Nu reagerer politikere på rådhusmedarbejderes bekymringsbrev om arbejdsmiljø

Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Medarbejderne på Fanø Rådhus har kontaktet Arbejdstilsynet på grund af bekymring for arbejdsmiljøet. Det møder forståelse hos flere politikere, mens en enkelt undrer sig over, at man har ventet så mange år.

Medarbejderne på Fanø Rådhus er bekymrede for arbejdsmiljøet og deres arbejdsvilkår.

Det kom frem i denne uge, da repræsentanter på vegne af medarbejderne på rådhuset sendte et åbent brev til byrådet, hvor det blev beskrevet, at det havde været undervejs i syv år.

Torsdag rettede de henvendelse til Arbejdstilsynet.

Borgmester Frank Jensen (RV) mener, at byrådsmedlemmerne skal tage brevet meget alvorligt.

- Jeg har min gang på rådhuset, og jeg har godt kunne mærke, at stemningen har været meget trykket gennem længere tid, men særligt her i budgetprocessen, hvor der skete nogle ting, der gjorde, at det kogte over, fortæller han.

Det åbne brev til byrådet

Vi arbejder tæt sammen med ledelsen for at forbedre arbejdsmiljøet Vi (rådhusets tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter) har et velfungerende og tæt samarbejde med vores ledelse om at forbedre arbejdsvilkårene og -miljøet. Målet er at sikre, at vi alle trives og kan gå trygt på arbejde hver dag. Vi arbejder dermed for at undgå stress og mistrivsel.

Stress og mistrivsel blandt medarbejderne kan resultere i sygemeldinger og opsigelser. For en lille organisation som vores har det store konsekvenser for effektiviteten i opgaveløsningen, når vi bliver stressede og mister glæden og meningen ved det, vi laver. Det betyder en dårligere service for borgerne til stor frustration for dem – og for os.

Vi og ledelsen forsøger dagligt med systematiske og forebyggende indsatser at undgå, at dette sker. Vi er dog ikke herrer over alt det, som sker omkring os, og som kan påvirke situationen. Det gælder fx bevægelser i det politiske niveau og i den offentlige debat.

Vi oplever en uheldig politisk udvikling, der spreder utryghed og usikkerhed i organisationen

Vi har desværre – senest ifm. med budgetforlig 2025 – oplevet, hvad det vil sige at være ansatte i en organisation med en politisk ledelse, som ikke respekterer, hvordan rollefordelingen i en kommune bør være. Det er en bekymrende udvikling, da vi er afhængige af, at alle er bevidste om rollefordelingen mellem det politiske niveau, direktionen og medarbejderne – ikke mindst ift. ansættelses- og arbejdsvilkår.

Vi oplever derudover ofte en hård og uforsonlig retorik fra politisk side, som desværre har skabt en situation, hvor vi ser, at medarbejdere inddrages direkte i de politiske magtkampe. Noget som burde forhindres af den korrekte rollefordeling.

Vi er derfor dybt bekymrede for de arbejdsvilkår og det arbejdsmiljø, som vores arbejdsplads tilbyder nuværende og kommende medarbejdere. Vi ser, at der breder sig en utryghed og usikkerhed i organisationen, som påvirker vores trivsel og arbejdsglæde negativt.

Vi oplever en magtbaseret kommunikation direkte over for ledelsen – men også over for os – gennem politikernes og andre partimedlemmers offentlige ytringer. Udmeldingerne indeholder både grundløse beskyldninger og personlige angreb på enkelte medarbejdere.

Moderne ledelse bør være baseret på tillid. Men i forbindelse med dette budgetforlig, må vi desværre konstatere, at man i stedet har valgt en tilgang baseret på kontrol.

En situation, der koster dyrt for hele Fanø

Vi må konstatere, at denne udvikling har været undervejs som et urimeligt arbejdsvilkår gennem de sidste godt 7 år. Vi må desværre også påpege, at det allerede er virkelighed, idet vi alene i den tekniske forvaltning har måttet sige farvel til ikke færre end 5 ledere siden 2016.

Den situation har selvfølgelig resulteret i et meget dyrt videnstab for kommunen og et urimeligt presset arbejdsmiljø for os der er tilbage. Et dårligt arbejdsmiljø resulterer også i, at rekrutteringsgrundlaget forringes, nu hvor kommunen samtidig søger dygtige fagpersoner bl.a. til netop at arbejde med de store projekter, man politisk har igangsat.

