Med familie i fængsel, besluttede Mikkel sig for at blive fængselsbetjent

Mikkel er 32 år og har en fortid som butikschef i detailbranchen. Foto: Wasabi Film/TV SYD
A
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Med familie bag tremmer og en stor opsparing begyndte Mikkel på sin drømmeuddannelse som fængselsbetjent.

Da Mikkel kom hjem fra Grønland for 1½ år siden, havde han mere end varme luffer og tykke strømper i bagagen. 

Han havde også en beslutning. 

I det kolde land mod nord havde han været chef for syv butikker, som solgte elektronik og dagligvarer. Men arbejdet sled på Mikkel. Han kunne mærke, at selvom han gerne ville arbejde med mennesker, så betød arbejdet i detailbranchen mindre og mindre for ham. 

- Jeg arbejdede 65 timer om ugen og følte, at jeg aldrig havde fri, siger Mikkel. 

Mikkels efternavn og bopæl er udeladt af denne artikel af hensyn til hans sikkerhed, men er kendt af redaktionen. 

TV SYD har fulgt Mikkel og de kommende fængselsbetjente i programmet 'Fængselsbetjent på prøve', som sendes hver lørdag klokken 19.30 på TV SYD. Du kan også se programmet - helt gratis - på TV SYD PLAY.

Så da Mikkel satte fødderne på dansk jord, besluttede han sig for at arbejde med noget langt farligere end dagligvarer. 

Han ville være fængselsbetjent. 

Der var dog nogle udfordringer.

Presset

For det første havde han ikke råd. Han havde arbejdet som leder i en årrække, og på det tidspunkt fik fængselsbetjentelever kun SU. 

Jeg er ikke naiv. Der kommer trælse situationer.

Mikkel, kommende fængselsbetjent

Så han begyndte at spare op, da han kom hjem fra Grønland for fire år siden. Imens fortsatte han arbejdet som butikschef. Men efter nogle år brændte han ud og stoppede. 

Han var klar til at komme på skolebænken igen.

Men hvorfor lige fængselsbetjent?

Der mangler tusindvis af fængselsbetjente. Fængselsforbundet skønner, at der vil mangle 1.500 betjente inden for de næste tre år. Der stopper nemlig flere betjente, end staten kan nå at uddanne nye. Derudover flytter der flere indsatte ind bag tremmerne. 

Mikkel dumpede den første fysiske prøve, da han skulle lave englehop. Så trænede han ved at lave 5000 englehop og bestod så den fysisk optagelsesprøve en måned senere. Foto: Wasabi Film

En undersøgelse fra 2021 blandt landets fængselsbetjente viste, at 93 procent mente, at arbejdspresset var øget, siden de blev ansat. 61 procent svarede, at arbejdspresset var øget væsentligt. Undersøgelsen var lavet af Fængelsforbundet.

I oktober 2021 skrev TV SYD, at betjentene i Renbæk Fængsel ved Skærbæk måtte arbejde over 50 timer om ugen, for at vagtplanen kunne hænge sammen.

Ydermere viste en undersøgelse fra Justitsministeriet i 2020, at hver syvende fængselsbetjent rammes af posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD). Det er fire gange så mange som almindelige politibetjente.

Det er med andre ord et arbejdsliv med udfordringer. 

Indersiden

Mikkel havde godt hørt om de dårlige sider af faget. Men det gjorde ham ikke noget. Det fyldte også kun noget den første uge på uddannelsen, hvor de nye elever talte om det. Nu taler de ikke om det mere.

- Jeg har også været udsat for røveri et par gange i mit tidligere arbejde. Uanset hvilket job du tager, er der en risiko. Jeg er ikke naiv. Der kommer trælse situationer, men det har jeg også oplevet i detailbranchen, siger Mikkel. 

FEM HURTIGE OM FÆNGSLER I DANMARK

Der er 14 fængsler i Danmark.

I vores del af Danmark ligger tre fængsler: Renbæk Fængsel, Sdr. Omme Fængsel og Enner Mark Fængsel.

Der arbejder i gennemsnit 4.282 fuldtidsmedarbejdere hver dag i de danske fængsler. (Tal fra 2020).

Episoder, hvor fængselsbetjente bruger magtanvendelse, er stort set uændret siden 2018. Dog er brugen af stav mere end fordoblet. Fra 25 episoder i 2018 til 57 episoder i 2020.

Sidste år begyndte 98 nye fængselsbetjente. Men 124 andre fængselsbetjente stoppede.

Kilde: Kriminalforsorgen.

