Der er flere vigtige krydser i kalenderen, inden budgettet skal ligge klar i Fanø Kommune.
20 millioner kroner.
Det er summen af den pose penge, som Fanø Kommune skal spare, når byrådet i starten af oktober skal godkende et budget for 2025.
Det får naturligvis store konsekvenser for hele øen, hvor kommunens forvaltning onsdag fremlagde et forslag omkring, hvor der kan findes penge til kommunekassen.
De forslag blev uddybet på et borgermøde torsdag aften i Nordby på Fanø
Men hvornår ligger budgettet endeligt fast? Og hvornår slutter muligheden for høringssvar?
Det giver vi et overblik over her:
Vigtige datoer for Fanø Kommune:
Mandag den 9. september 1. behandlede økonomiudvalget det fremlagte budgetforslag.
Onsdag den 11. september åbnede Fanø Kommune for høringssvar i forbindelse med kommunens budgetlægning. Her kan borgere, foreninger og andre berettigede instanser indsende kommentarer og input til budgettet for 2025. Fristen for at sende høringssvar er mandag den 23. september klokken 10.
Mandag den 16. september skal byrådet 1. behandle budgetforslaget fra økonomiudvalget. Det er første af to behandlinger, forslaget skal igennem.
Mandag den 7. oktober skal byrådet mødes til endelig godkendelse, altså 2. behandling, af budgetforslaget. Her forventes det, at det endelige budgetforlig for 2025 i Fanø Kommune bliver godkendt.
Skulle det ske, at byrådet ikke kan blive enige om budgetforliget den 7. oktober, så har de indtil den 15. oktober til at vedtage et budget for 2025.
Breaking
Regeringen vil ekstraordinært give Fanø 20 millioner kroner
Der er et ekstraordinært beløb på 20 mio. kr. på vej til Fanø. Her ved borgmester Frank Jensen (RV) og Erik Nørreby (V).)
Regeringen vil give Fanø Kommune, som er hårdt presset på økonomien, 20 millioner kroner ekstra i finansloven for 2025.
Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.
Kommunen har som lille ø-kommune særlige økonomiske udfordringer, konstaterer indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
- Derfor giver regeringen nu et ekstra tilskud på 20 millioner kroner i 2025, og vi vil arbejde for at få ændret lovgivningen, så Fanø fra næste år kan modtage et ø-tilskud på 20 mio. kr. om året, siger Løhde i pressemeddelelsen.
Da regeringen præsenterede sit finanslovsforslag for 2025 i sidste måned, var der afsat 2,5 milliarder kroner til kommunerne.
Det ville give Fanø Kommune 300.000 kroner, men ifølge borgmester Frank Jensen (R) battede det ikke meget, når kommunen ifølge borgmesteren så ind i et hul i kassen på næsten 20 millioner kroner.
Også i fremtiden
De ekstra midler forudsætter, at Folketinget giver sin tilslutning og derfor afventer en endelig udmelding vedtagelse af finansloven for 2025, skriver ministeriet i pressemeddelelsen.
Regeringen vil desuden arbejde for en ændring af udligningslovens § 21 med henblik på et tilsvarende årligt ø-tilskud til Fanø Kommune fra 2026 og frem.
Opdateres.
Naja fik en hjerteknusende besked, og så blev alting meningsløst
Naja Kreutzer Rosager mistede sin søster, da hun var 17 år gammel. Hun sørger stadig over tabet.
Foto: Pia Thordsen
Vi er ikke gode nok til at tale med andre om den sorg, vi oplever, når vi mister nogen, der står os nær. Sådan lyder det fra Det Nationale Sorgcenter.
Klokken var otte om morgenen, da det bankede på den dengang 17-årige Naja Kreutzer Rosagers dør.
Udenfor stod hendes mor og far og hendes lillebror. Hvorfor stod de der?
At se hendes mor og far sammen en lørdag morgen var ikke en normal situation. De var skilt. Og de græd.
Grunden til, de stod der, var hjerteknusende. Deres førstefødte, Najas søster, som hun lige havde besøgt to dage tidligere, var død. Ramt af et tog.
Det gav ingen mening. Hvordan kunne det ske?'
da jeg satte mig ind i toget, kom jeg til at tænke på, om jeg egentlig skulle have sagt farvel?
Naja Kreutzer Rosager, kokkeelev, Vejle
Alt kan slutte med ét
Naja svævede ind i meningsløshedens sfære i dagene efter. Hun fik brug for at være sammen med venner.
Festede lidt. Fik sikkert noget alkohol. Gik i fitness klokken fire om morgenen. Det betød intet, om man sov. Om man gik på arbejde. Alt var mærkeligt. Ligegyldigt. En åbenbaring af, at alting kan slutte pludseligt og med ét.
Et par dage tidligere, da de skiltes på Odense Banegård, havde hun sagt ”vi ses”.
- Men da jeg satte mig ind i toget, kom jeg til at tænke på, om jeg egentlig skulle have sagt farvel? Jeg tror, det var min lillebror, der for nylig havde sagt, at man jo dybest set aldrig vidste, om man sås igen, fortæller Naja Kreutzer Rosager.