Vi beder om respekt – for rollefordelingen og for vores faglighed

Vi kan af disse årsager igen blot appellere til, at alle parter tager ansvar for at sikre et godt og trygt arbejdsmiljø med rimelige arbejdsvilkår og i den forbindelse finder tilbage til den rigtige rollefordeling og en mere hensynsfuld retorik om os, som er ansat i Fanø Kommune.

På vegne af rådhusets medarbejdere, medarbejderrepræsentanterne på rådhuset

For knap to uger siden blev der i Fanø Kommune indgået et budgetforlig uden om borgmesteren. Med var Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre og løsgænger Johan Brink Jensen.

I den forbindelse blev Fanø Kommunes kommunikationsstilling nedlagt. Her følte den pågældende medarbejder sig angrebet, da hans stilling blev nedlagt i pressen.

I det åbne brev beskriver rådhusets medarbejdere, hvordan de mener, at rollefordelingen ikke bliver respekteret.

- Vi har desværre – senest ifm. med budgetforlig 2025 – oplevet, hvad det vil sige at være ansatte i en organisation med en politisk ledelse, som ikke respekterer, hvordan rollefordelingen i en kommune bør være. Det er en bekymrende udvikling, da vi er afhængige af, at alle er bevidste om rollefordelingen mellem det politiske niveau, direktionen og medarbejderne – ikke mindst ift. ansættelses- og arbejdsvilkår, lyder det i brevet fra medarbejderrepræsentanterne.

- Der er ingen tvivl om, hvem der i sidste ende står med ansvaret for medarbejdernes trivsel i Fanø Kommune; det er byrådet. Det er os, der har ansvaret for, at vi har et ordentligt arbejdsmiljø, siger byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

Ifølge Enhedslistens mand i byrådet, Lasse Harder Schousboe, har situationen omkring kommunikationsmedarbejderen nok været dråben, der fik bægeret til at flyde over for medarbejderne på Rådhuset.

- Vi skal tænke os bedre om til næste gang, så en lignende situation ikke opstår igen, hvor en medarbejder skal finde ud af, at hans stilling bliver nedlagt i medierne, før han selv får besked, siger Lasse Harder Schousboe, der ikke var en del af budgettet.

Ifølge Konservatives Christian Lorenzen, der er en del af flertalsgruppen, har man skulle prioritere mellem nogle ikke-lovpligtige funktioner for at finde besparelser.

- Vi har ikke fyret enkelte eller navngivne medarbejdere. Den slags er vi politikere ikke inde over - kun på direktørniveau, siger Christian Lorenzen.

Han kalder det fornuftigt, at man inviterer Arbejdstilsynet på besøg, hvis man føler, der er noget galt med arbejdspladsen.

Christian Lorenzen (K) ser på henvendelsen fra medarbejderne med stor alvor. - Vi har alle det samme mål, at Fanø Kommune skal være en god og attraktiv arbejdsplads, siger han. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

Medarbejdernes åbne brev og henvendelse til Arbejdstilsynet møder forståelse fra flere af byrådsmedlemmerne.

- Medarbejdernes trivsel har været et tiltagende problem i Fanø Kommune de sidste syv år. I al den tid, jeg har været med i Fanø byråd, har der været en tendens til, at byrådet offentligt kritiserer medarbejdere i Fanø Kommune. Det er jo desværre ikke noget nyt, at man prøver at detaljestyre en bestemt indsats fra byrådets side, lyder det fra løsgænger Anders Frey.

Olav Nielsen (RV) takker de de ansatte for at være stået frem.

- I et lille samfund som vores, hvor vi deler det hele, skylder vi hinanden at være ekstremt opmærksomme på de grænser, der er og skal være. Ellers risikerer vi, at det hele flyder sammen og bliver uudholdeligt. Et brev som det, de ansatte har sendt, er udtryk for en desperat situation, og det skal vi simpelthen reagere på, siger han.

Erik Nørreby (V) har siddet i byrådet på Fanø siden 1989. Fra 2005 til 2017 var han borgmester. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Det mangeårige byrådsmedlem, tidligere borgmester og nu viceborgmester Erik Nørreby (V) oplyser, at Venstre, Socialdemokratiet og Konservative har indkaldt til et ekstraordinært møde i økonomi- og planudvalget efter efterårsferien.

- Så skal vi kigge på, hvilke tiltag der skal til for at vi kan komme bedst muligt videre, siger han.

Nu nævner medarbejderne i brevet, at det er noget, som har varet i flere år. Burde I ikke have gjort noget før?

