Play

Maja har haft kronisk tarmbetændelse i 13 år: - Jeg kan ikke være der for min søn

Maja Palmvig har haft kronisk tarmbetændelse i 13 år. Det hæmmer hende meget i hendes hverdag. Foto: Ken Petersen, TV 2/Fyn
Af Mads Ingemann og Signe Dohn
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Fyn

Maja Palmvig blev som 30-årig diagnosticeret med den kroniske tarmbetændelse colitis ulcerosa. Sygdommen betyder lange sygemeldinger og manglende energi i hverdagen.

- Jeg havde fuldstændig glemt reglerne, lyder det fra Maja Palmvig, mens hun sidder ved spisebordet i stuen med sin mand og deres søn og spiller brætspillet Afrikas Stjerne. Heldigvis har Felix Klindt Palmvig på ni år ikke glemt reglerne, og han instruerer pænt sin mor.

Ved siden af spillepladen står kaffe, kakaomælk og slik, og familien nyder en stund med hinanden. Men endnu en spiller er med ved bordet. En usynlig spiller, som hurtigt kan afbryde hyggen. Det er Maja Palmvigs sygdom, colitis ulcerosa.

- Jeg har haft colitis ulcerosa i 13 år. Jeg var omkring 30 år, da det blev konstateret, fortæller Maja Palmvig.

Maja Palmvig havde i lang tid haft problemer med maven, og efter længere tids ubehag tog hun til sin læge. Ved lægen fik hun at vide, at det kunne skyldes stress på arbejdet. Men lægen henviste Maja Palmvig til en undersøgelse på Odense Universitetshospital.

- Det er ofte invaliderende på mange områder.

Bente Mertz Nørregård, professor og overlæge ved Center for Klinisk Epidemiologi

- Her kunne de hurtigt konstatere, at jeg havde colitis ulcerosa i den nederste del af tyktarmen.

En uhelbredelig sygdom

Colitis ulcerosa er en kronisk tarmbetændelse, hvilket betyder, at sygdommen ikke kan helbredes. I Danmark lider flere end 60.000 personer af kronisk tarmbetændelse, og det dækker over de to sygdomme colitis ulcerosa og morbus crohn.

Colitis ulcerosa findes i tyktarmen og morbus crohn i tyndtarmen. Symptomerne ved begge er ens, hvor personer med lidelserne kan opleve blodig diarré, mavesmerter, feber og vægttab. Den præcise diagnose stilles ved hjælp af kikkertundersøgelser.

- Sygdommene rammer typisk personer i alderen fra 15 til 35 år, og så er det sygdomme, som man skal leve med resten af livet, forklarer professor og overlæge ved Center for Klinisk Epidemiologi, Bente Mertz Nørregård.

Nogle personer med kronisk tarmbetændelse kan have et normalt liv, hvor de ved hjælp af medicin kan holde sygdommen nede. Andre oplever perioder, hvor betændelsestilstanden pludselig blusser op.

- Det er ofte invaliderende på mange områder. Man kan have problemer ved at gennemføre sin uddannelse, og man kan også have vanskeligheder ved at passe sit arbejde, hvis man ikke får kontrol over sygdomsaktiviteten ved de her tilstande, fortæller Bente Mertz Nørregård.

Gik ud over arbejdet

13 år efter at Maja Palmvig fik konstateret colitis ulcerosa, besværliggør sygdommen stadig hendes hverdag. Faktisk har hun været nødt til skifte arbejde og har været ramt af længere sygemeldinger, også selvom behandlingen i starten af hendes sygdom faktisk virkede.

- Min hverdag fungerede egentlig, men jeg var bevidst om, at jeg ikke kunne arbejde i det tempo, som jeg før havde kunne.

Maja Palmvig søgte væk fra sit arbejde som sælger, hvor hun kørte rundt i store dele af Danmark. Hun fik et andet arbejde, hvor hun kunne være mere stationær. Herefter gik det godt for Maja Palmvig, og hendes sygdom var under kontrol.

- Der var en lang periode, hvor jeg kunne klare det med fire piller om dagen.

