Ekspert forklarer: Sådan opdager vi menneskehandel
Center mod Menneskehandel kigger politiet over skuldrene i sagen om de filippinske og srilankanske chauffører fra Padborg.
Når politiet er færdig med at gennemgå de udenlandske chaufførers forklaringer og det beslaglagte materiale fra transportfirmaet Kurt Beiers kontorer i Padborg, overtager Center mod Menneskehandel, som er en del af Socialstyrelsen under Udenrigsministeriet.
Med i Padborg er konsulent i centret Martine Grassov. Hun fortæller, at der er tre ting, man kigger efter, når der er mistanke om menneskehandel:
- Hvilke handlinger, der er begået.
- Hvilke midler, der er brugt.
- Om der er tegn på, at nogen bevidst har handlet med mennesker (i juridisk forstand).
Ofrene kan få hjælp
Herefter går man mere ned i det konkrete og undersøger, hvordan de involverede er blevet rekrutteret, hvilke midler, der er brugt, og hvordan de er blevet huset.
Med hensyn til midlerne bliver der spurgt til, om der er blevet anvendt tvang, trusler og/eller vold, eller om de er blevet udnyttet, fordi de var i en sårbar position.
Der vil også blive set på, om chaufførerne har stiftet gæld - enten på forhånd eller som et krav - da de er kommet frem.
Viser det sig, at der er tale om menneskehandel, giver regeringens handlingsplan mod menneskehandel mulighed for, at ofrene kan få hjælp. For eksempel til at finde et sted at bo, få læge- og psykologhjælp og bistand til at komme hjem.
Politiet ransagede tirsdag Kurt Beiers adresse i Padborg, efter at Fagbladet 3F har afsløret, at firmaet gennem længere tid har haft chauffører fra Filippinerne og Sri Lanka boende under kummerlige forhold.
Lastbilchaufførerne har ifølge Fagbladet 3F tjent 15 kroner i timen og kørt transporter rundt i Europa og Danmark på alle tidspunkter af døgnet på 18-timers vagter.