Han har sat sig for, at han ikke vil lade sig afskrække og tager opgaven med åbent sind. Han føler, at han bliver klædt godt på under uddannelsen, og at der er mange sikkerhedsforanstaltninger, som passer på fængselsbetjentene. 

Derudover kender han til livet på indersiden af murene. Ikke fordi han selv har været indsat, men fordi han har familiemedlemmer, som i øjeblikket sidder i fængsel. 

- Jeg tror, at man kunne have gjort meget for dem, så de ikke kom ind igen. Det er måske en naiv tilgang til tingene, men jeg tror, at jeg kan flytte mennesker og gøre en forskel, siger Mikkel. 

I hans øjne er indsatte mennesker, som på et tidspunkt i livet har taget en uheldig beslutning, fordi de var pressede. 

- Det kan have været en frygtelig beslutning, men dybest set uheldig. Ingen er født som morder eller narkoman, siger han.

Om han kan gøre en forskel, finder Mikkel snart ud af. Uddannelsen tager tre år, og hvert år består af et skoleforløb på to til tre måneder, som følges af et praktikforløb på ni til ti måneder i et fængsel. 

Mikkel skal i praktik i Sønder Omme Fængsel.

'Fængselsbetjent på prøve' sendes hver lørdag klokken 19.30 på TV SYD. Du kan altid se programmet når du vil i TV SYD PLAY.

Tema

Fængselsbetjent på prøve

Politiet undersøger mistænkeligt forhold: - Område afspærret i længere tid

Arkivfoto.
M
Udgivet

På X skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, at de er til stede og har afspærret et grønt område omkring Damgade i Sønderborg.

Her pågår efterforskningen af et 'mistænkeligt forhold', fremgår det i opslaget, uden nærmere uddybning om, hvad forholdet omhandler.

Dog understreger politiet, at der ingen personer er i fare, men at området vil være afspærret i længere tid.

På ét hospice dør dobbelt så mange patienter, men ekspert ser ikke et problem

A
Udgivet

Samarbejde med Sygehus Lillebælt giver flere patienter mulighed for at blive i eget hjem i længere tid.

Ikke alle patienter dør på hospice. Faktisk blev hver fjerde patient udskrevet på hospicer i Esbjerg og Haderslev i 2023.

Men ikke på Sct. Maria Hospice i Vejle.

Det er tankevækkende. Jeg taler også om det ved nye ansættelser, da det kan være overvældende, når kistevognene holder i kø.

Hospicechef Lone Jensen

Her var det kun cirka hver tiende patient, som forlod hospicet efter indlæggelse. Det svarer til, at dobbelt så mange afsluttede livet der sammenlignet med de to andre hospicer. Tallene er fra hospicernes egne optegnelser.

TV SYD har fulgt livet på Sct. Maria Hospice, hvor hundredvis af patienter modtager palliativ behandling i sidste fase af deres sygdomsforløb. Det kræver personale af særlig støbning.

Men hvorfor døde flere på Sct. Maria Hospice end på de to andre?

Hospicechef Lone Jensen har en teori.

Lone Jensen har været chef på Sct. Maria Hospice i cirka fem år. Foto: StoryPark Media

Sct. Maria Hospice samarbejder med Sygehus Lillebælts afdeling for åbne indlæggelser. Det er her, årsagen skal findes til den lavere udskrivningsprocent, siger hun.

Patienternes ønske

Samarbejdet begyndte i 2020 og betyder, at patienter modtager palliativ behandling i eget hjem i længere tid, før de kommer på hospice. Derudover er læger og fysioterapeuter tværgående. Det vil sige, at patienterne møder de samme ansigter på sygehus og hospice. Det sikrer en ensartet behandling, som er mindre invasiv på sårbare patienter, som også stresses mindre, da de samme ansigter går igen.

Sct. Maria Hospice samarbejder med afdeling for åbne indlæggelser på Sygehus Lillebælt. Her ses patienten Torben (th) på afdelingen. Foto: StoryPark Media

Målsætningen er, at patienterne skal være så længe som muligt i eget hjem, før hospice bliver aktuelt.

En undersøgelse foretaget af Ældre-Sagen i 2018 viser også, at størstedelen ønsker at være i eget hjem. De ønsker en tryg ramme omgivet af nærmeste pårørende.

Dermed er patienterne sent i deres sygdomsforløb, når de flytter ind på Sct. Maria. De er kort sagt tættere på at dø.

- Det er en succeshistorie, at patienterne kan blive hjemme. Så tallene viser, at der er en gevinst med vores samarbejde siger Lone Jensen og fortsætter:

Statistikken:

Helt præcist blev 10,4 procent af patienterne udskrevet på Sct. Maria i 2023 mod 23,7 procent på Hospice Sønderjylland i Haderslev og 25,8 procent på Hospice Sydvestjylland i Esbjerg. Det viser data fra hospicernes egne optegnelser.

