Efter rampekollaps indfører rederi nyt værktøj

Sådan så det ud, da færgerampen var styrtet i havet. Foto: Henrik Tosti
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvis noget lignende lørdagens rampekollaps på færgelejet på Fanø skulle ske igen, så vil rederiet bag være bedre forberedt.

Da færgerampen på Fanø lørdag kollapsede og landede i havet, skulle en kran sejles fra Esbjerg til Fanø for at reparere rampen. 

Men efter weekendens hændelse vil rederiet Molslinjen, der driver Fanøfærgerne, indføre et nyt værktøj på færgelejet, hvis noget lignende skulle ske igen.

Det oplyser Molslinjens PR- og Kommunikationschef, Jesper Maack, til TV SYD.

- Den tekniske læring, vi tager af den her hændelse, er, at vi kommer til at etablere noget nyt værktøj på Fanø. Et taljeberedskab (hejseværk, red.) så vi selv kan løfte rampen, så vi ikke er afhængige af en kran fra Esbjerg, siger han.

Rampen kollapsede lørdag omkring klokken 11, og først søndag klokken 17.15 var alt oppe at køre igen.

Biler bliver også serviceret og går også i stykker. Men sådan er det med udstyr. Det sker på en meget uheldig måde den her gang

Jesper Maack, PR- og Kommunikationschef, Molslinjen

Nedbruddet på mere end et døgn betød, at køretøjer på Fanø og i Esbjerg måtte væbne sig med tålmodighed. På Fanø blev de ventende tilbudt overnatning i Fanø Hallen.

I en periode kunne gående og cyklister dog sejle over.

Situationer som disse opstår heldigvis sjældent, men giver naturligvis anledning til refleksion om sårbarhed og evaluering

Pressemeddelelse fra Fanø Kommune

Yderligere reparation på vej

Kollapset skete, fordi løftecylinderen i den ene side af rampen gik i stykker, og i faldet gik også den anden i stykker.

Jesper Maack oplyser, at der er yderligere en reparation på vej natten til onsdag.

- Natten til onsdag skal den ene løftecylinder af, for at vi kan skifte et leje, så reparationen er 100 procent færdig, siger Jesper Maack.

Har I været gode nok til at føre tilsyn med teknikken på ramperampen?

- Alle de her ting bliver inspiceret jævnligt. Biler bliver også serviceret og går også i stykker. Men sådan er det med udstyr. Det sker på en meget uheldig måde den her gang, hvor den anden cylinder også bliver beskadiget. Der er ikke nogen af os, der kan huske, at noget lignende er sket, siger han.

Fanølinjens udmeldinger

Lørdag den 8.7.2023

  • Kl. 11.58: Fanølinjen informerer på sin hjemmeside, at der er tekniske problemer, og at man ikke kan medtage biler og cykler, men for gående sejles normalt. Opslaget deles i Facebook-gruppen ”Sejler FanøFærgen lige nu?”, hvilket alle øvrige informationer, kommentarer og tilbud bliver gennem hele forløbet. 

  • Kl. 15.10: Fanølinjen informerer igen om tekniske problemer, og at man forventer at sejle indenfor 4-5 timer.

  • Kl. 15.52: Fanølinjen informerer, at man forventer at sejle med biler igen mellem kl. 22–23.

  • Kl. 17.35: Fanølinjen gentager, at man forventer at sejle med biler mellem kl. 22-23.

  • Kl. 20.41: Fanølinjen informerer nu, at man forventer at sejle med biler kl. 01.00.

  • Kl. 23.35: Fanølinjen informerer nu, at tidsplanen ikke holder, og at man ikke kan sige noget om, hvornår man forventer at sejle.


Søndag den 9.7.2023

  • Kl. 06.30: Fanølinjen informerer om, at man forventer at sejle med biler ca. kl. 16 d.d.

  • Kl. 12.42: Fanølinjen informerer om, at man forsat forventer at sejle med biler ca. kl. 16 d.d.

  • Kl. 16.42: Fanølinjen informerer om, at man nu forventer at sejle med biler igen ca. kl. 17 d.d.

