Play

Maja har haft kronisk tarmbetændelse i 13 år: - Jeg kan ikke være der for min søn

Maja Palmvig har haft kronisk tarmbetændelse i 13 år. Det hæmmer hende meget i hendes hverdag. Foto: Ken Petersen, TV 2/Fyn
Af Mads Ingemann og Signe Dohn Vilandt
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Fyn

Maja Palmvig blev som 30-årig diagnosticeret med den kroniske tarmbetændelse colitis ulcerosa. Sygdommen betyder lange sygemeldinger og manglende energi i hverdagen.

- Jeg havde fuldstændig glemt reglerne, lyder det fra Maja Palmvig, mens hun sidder ved spisebordet i stuen med sin mand og deres søn og spiller brætspillet Afrikas Stjerne. Heldigvis har Felix Klindt Palmvig på ni år ikke glemt reglerne, og han instruerer pænt sin mor.

Ved siden af spillepladen står kaffe, kakaomælk og slik, og familien nyder en stund med hinanden. Men endnu en spiller er med ved bordet. En usynlig spiller, som hurtigt kan afbryde hyggen. Det er Maja Palmvigs sygdom, colitis ulcerosa.

- Jeg har haft colitis ulcerosa i 13 år. Jeg var omkring 30 år, da det blev konstateret, fortæller Maja Palmvig.

Maja Palmvig havde i lang tid haft problemer med maven, og efter længere tids ubehag tog hun til sin læge. Ved lægen fik hun at vide, at det kunne skyldes stress på arbejdet. Men lægen henviste Maja Palmvig til en undersøgelse på Odense Universitetshospital.

- Det er ofte invaliderende på mange områder.

Bente Mertz Nørregård, professor og overlæge ved Center for Klinisk Epidemiologi

- Her kunne de hurtigt konstatere, at jeg havde colitis ulcerosa i den nederste del af tyktarmen.

En uhelbredelig sygdom

Colitis ulcerosa er en kronisk tarmbetændelse, hvilket betyder, at sygdommen ikke kan helbredes. I Danmark lider flere end 60.000 personer af kronisk tarmbetændelse, og det dækker over de to sygdomme colitis ulcerosa og morbus crohn.

Colitis ulcerosa findes i tyktarmen og morbus crohn i tyndtarmen. Symptomerne ved begge er ens, hvor personer med lidelserne kan opleve blodig diarré, mavesmerter, feber og vægttab. Den præcise diagnose stilles ved hjælp af kikkertundersøgelser.

- Sygdommene rammer typisk personer i alderen fra 15 til 35 år, og så er det sygdomme, som man skal leve med resten af livet, forklarer professor og overlæge ved Center for Klinisk Epidemiologi, Bente Mertz Nørregård.

Nogle personer med kronisk tarmbetændelse kan have et normalt liv, hvor de ved hjælp af medicin kan holde sygdommen nede. Andre oplever perioder, hvor betændelsestilstanden pludselig blusser op.

- Det er ofte invaliderende på mange områder. Man kan have problemer ved at gennemføre sin uddannelse, og man kan også have vanskeligheder ved at passe sit arbejde, hvis man ikke får kontrol over sygdomsaktiviteten ved de her tilstande, fortæller Bente Mertz Nørregård.

Gik ud over arbejdet

13 år efter at Maja Palmvig fik konstateret colitis ulcerosa, besværliggør sygdommen stadig hendes hverdag. Faktisk har hun været nødt til skifte arbejde og har været ramt af længere sygemeldinger, også selvom behandlingen i starten af hendes sygdom faktisk virkede.

- Min hverdag fungerede egentlig, men jeg var bevidst om, at jeg ikke kunne arbejde i det tempo, som jeg før havde kunne.

Maja Palmvig søgte væk fra sit arbejde som sælger, hvor hun kørte rundt i store dele af Danmark. Hun fik et andet arbejde, hvor hun kunne være mere stationær. Herefter gik det godt for Maja Palmvig, og hendes sygdom var under kontrol.

- Der var en lang periode, hvor jeg kunne klare det med fire piller om dagen.

