Der bliver flere og flere indsatte i danske fængsler og arresthuse.

Det sker på trods af, at kriminaliteten i Danmark falder.

Men hvordan hænger det sammen?

Det har vi spurgt Linda Kjær Minke om. Hun er professor MSO på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet og forsker i straf.

Hun fortæller, at det blandt andet skyldes en ændring i både kriminalitetsformerne og måden, der straffes på.

- Der er sket strafskærpelser på en række områder. Banderelateret kriminalitet er steget og kan udløse dobbeltstraf. Det samme kan voldtægt. Derudover er der vanvidsbilisme, hvor der også er indført strafskærpelser, siger Linda Kjær Minke.

Fra 2015 til 2020 steg den gennemsnitlige straflængde fra 3,7 måneder til 11,1 måneder.

I samme periode er sket et voldsomt fald i prøveløsladelser. Og når der er færre, der bliver prøveløsladt, så sidder de selvfølgelig i fængsel i længere tid.

At færre indsatte bliver prøveløsladt skyldes, at der er indført nultolerance for brug af mobiltelefoner og upassende sprogbrug, hvilket kan fratage muligheden for prøveløsladelse.

Hos Fængselsforbundet mærker man også, at der bliver flere fanger med længere straffe.

Det siger Mette Nielsen, som selv var fængselsbetjent fra 2005 til 2013. I 2017 kom hun til Fængselsforbundet, hvor hun nu er forbundssekretær.

- Vi har flere i fængsel i længere tid. Klientellet har ændret sig over årene, for der er kommet flere bandemedlemmer, og de får tit dobbeltstraf. Før havde vi Hell's Angels og Bandidos. Nu har vi en masse andre bander, siger Mette Nielsen.

Mangel på fængselsbetjente er en ond spiral

Samtidig med at antallet indsatte stiger, så går antallet af ansatte i fængslerne den modsatte vej. Og dén udvikling viser sig i det psykiske arbejdsmiljø.

- Overbelægning i fængslerne og underbemanding er en ond spiral. Der er risiko for, at de betjente, der er tilbage, bliver udbrændt, og fangerne kan være frygteligt frustrerede over, at de skal vente længe på at få hjælp fra betjentene. Og når der så endelig er kontakt, har det været i en mere negativ situation, siger professor Linda Kjær Minke, der forsker i straf.

Og dén opfattelse stemmer Mette Nielsen i med.

For manglen på fængselsbetjente betyder, at de indsatte sidder indespærret i flere og flere af døgnets timer.

Hvor fængselsbetjentene før i tiden også deltog i resocialisering, så fungerer de i højere og højere grad som fangevogtere.

- Hvis man som fængselsbetjent er meget hos de indsatte, får man en relation, og så får de mindre lyst til at slå på os. Når man skal lukke huller i vagtplanen, er relationsarbejdet det første sted, man skærer ned, fordi der ganske enkelt ikke er tid til det, siger Mette Nielsen.

Manglen på fængselsbetjente mærker de indsatte også, når døren er lukket ind til cellerne.

- Der er ikke plads til alle dem, der skal i fængsel. Så det betyder, at der ofte er to indsatte i cellerne. Det er ikke særligt sjovt, for så har man jo intet privatliv, og man er i forvejen begrænset på sin frihed, siger Mette Nielsen.