  • Kl. 17.50: Fanølinjen informerer om, at sejladsen er genoptaget med biler, og at der sejles med tre færger.

Kilde: Fanø Kommune

Og netop sjældenheden fremhæver også Fanø Kommune i en pressemeddelelse mandag formiddag. Alligevel er det nødvendigt at kigge på, hvad man gør, hvis det sker igen.

- Situationer som disse opstår heldigvis sjældent, men giver naturligvis anledning til refleksion om sårbarhed og evaluering ift., om der bør være en egentlig plan i sådanne situationer.

Vil det sige, at der ikke ligger en plan for brand og redning, hvis færgerampen kollapser? 

- Vi har ikke nogen plan for det her specifikt, for det er ikke sket før i min tid, så vidt jeg husker. Der er ikke planer for alt. Men vi har hele tiden haft planer for beredskabet, siger Fanø Kommunes borgmester, Frank Jensen (Radikale).

Han tilføjer, at der er en ambulance på Fanø, og at lægehelikopteren træder til, når det er nødvendigt.

Ingen spillere opdagede mystisk straffespark

Sønderjyskes målmand Jakob Busk var en af de første, der gik hen til dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt, da FC Nordsjælland fik straffespark i første halvleg. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

FC Nordsjælland endte med at besejre Sønderjyske klart, men det var en speciel situation, som sendte udeholdet på sejrskurs.

FC Nordsjællands Benjamin Nygren var egentlig på vej ud for at tage et hjørnespark, men måtte vende om til sin egen overraskelse og resten af Sydbank Parks i løbet af første halvleg i kampen mod Sønderjyske.

Dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt pegede nemlig på straffesparkspletten efter en duel mellem Nygren og Sønderjyskes Daniel Gretarsson.

Her havde den islandske centerforsvarer armen på bolden, men der var ingen appeller for noget som helst. Hverken fra den svenske angriber eller resten af Nordsjælland-truppen.

- Jeg så det ikke, da jeg var i situationen. Jeg så godt, at han ramte den, men jeg så ikke hvorhenne på kroppen, han ramte bolden, siger Benjamin Nygren til TV 2 Sport efter slutfløjt.

Benjamin Nygren opdagede ikke, at han fremtvang et straffespark. Svenskeren mente efterfølgende, at udeholdet vandt fortjent. Han scorede selv målet til 3-1. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Daniel Gretarsson fik sig derfor en uheldig hovedrolle for det lyseblå hjemmehold. Han nåede ikke at se situationen igen, inden han stillede sig foran mikrofonen.

Han følte dog, at det var en tynd kendelse i momentet.

- Jeg følte, at den knap nok ramte min arm. Jeg løb bare tilbage og vendte rundt, og der følte jeg ikke, at jeg kunne have mine arme ned langs siden. Det var ret naturligt, syntes jeg, men dommeren skal træffe en beslutning, og der er VAR, så det var formentlig et straffe, siger Daniel Gretarsson.

Målmand fór hen til dommeren for svar

FC Nordsjælland kom foran efter straffesparket efter sikker udnyttelse af Marcus Ingvartsen.

Daniel Gretarsson (til venstre) følte ikke, han kunne have sine arme andetsteds i situationen. Det var Marcus Ingvartsen (til højre) ligeglad med, som kunne score sit sjette mål i de sidste tre kampe for FC Nordsjælland. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Her hoppede Sønderjyskes keeper Jakob Busk til den forkerte side. Han var én af de første, som fór hen til dommer Burchardt for at få svar efter kendelsen.

Han var uforstående til at begynde med, men anerkendte dommen, da han hørte årsagen.

- Jeg var overrasket, for jeg bemærkede slet ikke, at der var noget med hånd i spil. Men dommeren sagde, at der var en bevægelse med armen. Og der er jo billeder, som bliver kigget igennem, så hvis det er sådan, det er, så har han jo sikkert ret, siger Jakob Busk, der blev kampens spiller for hjemmeholdet.

Sønderjyske formåede ikke at komme tilbage i kampen og tabte med hele 4-1 på eget græs.