Blev indlagt

Da Maja Palmvig blev gravid, gik sygdommen igen i udbrud, og det fortsatte i tiden efter, hun havde født. Siden har Maja Palmvig haft jævnlige udbrud, hvor hun har fået forskellige medicinske behandlinger. På et tidspunkt blev symptomerne så voldsomme, at hun tog kontakt til sygehuset.

- Der blev jeg så indlagt og fik binyrebarkhormon, fortæller Maja Palmvig.

- Det slog det så ned, hvorefter jeg startede med behandling på dagsafsnittet på afdeling S.

S er afdelingen for medicinske tarmsygdomme på Odense Universitetshospital, hvor Maja Palmvig nu jævnligt er til kontrol.

Det er de konsekvenser, der slår hårdest. Man kan ikke være der for ham eller sin mand.

Maja Palmvig

Ingen energi

Rundt om spisebordet fortsætter jagten på Afrikas Stjerne, og Felix Klindt Palmvig nyder hyggen og konkurrencen med sin far og mor. Det er ikke altid, at Maja Palmvig har energi til at lege med sin søn.

- Nogle gange kan hun være meget stille og ikke lave så mange ting, som jeg gerne vil. Det er kedeligt, lyder det fra Felix.

Maja Palmvig har talt med sin søn om sygdommen, men det kan være svært for en niårig at forstå, at ens mor ikke har så meget energi.

- Efter det sidste voldsomme udbrud kom Felix og sagde ”Mor vi har ikke hoppet i trampolin i rigtig lang tid!”. Nej, det har vi ikke, for mor hun har været træt, fortæller en berørt Maja Palmvig og fortsætter:

- Det er de konsekvenser, der slår hårdest. Man kan ikke være der for ham eller sin mand.

Også for hendes mand Mads Klindt Poulsen fylder Majas sygdom i hverdagen.

- Det er en tredjepart, der kommer ind i forholdet på en måde. Der er nogle ting, som man ikke kan kontrollere, og det skal man vænne sig rigtig meget til, forklarer han.

Kan ende med stomi

Der findes ingen kur, som kan helbrede kronisk tarmbetændelse, men kun behandlinger, som kan nedsætte symptomerne.

- Man skal have medicinsk behandling gennem ens liv, men der er også en risiko for, at man skal have kirurgisk behandling, forklarer Bente Mertz Nørgård og fortsætter:

- Det indebærer, at man får fjernet et stykke af sin tarm, hvorefter man får en stomi.

En stomi er en pose på maven, hvor tarmen ender ud i. Da TV 2 Fyn talte med Maja Palmvig tilbage i marts måned, var der kun få behandlinger tilbage, som kunne hjælpe hende.

- Der er et præparat tilbage, som man kan afprøve, ellers er konsekvensen, at jeg skal have en stomi. Det er en tanke, som jeg også skal vænne mig til, og som min mand skal vænne sig til.

Maja Palmvig har senest fortalt til TV 2 Fyn, at den sidste medicinske behandling ikke har virket. I januar er hun skrevet op til operation, hvor hun får lagt en stomi.

Nej tak til LED-lys på kirkegård: - Minder om et diskotek klokken 3 om natten

Torben Frederiksen er formand for menighedsrådet i Tønder Sogn. Foto: Signe Dohn, TV SYD
Udgivet

På Tønder Kirkegård er det forbudt at sætte LED-lys på gravene. Hvis man vil mindes de døde, skal man medbringe stearinlys og noget man kan tænde op med.

'Vi fjerner rigtig mange LED lys, og de kan hentes efter aftale i det nye år, hvis man ønsker dem tilbage. Det hjælper heller ikke at skælde kirkegårdens personale ud, det står i vedtægterne at alt andet end ægte lys ikke er tilladt.'

Sådan skrev Tønder Kirkegård på deres Facebook-side, og det har fået flere til at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor det forholder sig sådan.

Ifølge Torben Frederiksen, der er formand for menighedsrådet i Tønder Sogn, er stearinlys det rigtige valg, fordi det opfattes som et menneskeliv.

- Det lyser et stykke tid, og så går det ud. Det er ligesom et menneskeliv. Man bliver født, man lever, og så dør man, siger han.