- Vi har ikke fået sådan en henvendelse før. Selvom de jo skriver i den her, at det har varet ved i syv år, så er det jo lidt sjovt, at man har ventet i syv år med at bringe det op. Der må være mange små ting, siger Erik Nørreby.

Borgmetser på Fanø Frank Jensen (RV). Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Ifølge borgmester Frank Jensen er det ikke meningen, at medarbejdere i Fanø Kommune skal trækkes ind i eller rammes af politiske uenigheder.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at bølgerne går højt på Fanø politikerne imellem. Vi er langt fra enige altid. Det er nødvendigvis ikke noget sygdomstegn, men det vigtigste er, at de uenigheder ikke går ud over medarbejdere eller funktioner på rådhuset. I det her brev kan man jo se, at det er noget, der har stået på i lang tid, og der har vi ikke været gode nok til at holde de to ting adskilt, siger borgmesteren, der i kraft af titlen som borgmester er en af deltagerne på det ekstraordinære møde i økonomi- og planudvalget.

- Man kan så håbe på, at det her brev, et besøg fra Arbejdstilsynet og andre tiltag, der kommer frem, er med til at få det her op i lyset, så vi forhåbentlig kan gøre det bedre fremover, siger Frank Jensen.

Sønderjyske sætter ny tilskuerrekord

Sønderjyske har netop meldt ud, at klubben slår sin ti år gamle tilskuerrekord. Nu lyder rekorden på 8.525 fans på lægterne. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

2024 slutter med historie for Sønderjyske Fodbold på hjemmebanen i Haderslev.

Klubben sætter nemlig ny tilskuerrekord med 8.525 fans på lægterne i årets sidste hjemmekamp mod Brøndby IF.

Den gamle rekord lød på 8.357 tilskuere, som blev sat i 2013/2014-sæsonen mod Viborg FF.

De rekordmange tilskuere kan også gå hjem med et smil på læben, da det lykkedes Sønderjyske at vende et 2-0-nederlag til 2-2 mod Brøndby IF.

Fortsætter byggerier, selvom vandet truer: - Folk vil have havudsigt

Tegning af forestående byggeri 'Kanalbyen' i Fredericia, som skal ligge mellem byen og havnen.
Af Morten Nielsen
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Det kan ligne et paradoks, at oversvømmelsestruede byer tillader byggerier klos op ad havet. Men ingen gider at bo på en mark, lyder det.

Vi kan ikke undgå det.

Havvandet kommer til at stige i fremtiden, og risikoen for oversvømmelser bliver større.

Alligevel har en lang række danske kystbyer lagt planer for at bygge nyt i oversvømmelsestruede områder de kommende år. Det viser en ny undersøgelse fra Arkitektskolen i Aarhus.

Forskerne bag undersøgelsen har set nærmere på 54 danske kystbyer, og her viser det sig, at 32 af dem – svarende til knap 73 procent – vil bygge nyt i risikozoner.

Vi bliver overrasket gang på gang

Ole Fryd, ekspert i klimatilpasning, Københavns Universitet

Mange af byerne kunne ellers godt vælge at placere nyt byggeri på en bakketop eller andre områder, der ikke er oversvømmelsestruede.

Men i Assens, hvor havnekajen ellers flere gange har stået under vand, har kommunen store planer om en ny havn med restauranter, bibliotek og boliger.

- Det attraktive ved en havn er, at du kan sidde og kigge ud over vandet, forklarer Assens-borgmester Søren Steen Andersen (V) om baggrunden for beslutningen.

Søren Steen Andersen (V) ved havnen i Assens, hvor der er store planer om at bygge nyt. Foto: TV 2

Er gået galt før

Det er ellers kun et år siden, at det gik galt i Assens.

Under stormfloden i oktober 2023 væltede det ind med vand i Næshusene, som er en række boliger lige på den anden side af havnen i Assens.

Ødelæggelserne indvendigt i flere af boligerne var markante. Og til Fyens Stiftstidende fortalte en af beboerne, Claus Søberg Hansen, at beskeden fra Assens Kommune ti år tidligere ellers havde været, at husene ikke ville kunne oversvømmes de næste 100 år.

Folk vil rigtig gerne bo ved vandet og havnen. Det er det, der sælger

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester, Lolland

Alligevel måtte Claus Søberg Hansen lave en voldgrav rundt om boligen for at holde vandet ude.

Men denne gang bliver anderledes, forsikrer Assens-borgmester Søren Steen Andersen. Den kommende havneudvidelse bliver bygget til fremtidens klima, lyder det.