Nederlaget sender dem under nedrykningsstregen henover landsholdspausen, da Lyngby spillede 1-1 mod Randers.

Hanne sørger for meget mere end maden på hjerteafdelingen

Udgivet

Som en af to servicemedarbejdere sørger Hanne Røjkjær for, at patienterne får den ekstra oplevelse, der gerne skulle få dem godt gennem en indlæggelse.

Frokosten er ved af blive anrettet på hjerteafdelingen på Sygehus Lillebælt i Vejle.

- I dag har vi aspargessuppe, der er råkostsalat, der er lidt mørbrad, og så har vi også jordbærgrød, hvis man vil have det, fortæller Hanne Røjkjær, inden patienterne kommer ind til spisesalen.

En af patienterne på hjerteafdelingen i Vejle får serveret sin frokost med et lille flag i anledning af hans nye pacemaker. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

- De fleste vil gerne herop. Det er lidt hyggeligere. Det er dejligt at spise sammen, og så spiser man også lidt mere, så det vil vi gerne.

Hun er en af to servicemedarbejdere, der fem dage om ugen sørger for, at patienterne har alt, det de skal bruge og vigtigst af alt har det godt, mens de er på afdelingen.

Det høje serviceniveau har hun taget med fra hotelbranchen, hvor hun har arbejdet i 17 år.

Hanne Røjkjær har arbejdet indenfor hotelbranchen i 17 år, inden hun kom til sygehuset i Vejle som servicemedarbejder. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

- Inden for hotelbranchen kommer gæsterne ikke igen, hvis ikke servicen er i orden, så det er vigtigt. Men det er lige så vigtigt her, for de her er nogle gange nødt til at komme igen.

Hanne Røjkjær og hendes kollegas arbejde for at skabe en god stemning går heller ikke ubemærket hen hos patient Bodil Brandt, der er indlagt på afdelingen for første gang.

- Hanne er, hvad jeg kalder, et livstykke. Hun er sprudlende, fra hun kommer til hun går. Hun kender os alle ved fornavn lige fra dag et. Jeg synes, det er fantastisk, at hun kan huske det.

Bodil Brandt. der er patient på hjerteafdelingen, beskriver Hanne Røjkjær som et 'livsstykke'. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Og det er også lykkedes servicemedarbejderen at få patienten til at spise lidt mere.

- Hvis ikke man har så meget appetit, så giver hun én lyst til at spise noget mere. Hun "sælger" sin mad godt, griner Bodil Brandt.

Udover at få måltiderne til at glide bedre ned og skabe tryghed hos patienterne, så hjælper Hanne Røjkjær også med at vaske senge, pakke linned ud og en række andre praktiske opgaver.

- Det har en kæmpe betydning for en akutafdeling som vores hjerteafdeling. Vi er rigtig mange sygeplejersker og læger omkring patienten, så vores servicemedarbejdere er det der ekstra input, man måske ikke forventer, når man bliver indlagt. De er lidt ufarlige at tale med, fortæller sygeplejerske Dorte Lund.

Ifølge sygeplejerske Dorte Lund, så gør servicemedarbejderne en stor forskel, både for patienter og personale. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Ansættelsen af servicemedarbejdere startede på netop hjerteafdelingen, men har senere spredt sig til andre dele af sygehuset. Og spørger man Bodil Brandt, så kunne andre sygehuse også få gavn af servicemedarbejderne.

- Jeg har været på andre sygehuse, men den her stemning har jeg ikke oplevet andre steder. Hanne bidrager til det, og det smitter af på resten af holdet. Jeg tror, det er guld værd at ansætte folk som Hanne.

Bodil Brandt har ikke oplevet samme stemning på andre sygehuse som på hjerteafdelingen på Sygehus Lillebælt i Vejle. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Hanne Røjkjær har nu været på afdelingen i 14 år og har ingen planer om at stoppe foreløbig.

- Nej, jeg har det jo godt. Patienterne er glade, og sygeplejerskerne er glade, så alle er glade, siger Hanne Røjkjær.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com