Rikke droppede karrieren for at blive fængselsbetjent – så væltede det frem med negative historier

Rikke er 42 år gammel og er elev på fængelsbetjentuddannelsen i Møgelkær. Foto: Privatfoto
A
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

42-årige Rikke uddanner sig til fængselsbetjent. Tidligere har hun været frisør i 23 år. Hvad fik hende til at droppe karrieren for at gå ind i et udskældt fag?

For nogle år siden kom Rikke hjem fra sit arbejde og sagde til sin mand:

- Jeg vil være fængselsbetjent.

Manden troede ikke sine egne ører. Han troede, at Rikke måtte have haft en dårlig dag.

Den 42-årige kvinde med det lyse hår og karakteristiske hvide briller havde gang i en udmærket karriere. Hun havde været frisør i 23 år og stod til at blive medejer af den salon, hun klippede og farvede hår i. Hendes efternavn og bopæl er kendt af redaktionen, men optræder ikke i artiklen af hensyn til hendes sikkerhed.

Jeg skal ikke ind og spille hård banan, men sørge for at de indsatte får en god og ordentlig straf.

Rikke

Hun havde dog ikke haft en dårlig dag, men hun manglede noget. Hun savnede at udfordre sin fysik. Hun havde også fået en rygskade, som betød, at hun fik smerter og en prikken i ryggen efter de to første kunder i stolen.

Dengang var det dog kun muligt at tage den treårige uddannelse til fængselsbetjent i Birkerød, som lå langt fra Rikke og hendes families hjem. Det kunne ikke lade sig gøre.

- Så jeg skød en hvid pil efter det, siger hun.

Men i 2019 blev det muligt at uddanne sig til fængselsbetjent i Møgelkær ved Horsens. Det gjorde udslaget for Rikke.

For at komme ind på uddannelsen skal eleverne bestå en fysisk test. Der bliver deres koordination, kondition og styrke vurderet. Foto: Wasabi/TV SYD

I januar i år begyndte hun på drømmeuddannelsen.

TV SYD følger eleverne på skolen i Møgelkær i programmet ’Fængselsbetjent på prøve’, som har premiere lørdag aften klokken 19.30 på TV SYD. Du kan allerede nu se programmet på TV SYD PLAY.

Men efter at Rikke meldte sig til uddannelsen, væltede det frem med historier om dårlige arbejdsforhold og stor mangel på fængselsbetjente.

Bag pigtråden

Det kan godt være, at fængsler er beregnet til at holde på folk, men det har den stik modsatte virkning på de fængselsbetjente, som skal passe på de indsatte bag tremmerne.

Overfaldet skete den 18. februar 2023. Foto: Wasabi/TV SYD

Der mangler nemlig tusindvis af fængselsbetjente. Fængselsforbundet skønner, at der vil mangle 1.500 betjente inden for de næste tre år. Der stopper nemlig flere betjente, end staten kan nå at uddanne nye. 

Derudover flytter flere indsatte ind bag tremmerne. En prognose siger, at der om fire år vil være 5.250 indsatte i landets fængsler. Det er 1.000 flere end i dag.

En undersøgelse fra 2021 blandt landets fængselsbetjente viste, at 93 procent mente, at arbejdspresset var øget, siden de blev ansat. 61 procent svarede, at arbejdspresset var øget væsentligt. Undersøgelsen var lavet af Fængelsforbundet.

FEM HURTIGE OM FÆNGSLER I DANMARK

Der er 14 fængsler i Danmark.

I vores del af Danmark ligger tre fængsler: Renbæk Fængsel, Sdr. Omme Fængsel og Enner Mark Fængsel.

Der arbejder i gennemsnit 4.282 fuldtidsmedarbejdere hver dag i de danske fængsler. (Tal fra 2020).

Episoder, hvor fængselsbetjente bruger magtanvendelse, er stort set uændret siden 2018. Dog er brugen af stav mere end fordoblet. Fra 25 episoder i 2018 til 57 episoder i 2020.

Sidste år begyndte 98 nye fængselsbetjente. Men 124 andre fængselsbetjente stoppede.

Kilde: Kriminalforsorgen.

I oktober 2021 skrev TV SYD, at betjentene i Renbæk Fængsel ved Skærbæk måtte arbejde over 50 timer om ugen, for at vagtplanen kunne hænge sammen.

Ydermere viste en undersøgelse fra Justitsministeriet i 2020, at hver syvende fængselsbetjent rammes af posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD). Det er fire gange så mange som almindelige politibetjente.

Kort sagt et arbejde med betydelige udfordringer.

Alt det vidste Rikke ikke, da hun meldte sig til uddannelsen sidste år. Men på trods af historierne valgte hun alligevel at følge sit kald.

Brikkerne faldt på plads

Udover sin rygskade lider Rikke også af mild ordblindhed.

- Jeg fandt ud af det for to år siden. Selvom det ikke er meget, skal jeg bruge meget energi på at læse, siger hun.

Hun undersøgte muligheden for at blive sygeplejerske, men hun følte, at brikkerne faldt på plads med uddannelsen til fængselsbetjent. Uddannelsen tager tre år, og hvert år består af et skoleforløb på to til tre måneder, som følges af et praktikforløb på ni til ti måneder. 

Altså mindre tid på skolebænken og mere tid i felten. Perfekt til Rikkes ordblindhed og lyst til at bruge sin krop.

Udover en fysisk test skal kommende elever også bestå et langt interview, hvor de bliver spurgt til mange dele af deres liv. Foto: Wasabi/TV SYD

- Jeg har været i et kvindedomineret fag i mange år, hvor jeg begyndte at kede mig. Jeg har brug for mandlige kollegaer, og jeg mener, at jeg kan bruge mit omsorgs-gen i Kriminalforsorgen, siger Rikke.

Hun blev dog lidt betænkelig, da nyhederne om mangel på fængselsbetjente kom ud. På dét tidspunkt havde hun allerede meldt sig til uddannelsen.

- Folk spørger tit, om jeg har søgt ind, fordi der mangler betjente. Jeg synes, at det er en rådden kommentar. Jeg har søgt ind, fordi jeg gerne vil. Ikke fordi der er mangel på betjente, siger Rikke.

Hun tænker dog over, at der er en risiko forbundet med arbejdet. Udover historier om mangel på betjente og sygeramte kollegaer meldes der også om indsatte med stærke banderelationer, og som har mindre respekt for fængselsbetjentene. 

Rikke fortæller også, at hun diskuterer arbejdsforholdene med de andre elever i klassen, hvor nogle hæfter sig ved, at jargonen mellem kollegaer kan være hård.

Rikke lider af mild ordblindhed og søgte en uddannelse, som ikke var så boglig. Det føler hun, at hun har fundet i uddannelsen som fængselsbetjent. Foto: Wasabi/TV SYD

Men Rikke er overbevist om, at hendes alder, livserfaring og omsorgs-gen er fordele, hun kan trække på, når de tunge metaldøre smækker, og låsen klikker.

- Da jeg stoppede på mit gamle arbejde, var der en, som sagde, at jeg ikke skulle være for god ved de indsatte. Men det er jeg slet ikke enig i. Det er jo netop det, jeg skal. Jeg skal ikke ind og spille hård banan, men sørge for, at de indsatte får en god og ordentlig straf, siger Rikke.

'Fængselsbetjent på prøve' sendes hver lørdag aften på TV SYD, men du kan allerede nu se første afsnit på TV SYD PLAY lige her - det er gratis.

Tema

Fængselsbetjent på prøve

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com