Det svarer til 25 patienter på Sct. Maria. 46 patienter på Hospice Sønderjylland og 50 patienter på Hospice Sydvestjylland.

Sct. Maria Hospice tog i 2023 tog imod 240 patienter. I alt tog de syd- og sønderjyske hospicer imod 627 patienter i 2023. Det er stort set alle sengepladser. Det er overvejende kræftpatienter, som bliver visiteret til ophold på hospice.

Sct. Maria Hospice har også en kortere indlæggelsestid sammenlignet med andre hospicer. I gennemsnit var patienterne på stedet i 17,2 dage. Det er lidt kortere tid end Hospice Sydvestjylland med 21,8 dage og Hospice Sønderjylland med 22,1 dage.

- At vores indlæggelsestid er kort handler ikke om, at patienterne venter lang tid hjemme, før de kommer hos os.

Lone Jensens teori bakkes op af oversygeplejerske på afdelingen for åbne indlæggelser på Sygehus Lillebælt Dorthe Dall Kristensen:

- Jeg tror, at Lone har ret i sin teori. Vi er specialister i palliation på vores afdeling og sørger for, at mange patienter kan være i eget hjem, indtil de er så dårlige, at vi taler hospice med dem.

Dorthe Dall Kristensen er oversygeplejerske på A160 på Sygehus Lillebælt, som Sct. Maria Hospice samarbejder med. Foto: StoryPark Media

Selvom Lone Jensen kalder samarbejdet en succes, tager hun også sine forhåndsregler.

- Det er tankevækkende. Jeg taler også om det ved nye ansættelser, da det kan være overvældende, når kistevognene holder i kø, siger hun.

Ekspert kalder forskel "naturlig"

En af landets førende eksperter i palliation er Mogens Grønvold. Han er professor i palliativ indsats på Københavns Universitet og leder af palliativ forskningsenhed på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Seks hurtige om palliativ behandling, hospice og Sct. Maria Hospice:

  1. Palliativ behandling fokuserer på at forbedre livskvaliteten for mennesker med livstruende sygdomme gennem lindring af fysiske, psykiske, sociale og åndelige lidelser.

  2. Behandlingen tilbydes ofte til patienter med alvorlige sygdomme som kræft, KOL og hjertesvigt og kan foregå både i hjemmet, på hospitaler og hospicer.

  3. Et hospice er et sted, hvor mennesker med livstruende sygdomme kan få specialiseret palliativ pleje i en tryg og hjemlig atmosfære.

  4. Hospicer tilbyder støtte til både patienten og de pårørende, med fokus på omsorg, lindring og værdighed i livets sidste fase.

  5. Sct. Maria Hospice er en institution i Vejle, der tilbyder palliativ pleje til alvorligt syge og døende patienter i rolige og hjemlige omgivelser.

  6. Hospice tilbyder også støtte til pårørende og arbejder med tværfaglige teams, herunder læger, sygeplejersker og terapeuter, for at sikre helhedsorienteret pleje.

- Det er fuldstændig naturligt, at der er forskel på udskrivningsprocenter. Man kan overhovedet ikke sige noget meningsfuldt om det, da det handler om, at alle patienter får det, de har brug for, siger han. Og derfor afhænger udskrivningsprocenter af hvilke tilbud, der i øvrigt er.

Han påpeger, at patienter skal have så gode tilbud som muligt, og at gode alternativer til hospice er skønt for patienterne. Tilbuddene tæller udover hospice også palliative teams, åbne indlæggelser, praktiserende læger og kommunens tilbud.

Kristin Enevoldsen er overlæge i palliation på afsnit for åbne indlæggelser ved Vejle Sygehus

- Jo flere der kan være hjemme, jo bedre er det, siger Mogens Grønvold.

Heidi Bergenholtz er lektor ved Videnscenter for Rehabilitering og Palliation. Hun kender ikke til det konkrete samarbejde mellem Sygehus Lillebælt og Sct. Maria Hospice, men hun siger overordnet, at forskning viser, at patienter ønsker at være i eget hjem i deres sidste levetid.

- Palliation handler om at lindre så godt som muligt, der hvor patienterne er. Man vil gerne imødekomme deres ønsker, og tendensen er, at patienter gerne vil være hjemme, siger hun.

Du kan se TV SYDs serie 'Kunsten at leve med døden' på TV SYD PLAY her.

Tema

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com