- Man har lavet noget, hvor koten (højden fra Næshusene ned til havet, red.) var for lav. Det er det, vi skal lære af, og derfor starter vi i en højere kote, når vi bygger, siger Søren Steen Andersen.

Der er bare en stor udfordring ved den type forsikringer. Forudsigelserne for, hvor meget vand vi kan forvente i fremtiden, ændrer sig konstant.

Klimaet overrasker

Senest viste nye tal fra DMI i forrige uge, at de såkaldte 100-årshændelser som eksempelvis den voldsomme stormflod, der ramte Danmark i oktober 2023, i slutningen af dette århundrede kan være noget, vi kommer til at se hvert andet eller tredje år.

Og dermed kan byggeri, der i dag ser klimasikkert ud, hurtigt vise sig ikke at være det, lyder det fra Ole Fryd, der er ekspert i klimatilpasning og lektor i landskabsarkitektur og planlægning ved Københavns Universitet.

- Tendensen er, at vi bliver overrasket gang på gang over, hvor hurtigt klimaeffekterne træder ind, siger Ole Fryd og tilføjer:

- Vi begynder at kigge ind i nogle samfundsomkostninger, som bliver større og større. I og med at vi har bygget mere og mere, så har vi også større og større skadesomkostninger, hvis de her hændelser indtræffer.

Netop derfor kunne TV 2 lørdag fortælle, at en række eksperter nu mener, at det er på tide at hive i håndbremsen på de mange byggerier ved vandet.

Ingen vil bo på en mark

Men det har de bestemt ikke planer om at gøre i Nakskov. Her har byrådet i Lolland Kommune givet tilladelse til et større lejlighedsbyggeri, der for øjeblikket er ved at blive opført på Sydkajen midt inde i byen bare få meter fra havnekanten.

Nakskov er ellers en af de absolut mest oversvømmelsestruede byer i landet. En ny og dyster rapport fra DTU viste i slutningen af oktober, at 60 procent af byens boliger risikerer at blive oversvømmet, hvis en 100-årshændelse rammer byen i årene mellem 2071 og 2100. Og skaderne risikerer ifølge rapporten at løbe op i næsten fire milliarder kroner.

Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) erkender, at prognoserne er dårlige.

- Vi er helt klart udfordret og presset i fremtiden med de her modeller, siger Holger Schou Rasmussen.

Derfor er han med egne ord også ude med ”raslebøssen” for at skaffe 400 millioner kroner til etablering af en højvandsport, der skal holde vandet ude af Nakskov.

Men pengene har borgmesteren ikke endnu, og alligevel har han været med til at godkende det nye lejlighedsbyggeri, der ligger i et område med risiko for oversvømmelse.

Når du nu er ude med raslebøssen, bør du så ikke sørge for, at der ikke bliver bygget i risikozoner, før højvandsporten er på plads?

- Nu er der jo allerede bygget i de her zoner. Hele middelalderbyen, som er bygget for 700 år siden. For mig er det vigtigt, at det er den, vi sikrer. Og hvis vi sikrer den, bliver alt det andet også sikret.

Nakskov-borgmester Holger Schou Rasmussen (S) med det nye lejlighedsbyggeri i baggrunden. Foto: Steen Bressendorf / TV 2

Han erkender, at prognoserne for vandstigningerne er blevet værre, siden lejlighedsbyggeriet blev godkendt for flere år siden, og siger, at der med den nye viden måske ville været blevet bygget med en højere sokkel. Han fastholder dog, at byggeriet er forsvarligt.

Men hvorfor bygger I ikke et andet sted end helt nede ved vandet?

- Det handler også om, hvad folk efterspørger. Hvis du bygger dem inde midt på en mark fem kilometer inde i landet, hvor der ikke er by og noget liv, så er der jo ingen, der vil bo i dem. Sådan hænger verden også sammen, siger Holger Schou Rasmussen.

Det er vigtigt for en kommune som Lolland at bygge attraktive steder for at tiltrække ressourcestærke borgere, lyder det.

- Folk vil rigtig gerne bo ved vandet og havnen. Det er det, der sælger. Det gør det jo også i København, hvor man bygger en masse, siger Holger Schou Rasmussen og tilføjer:

- Nu er det her udlejningsboliger, så hvis man synes, vandet kommer for tæt på, kan man flytte.

Boligbyggeriet på Sydkajen i Nakskov ventes at stå færdig i anden halvdel af 2025.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com