Nu havde livets endeligt vist sit dystre ansigt. Alt, alt for tidligt.
Ved ikke, hvordan man skal reagere
Naja Kreutzer Rosager valgte at bearbejde tabet af søsteren selv.
- Jeg havde brug for selv at tænke over tingene, fortæller hun.
Naja Kreutzer Rosager arvede sin søsters genbrugs-WHAM-t-shirt. - Jeg gik med den hele december måned det år, hun døde, fordi hun ikke kunne, fortæller Naja..
Foto: Pia Thordsen
- Psykologer har aldrig været mig, og i min aldersgruppe er der er ikke særligt mange, der ved, hvordan de skal reagere, hvis jeg fortæller, at min søster er død. Så bliver der meget hurtigt stille. Og lidt - okay… De ved jo heller ikke, hvad de skal svare, for det er de ikke vant til at høre – lige som jeg ikke var vant til, at det skulle ske så tidligt for hende, siger Naja.
Tal om det
Det er ikke unormalt, at unge, der har mistet, har svært ved at tage imod netværkets hjælp. En mindre undersøgelse blandt ti tætte veninder til ti kvinder i alderen 15-24 år, lavet i forbindelse med et speciale på DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse), viste, at mange unge faktisk ender med at skifte ud i deres netværk ovenpå et tab.
Langt de fleste – både unge og voksne – kommer dog igennem sorgen uden hjælp fra psykologer.
Ifølge Det Nationale Sorgcenter er det vigtigt, at man taler med andre om det, når man har mistet en nærtstående.
Og det er vigtigt, at man som ven eller pårørende viser omsorg og ikke er bange for at stille spørgsmål.
Det fortæller Preben Engelbrekt, som er stifter af og direktør for Det Nationale Sorgcenter, der er specialiseret i unge og sorg.
Her er Det Nationale Sorgcenters16 råd fra unge, der har mistet. Du kan finde forklaringer på det enkelte råd på Det Nationale Sorgcenters hjemmeside.
16 gode råd fra unge, der har mistet
Vær der, vis din (ægte) interesse og omsorg
Lad aldrig som ingenting
Der er ikke noget ‘rigtigt’ tidspunkt at spørge, så du må kaste dig ud i det
Når din ven har lyst til at tale, så spørg til detaljer
Bliv ved med at spørge
Understreg, at det er ok, hvis din ven siger fra, når han/hun ikke orker at tale om det
Du skal ikke være bange for at gøre din ven ked af det
Du behøver ikke at kunne forstå fuldstændig
Hjælp din ven til også at have et fristed
Du skal ikke prøve på at gætte, hvad der er godt for din ven
Vis, du tænker på din ven
Fortæl hvordan det påvirker dig, at din ven har mistet
Vær tålmodig
Regn ikke med, at sorgen forsvinder
Glad den ene aften – ked af det den næste
Og din ven er jo stadig din ven, som også er parat til at høre på dig og dine sorger
I et normalt sorgforløb aftager sorgen, så den bliver lettere at leve med i løbet af seks til 12 måneder.
Men 10-15 procent af alle, der mister, oplever komplicerede sorgforløb, hvor den efterladte eksempelvis fastlåses i sorg, intenst savn og eventuelt manglende accept af tabet.
Kompliceret sorg kan udløse blandt andet depression og angst, som kan kræve psykologhjælp.
Seks uf af ti opsøger en psykolog efter et tab. Det understøtter, at vi har en sorgkultur, der foregår i terapi, i stedet for at vi bliver bedre til at tale med hinanden.
Preben Engelbrekt, direktør, Det Nationale Sorgcenter
I Region Syddanmark vurderes det, at mellem 5.400 og 8.000 mennesker årligt gennemgår komplicerede sorgforløb.
Ifølge Preben Engelbrekt, Det Nationale Sorgcenter, opsøger seks ud af ti, der mister, en psykolog.
- Det er langt flere, end de 10-15 procent, der har komplicerede sorgforløb, og understøtter, at vi har en sorgkultur, der foregår i terapi, i stedet for at vi bliver bedre til at tale med hinanden, siger Preben Engelbrekt.
Søsterens ting holder mindet i live
Det er snart to år siden, Naja Kreutzer Rosagers søster døde. Men tårerne sidder stadig på lur, når hun taler om den søster, der lærte hende at stå på rulleskøjter.
- Jeg har fået mange af hendes ting: Hendes spisebord, hendes glas og service. Hendes tv, et billede, noget tøj og hendes rulleskøjter.
- Selvom det kan gøre ondt at leve med hendes ting omkring mig, så hjælper det også. De holder mindet om hende i live. Det fylder rigtig meget i hverdagen, at jeg har de ting, fordi det gør, at man aldrig glemmer hende, hvilket jeg jo ikke vil, siger Naja Kreutzer Rosager.
Naja Kreutzer Rosager lærte at stå på rulleskøjter af sin søster. Nu kører hun på søsterens rulleskøjter. Så er hun stadig "med" på turen..
Foto: Pia Thordsen
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
CookieConsent
tvsyd.dk
__whplayCrate
tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
JSESSIONID
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
csrftoken
instagram.com
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Statistikcookies
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.