Det, at man kan sætte nye batterier i alle andre former for lys, passer ifølge formanden ikke til de øvrige retningslinjer, de har på kirkegården.

Det er menighedsrådet i Tønder Sogn, der samstemmigt har valgt, at kunstige lys skal være forbudt. For dem handler det også om, at meget af det lys, man kan købe i dag, kan være med til at prikke til den ro og fred, der ifølge dem skal være på en kirkegård.

Tønder Kirkegård Foto: Signe Dohn, TV SYD

- Vi har desværre også set eksempler på lys, som minder om et diskotek klokken 3 om natten. Det syntes vi ikke passer til en kirkegård, siger Torben Frederiksen.

Formanden for menighedsrådet forstår, at folk kan have en anden holdning, men han slår fast, at det er menighedsrådet, der bestemmer vedtægten.

Ifølge ham har flere pårørende medbragt LED-lys på kirkegården, men det er ikke ofte, de har oplevet store problemer, når de fjerner dem.

LED-lys på Tønder Kirkegård Foto: Signe Dohn, TV SYD

- Det er klart, at hvis en pårørende står og ser, at det bliver fjernet, så kan man måske blive lidt sur. Men vores kirkegårdsleder siger, at det er yderst få, der egentlig kontakter stedet, hvis det er blevet taget. Så måske ved de egentlig godt, at det ikke er tilladt, siger han.

For en måned siden fik Tønder Sogn et nyt menighedsråd, som fremover skal beslutte retningslinjerne på kirkegården.

Torben Frederiksen kan ikke svare på, om der bliver lavet om på reglerne for lys, men han fortæller, at det nye menighedsråd vil behandle emnet med samme seriøsitet, som de har gjort indtil nu.

Det mener syd- og sønderjyderne

1

Benny Berritsgaard, Rødekro

Foto: Anni Kirkeby Lauridsen

- Jeg kan ikke se hvorfor man ikke skulle kunne bruge batteri lys. Jeg synes ikke, der skal være farvet lys, som man bruger til jul, men man kan få LED lys, som blinker, så det ligner de naturlige lys, og de er meget gode til at lave dem i dag. Så hvis bare almindelig farve hvide lys der blinker let som en flamme, så synes jeg det er helt i orden. Men farvet lys i blå, gul, grøn og så videre hører ikke hjemme på en kirkegård.

2

Mie Sparre, Vejle

Foto: Anni Kirkeby Lauridsen

- Jeg synes, at det skal være op til hver enkelt, hvad de synes er pænt. Jeg tænker at man, på sin egen eller på sine pårørendes grav, må gøre, som man selv synes er pænt og hyggeligt. Jeg kan da godt se, at hvis alle grave på en hel kirkegård var fuld af blinkende og rullende lys, så ville det se en anelse mærkeligt ud. Men så tror jeg, man skal tage fat på det, hvis det virkelig bliver et problem.

3

Steffan Hintze, Tønder

Foto: Anni Kirkeby Lauridsen

- Det er fint man gør det, jeg mener ikke, det skader noget. Ulempen er, at der er batteri i, som man selv skal sørge for at fjerne, når de går ud. Men ellers synes jeg ikke, at det skader nogen. Det er jo hyggeligt, og man kan jo komme udenom julelys i forskellige farver, hvis man stiller krav til, hvordan LED-lysene må være. Men jeg synes, det er bedre med LED-lys fremfor lys med ild i.

Arbejdsløse rockere og bandemedlemmer sat i arbejde - ekspert ser udfordring

Arkivfoto. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Udgivet

Horsens Kommune har fået arbejdsløse rockere, der er på kontanthjælp, i arbejde og uddannelse for at få dem væk fra den kriminelle løbebane. Positivt - men ikke nok - siger en kriminolog.

Er det muligt at bruge sten til at vende rockeres og bandemedlemmers kriminelle løbebane?

Det tror de i Horsens Kommune, hvor netop dén målgruppe de sidste ti måneder har arbejdet på Horsens Genbrugsplads med at sortere belægningssten.

