Ren Strand Fanø bag ny kedelig rekord
Opgørelsen for år 2023 viser, at foreningen Ren Strand indsamlede knap 40 ton affald på Fanø Strand. Manden, der står for den daglige indsamling, kalder det "nedslående".
Han får tv-apparatet fri af sandet i vandkanten og løfter det op og over i den røde Toyota Hilux med skiltet "Ren Strand Fanø" på siden.
- Der er vel ikke rigtigt noget, der kan overraske mig mere. Her kommer alt ind. Alt. På en måde er det jo hele vores civilisation, man ser her som affald, siger Kim Fischer.
Det vælter ind med affald på den brede Fanø strand. Seneste opgørelse - den for året 2023 - viser tæt på 40 tons. Det er 5 -10 ton mere end foregående år.
- Plus-minus 10 procent for jeg vejer jo ikke alt af helt nøjagtigt, siger Kim Fischer.
For hver enkelt stykke affald, der skyller ind her, ligger der en uansvarlig handling bag
Kim Fischer, Ren Strand Fanø
Et stykke ansvarsløshed
Den 63-årige deltidspædagog har her et 20 timers job med at finde affaldet, læsse det op på bilen og grovsortere det. Han prøver ikke at lade sig gå på af det, men alt det affald ærgrer ham.
- For hver enkelt stykke affald, der skyller ind her, ligger der jo en uansvarlig handling bag. Der har været en person, der ikke har gidet - eller hvad undskyldning man nu kan have - at sørge for, at det kom det rette sted hen. I stedet for at smide det i havet. Den nemme løsning, ikke? siger han.
Syv ton på én dag
Den 63-årige deltidspædagog og fuglekender (hans mail hedder "fuglekim@") har nu stået for Ren Strand Fanø i to et halvt år ud af de fire år, foreningen har eksisteret.
- Det vildeste var nok stormen Nora den 17. februar forrige år. Vi fik syv ton affald ind med stormen. På én dag, erindrer han.
Sidste vinter kom der pludselig 10 læs Flamingo-plader ind på stranden.
- Vi måtte rykke hurtigt ud og få dem væk, inden de gik i opløsning, siger han.
Og så var der den dag, da der kom en 200 liters tønde ind fyldt med olie. Og så var der... ja, hver dag nye, ubehagelige fund fra ansvarsløshedens verden.
Farligt reb
Kim Fischer kører alene. Men får ofte hjælp af folk, der gerne kører med og hjælper. Det er ikke så ringe endda. For noget af affaldet er virkelig tungt og besværligt at få med. Det kan være ´dollyrope´ – en snor, der benyttes til bundtrawl-fiskeri. Det er svært nedbrydeligt og udgør ofte en fare for havets dyreliv, der kan blive viklet ind i det. Som sæler og marsvin.
I det hele taget udgør affald, der kan knyttes til fiskeriet i Nordsøen, cirka en fjerdedel af affaldet på strandene i Nordsøen og Skagerrak.
Turister er guld værd
Langs hans rute ligger der bunker - små som store - med rød-hvide plastikposer. HAVFALDS POSE, står der på dem. Det er affaldsposer, som turister eller lokale Fanø-borgere kan tage med sig og fylde med - ja affald, mens de går tur på stranden.
- Det er simpelthen alfa og omega, at folk kan se meningen med, at de hjælper til. Vi kunne slet ikke køre Ren Strand Fanø uden. Her i vinterferien kan vi tydeligt se, at folk bruger havfalds-poserne. Jeg tror der går lidt sport i det for nogen.
Affaldet koster. Med udgifter til bilen, hans løn m.m. koster det 6.000 kr. om ugen at holde Ren Strand Fanø i gang. Kommunen giver de 100.000 kr. Men også bortskaffelsen koster penge. Cirka 30.000 kr. om året, som er en kommunal udgift.
Flere strande skal med
Det kaldes ´regenerativ turisme´. Et forholdsvis nyt begreb, der dækker over, at turismen ikke alene skal være bæredygtig. Den skal også give noget tilbage til naturen.
Et eksisterende eksempel er østerssafari i Vadehavet, hvor turisterne bidrager til at fjerne nogle af de invasive stillehavsøsters. En anden inspiration kommer fra Færøerne, hvor destinationerne uden for højsæsonen er "Closed for maintenance”. De turister, som besøger Færøerne i denne periode, skal hjælpe med f.eks. at indsamle affald eller vedligeholde stier.
Nu håber Kim Fischer, at den ide - og ideen bag Ren Strand Fanø - indføres i hele Nationalpark Vadehavet. Her er man i gang med under navnet VaBene at se på "udvikling af bæredygtig turisme". Vadehavet aktiverer besøgende til gavn for natur og miljø. Projektet flytter fokus fra, hvad naturen kan gøre for dig til, hvad du kan gøre for naturen, hedder det.
- Så kan vi også få de andre strande som på Skallingen, Rømø, Mandø og så videre med, siger Kim Fisher.
Hvad du selv gøre?
Brug stofnet, når du handler ind og sig nej tak til plastikposer og anden unødvendig emballage
Køb karklude og svampe uden mikroplast
Undgå at bruge bestik og tallerkner af plastik
Pak din mad i beholdere frem for engangsplastikposer
Sig nej til sugerøret, når du er ude at spise
Drop fleecetrøjen, den udleder plastik, når den vaskes
Køb solcreme og plejeprodukter uden mikroplast
Brug en genanvendelig flaske til dit vand og en termokop til din kaffe
Saml affald op på din vej og smid det i nærmeste skraldespand
Tag alt dit eget affald med ind fra din tur og skil dig af med det efter forskrifterne