Øboer og turister kan se frem til billig pendulsejlads

Udgivet

100 færgeafgange i døgnet og ingen prisstigninger på overfarten imellem Fanø og Esbjerg i 2025. Sådan lyder en aftale, som kommunen og færgeselskabet netop har indgået.

Fanø Kommune og Molslinjen er tirsdag blevet enige om, hvor mange færgeafgange, der skal være i 2025 og ikke mindst, hvad turen mellem Fanø og Esbjerg skal koste.

Det skriver Fanø Kommune i en pressemeddelelse.

Ifølge kommunen kommer der til næste år 35.000 færgeafgange mellem Fanø og Esbjerg. Det betyder omkring 100 afgange i døgnet. Det er ifølge kommunen rekordmange afgange.

Samtidig forbliver priserne på samme niveau som i 2024, hvor der har oplevet et prisfald på mere end 40 procent i forhold til tidligere. Det gælder på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år.

- Jeg er meget glad for, at vi både kan øge antallet af afgange og samtidig fastholde priserne på et stabilt og meget lavt niveau. Det er vigtige elementer i forhold til at øge tilflytningen og skabe de bedst mulige betingelser for at bo på Fanø. Vi har nu så høj en frekvens, så kort en overfartstid og så billige færgepriser, at færgen ikke bør være nogen hindring, når man skal til og fra fastlandet, udtaler Johan Brink Jensen læsgønger i Fanø Byråd i pressemeddelelsen.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Erfarne spillere går forrest i krisesituation

Anders K. Jacobsen skiftede til Vejle på en permanent aftale i sommer efter et halvt års leje fra Horsens. Yeni Ngbakoto kom til Nørreskoven fra australske WS Wanderes i 2023. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Vejle Boldklub har leveret gode præstationer i løbet af sæsonen ifølge to af klubbens alderspræsidenter. Det mener de er vigtigt at minde hinanden om for at bevare troen på overlevelse.

Der følger typisk et ansvar, jo ældre dåbsattesten bliver.

Sådan virker det også til at være for Anders K. Jacobsen og Yeni Ngbakoto, der med sine 34 og 32 år er to af de mest erfarne spillere i Vejle Boldklub.

Yeni Ngbakoto er optimistisk om Vejles muligheder forud for næste kamp mod Sønderjyske.

Erfaring er der brug for i Vejles nuværende situation med et hurtigt farvel til pokalturneringen og nul point efter otte kampe i landets bedste række. VBs congolesiske angriber føler da også et ansvar, når det kommer til at bevare kampgejsten.

- Jeg er, som en af de ældre spillere, en af dem, der er nødt til at bringe energi til resten af truppen. Det er også i hårde situationer, at jeg altid skal være positiv og opmuntre de andre, siger Yeni Ngbakoto.

Det er grundet Vejle Boldklubs krisesituation, at klubben sender de to angribere til interview efter torsdagens træning.

Anders K. Jacobsen føler dog ikke, at han skal steppe ekstra op i forhold til de andre, når holdet ikke har vundet en officiel kamp siden maj.

- Det er ikke noget, man skal overtænke. Jeg tror bare, du skal være på den måde, du nu engang er på. Det kan godt være, at jeg skal fremstå lidt mere robust, men ellers skal jeg indgå i gruppen og hjælpe, hvis der er noget, man kan hjælpe med. Det er de samme ting, som de unge spillere også skal gøre, siger han.

- Vores ansvar at sige, vi er gode

Anders K. Jacobsen rykkede i 2023 ned fra landets bedste række med AC Horsens. Nedrykningen skete på trods af et forspring på 14 point i løbet af sæsonen.

Derfor mener han ikke, at man skal dømme hans nuværende arbejdsgiver ude på forhånd efter otte kampe. Han mener også, at de har niveau til at spille i Superligaen.

- Vi ved, at vi har det i os. Det er helt naturligt i sport, at det nogle gange gør ekstra ondt, og det gør det for os lige for tiden. Men det er vores ansvar at fortælle hinanden, at vi stadig er gode, for der er ikke nogen andre, der kommer til at hjælpe os med den del, siger Anders K. Jacobsen.

Anders K. Jacobsen har tidligere repræsenteret blandt andre Sønderjyske, OB og AaB. Han har startet inde for VB i de sidste to superligakampe. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det mindset gennemsyrer også hele truppen ifølge Yeni Ngbakoto.

- Vi har meget potentiale i truppen, og alle gør sit bedste hver dag til træning. Det skal nu ses på banen, siger den 32-årige angriber.

Yeni Ngbakoto ser næste kamp mod Sønderjyske som særdeles vigtig, da sønderjyderne sammen med Lyngby indtil videre i sæsonen ligner konkurrenterne om at overleve i Superligaen.

Kampen kan ses på TV 2 Sport X og TV 2 Play søndag klokken 14.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com