Byrådet har nemlig besluttet, at kommunens organiserede kriminelle ikke skal kunne modtage offentlige ydelser, medmindre de arbejder eller er i uddannelse - inspireret af en lignende indsats i Odense Kommune.

Indtil videre er 16 ud af 67 kommet i arbejde, mens fem er startet på en uddannelse.

- Det er positivt, at kommunen har fået nogle i arbejde. Jeg kunne godt ønske, at tallet var større. Men hvordan ser det ud om seks måneder? Falder de tilbage i deres gamle mønstre?, siger Roya Moore, der er kriminolog og selv arbejder med noget lignende i Odense Kommune.

Desuden er hun konservativt medlem af regionsrådet i Region Syddanmark og byrådsmedlem i Odense Kommune.

Men her udtaler hun sig som kriminolog.

Hun fortæller, at et sådant tiltag er et langt, sejt træk, hvor det er nødvendigt at kommunen er konsistent og vedholdende.

- I kriminologien taler vi om, at jo mere vi hjælper med at investere i uddannelse og job, jo bedre bliver muligheden for, at kriminelle kan fortsætte en positiv udvikling. For så bliver der mere at miste ved at falde tilbage, siger Roya Moore.

Men batter det overhovedet noget?

- For nogle af rockerne og bandemedlemmerne vil det være effektivt. Men det er vigtigt, at der er incitamenter i det, for at det lykkes og for at få flere ind i sådan et forløb, siger hun og fortsætter:

- Det gode ved det, Horsens Kommune gør, er, at de går ind og bruger kontanthjælp til at vise dem, at der er rettigheder og pligter. Møder de ikke op, så får de ikke kontanthjælp, siger Roya Moore.

Kommuner har et ansvar

Sådanne tiltag kræver ifølge Roya Moore mere fra kommunerne, hvis det for alvor skal lykkes.

For hvis ikke kommunerne deler informationer om rockere og bandemedlemmer med hinanden, kan arbejdet være spildt.

- Det, bandemedlemmerne typisk gør, er, at de flytter til andre kommuner. Så sikrer de sig, at de kan fortsætte med det samme mønster, fordi kommunerne ikke udveksler informationer. Så kan de starte forfra og søge kontanthjælp uden at være en belastning i den nye kommune, siger hun.

Målgruppen er nemlig godt klar over, hvilke kommuner der har en speciel enhed for rockere og bandemedlemmer, og dem forsøger de at undgå, siger hun.

- Sagsbehandleren i den nye kommune bliver nødt til at kende borgeren fra start, så vedkommende ved, hvordan sagen skal håndteres.

Og det giver god mening, hvis flere kommuner gør som Horsens.

- Hvis vi kigger på børnene, så er det en risikofaktor at vokse op i familier, hvor der er kriminalitet. Så siger vi som kriminologer, at der er stor risiko for at udvikle sig til det, man ser i sin barndom.

Indsatsen med at aktivere rockere og bandemedlemmer i Horsens har dog også mødt modstand.

Bander, rockere og overtrædelser

  • Ved udgangen af 2023 var 1.257 personer registreret som tilknyttet en rocker- eller bandegruppering.

  • Disse personer er i alt registreret med 3.118 sigtelser for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven i 2023.

  • I 2023 var der i gennemsnit fængslet 361 rocker- og bandemedlemmer pr. måned. Tallene for 2021 og 2022 er hhv. 380 og 345.

  • Politiet etablerede syv visitationszoner med tilknytning til rocker- og bandemiljøet i 2023. Her blev foretaget i alt 2.766 visitationer. I 2021 og 2022 etablerede politiet hhv. ni og 14 visitationszoner.

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd

Ifølge Horsens Folkeblad er der på de ti måneder registreret 252 "negative hændelser" hos 33 af de 67 rockere og bandemedlemmer.

Det kan være, at vedkommende ikke er mødt op til arbejdet eller på jobcentret, og her kvitterer kommunen med at fratage vedkommende forsørgelsen den pågældende dag.

Specialenheden i Horsens blev oprettet med penge, som byrådet afsatte i forbindelse med budgetaftalen for 2024-2025.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com