to andre?

Hospicechef Lone Jensen har en teori.

Lone Jensen har været chef på Sct. Maria Hospice i cirka fem år. Foto: StoryPark Media

Sct. Maria Hospice samarbejder med Sygehus Lillebælts afdeling for åbne indlæggelser. Det er her, årsagen skal findes til den lavere udskrivningsprocent, siger hun.

Patienternes ønske

Samarbejdet begyndte i 2020 og betyder, at patienter modtager palliativ behandling i eget hjem i længere tid, før de kommer på hospice. Derudover er læger og fysioterapeuter tværgående. Det vil sige, at patienterne møder de samme ansigter på sygehus og hospice. Det sikrer en ensartet behandling, som er mindre invasiv på sårbare patienter, som også stresses mindre, da de samme ansigter går igen.

Sct. Maria Hospice samarbejder med afdeling for åbne indlæggelser på Sygehus Lillebælt. Her ses patienten Torben (th) på afdelingen. Foto: StoryPark Media

Målsætningen er, at patienterne skal være så længe som muligt i eget hjem, før hospice bliver aktuelt.

En undersøgelse foretaget af Ældre-Sagen i 2018 viser også, at størstedelen ønsker at være i eget hjem. De ønsker en tryg ramme omgivet af nærmeste pårørende.

Dermed er patienterne sent i deres sygdomsforløb, når de flytter ind på Sct. Maria. De er kort sagt tættere på at dø.

- Det er en succeshistorie, at patienterne kan blive hjemme. Så tallene viser, at der er en gevinst med vores samarbejde siger Lone Jensen og fortsætter:

Statistikken:

Helt præcist blev 10,4 procent af patienterne udskrevet på Sct. Maria i 2023 mod 23,7 procent på Hospice Sønderjylland i Haderslev og 25,8 procent på Hospice Sydvestjylland i Esbjerg. Det viser data fra hospicernes egne optegnelser.

Det svarer til 25 patienter på Sct. Maria. 46 patienter på Hospice Sønderjylland og 50 patienter på Hospice Sydvestjylland.

Sct. Maria Hospice tog i 2023 tog imod 240 patienter. I alt tog de syd- og sønderjyske hospicer imod 627 patienter i 2023. Det er stort set alle sengepladser. Det er overvejende kræftpatienter, som bliver visiteret til ophold på hospice.

Sct. Maria Hospice har også en kortere indlæggelsestid sammenlignet med andre hospicer. I gennemsnit var patienterne på stedet i 17,2 dage. Det er lidt kortere tid end Hospice Sydvestjylland med 21,8 dage og Hospice Sønderjylland med 22,1 dage.

- At vores indlæggelsestid er kort handler ikke om, at patienterne venter lang tid hjemme, før de kommer hos os.

Lone Jensens teori bakkes op af oversygeplejerske på afdelingen for åbne indlæggelser på Sygehus Lillebælt Dorthe Dall Kristensen:

- Jeg tror, at Lone har ret i sin teori. Vi er specialister i palliation på vores afdeling og sørger for, at mange patienter kan være i eget hjem, indtil de er så dårlige, at vi taler hospice med dem.

Dorthe Dall Kristensen er oversygeplejerske på A160 på Sygehus Lillebælt, som Sct. Maria Hospice samarbejder med. Foto: StoryPark Media

Selvom Lone Jensen kalder samarbejdet en succes, tager hun også sine forhåndsregler.

- Det er tankevækkende. Jeg taler også om det ved nye ansættelser, da det kan være overvældende, når kistevognene holder i kø, siger hun.

Ekspert kalder forskel "naturlig"

En af landets førende eksperter i palliation er Mogens Grønvold. Han er professor i palliativ indsats på Københavns Universitet og leder af palliativ forskningsenhed på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Seks hurtige om palliativ behandling, hospice og Sct. Maria Hospice:

  1. Palliativ behandling fokuserer på at forbedre livskvaliteten for mennesker med livstruende sygdomme gennem lindring af fysiske, psykiske, sociale og åndelige lidelser.

  2. Behandlingen tilbydes ofte til patienter med alvorlige sygdomme som kræft, KOL og hjertesvigt og kan foregå både i hjemmet, på hospitaler og hospicer.

  3. Et hospice er et sted, hvor mennesker med livstruende sygdomme kan få specialiseret palliativ pleje i en tryg og hjemlig atmosfære.

  4. Hospicer tilbyder støtte til både patienten og de pårørende, med fokus på omsorg, lindring og værdighed i livets sidste fase.

  5. Sct. Maria Hospice er en institution i Vejle, der tilbyder palliativ pleje til alvorligt syge og døende patienter i rolige og hjemlige omgivelser.

  6. Hospice tilbyder også støtte til pårørende og arbejder med tværfaglige teams, herunder læger, sygeplejersker og terapeuter, for at sikre helhedsorienteret pleje.

- Det er fuldstændig naturligt, at der er forskel på udskrivningsprocenter. Man kan overhovedet ikke sige noget meningsfuldt om det, da det handler om, at alle patienter får det, de har brug for, siger han. Og derfor afhænger udskrivningsprocenter af hvilke tilbud, der i øvrigt er.

Han påpeger, at patienter skal have så gode tilbud som muligt, og at gode alternativer til hospice er skønt for patienterne. Tilbuddene tæller udover hospice også palliative teams, åbne indlæggelser, praktiserende læger og kommunens tilbud.

Kristin Enevoldsen er overlæge i palliation på afsnit for åbne indlæggelser ved Vejle Sygehus

- Jo flere der kan være hjemme, jo bedre er det, siger Mogens Grønvold.

Heidi Bergenholtz er lektor ved Videnscenter for Rehabilitering og Palliation. Hun kender ikke til det konkrete samarbejde mellem Sygehus Lillebælt og Sct. Maria Hospice, men hun siger overordnet, at forskning viser, at patienter ønsker at være i eget hjem i deres sidste levetid.

- Palliation handler om at lindre så godt som muligt, der hvor patienterne er. Man vil gerne imødekomme deres ønsker, og tendensen er, at patienter gerne vil være hjemme, siger hun.

Du kan se TV SYDs serie 'Kunsten at leve med døden' på TV SYD PLAY her.

Tema

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com