Blev indlagt

Da Maja Palmvig blev gravid, gik sygdommen igen i udbrud, og det fortsatte i tiden efter, hun havde født. Siden har Maja Palmvig haft jævnlige udbrud, hvor hun har fået forskellige medicinske behandlinger. På et tidspunkt blev symptomerne så voldsomme, at hun tog kontakt til sygehuset.

- Der blev jeg så indlagt og fik binyrebarkhormon, fortæller Maja Palmvig.

- Det slog det så ned, hvorefter jeg startede med behandling på dagsafsnittet på afdeling S.

S er afdelingen for medicinske tarmsygdomme på Odense Universitetshospital, hvor Maja Palmvig nu jævnligt er til kontrol.

Det er de konsekvenser, der slår hårdest. Man kan ikke være der for ham eller sin mand.

Maja Palmvig

Ingen energi

Rundt om spisebordet fortsætter jagten på Afrikas Stjerne, og Felix Klindt Palmvig nyder hyggen og konkurrencen med sin far og mor. Det er ikke altid, at Maja Palmvig har energi til at lege med sin søn.

- Nogle gange kan hun være meget stille og ikke lave så mange ting, som jeg gerne vil. Det er kedeligt, lyder det fra Felix.

Maja Palmvig har talt med sin søn om sygdommen, men det kan være svært for en niårig at forstå, at ens mor ikke har så meget energi.

- Efter det sidste voldsomme udbrud kom Felix og sagde ”Mor vi har ikke hoppet i trampolin i rigtig lang tid!”. Nej, det har vi ikke, for mor hun har været træt, fortæller en berørt Maja Palmvig og fortsætter:

- Det er de konsekvenser, der slår hårdest. Man kan ikke være der for ham eller sin mand.

Også for hendes mand Mads Klindt Poulsen fylder Majas sygdom i hverdagen.

- Det er en tredjepart, der kommer ind i forholdet på en måde. Der er nogle ting, som man ikke kan kontrollere, og det skal man vænne sig rigtig meget til, forklarer han.

Kan ende med stomi

Der findes ingen kur, som kan helbrede kronisk tarmbetændelse, men kun behandlinger, som kan nedsætte symptomerne.

- Man skal have medicinsk behandling gennem ens liv, men der er også en risiko for, at man skal have kirurgisk behandling, forklarer Bente Mertz Nørgård og fortsætter:

- Det indebærer, at man får fjernet et stykke af sin tarm, hvorefter man får en stomi.

En stomi er en pose på maven, hvor tarmen ender ud i. Da TV 2 Fyn talte med Maja Palmvig tilbage i marts måned, var der kun få behandlinger tilbage, som kunne hjælpe hende.

- Der er et præparat tilbage, som man kan afprøve, ellers er konsekvensen, at jeg skal have en stomi. Det er en tanke, som jeg også skal vænne mig til, og som min mand skal vænne sig til.

Maja Palmvig har senest fortalt til TV 2 Fyn, at den sidste medicinske behandling ikke har virket. I januar er hun skrevet op til operation, hvor hun får lagt en stomi.

Han har brugt 25.000 kroner på køretimer og teori, men nu kan pengene være spildt

Vietnamesiske Teen Van Tran har indtil videre brugt 25.000 kroner på køretimer og teoriprøve. Hvis ikke han består den praktiske prøve inden for et år, er pengene spildt. Foto: Helle Eriksen, tvSyd
Udgivet

34-årige Teen Van Tran taler hverken dansk eller engelsk, og derfor har han svært ved at fuldende sin køreprøve, efter nye regler trådte i kraft 1. januar.

Teoriprøven kom i hus 4. december.

Nu mangler han bare den praktiske del for at få sit kørekort, men nye regler har sat en stopper for, at det kan lykkes lige foreløbigt for vietnamesiske Teen Van Tran.

- Jeg kan hverken engelsk eller dansk. Så her i 2025 ved jeg ikke, hvordan jeg skal få færdiggjort min praktiske prøve, fortæller han til TV SYD via tolk Dung Thanh Nguyen.

1. januar kom der nye regler, der forbyder borgere med udenlandsk baggrund at gå op til køreprøve med tolk.

Fra nu af er det kun muligt at tage teoriprøven og den praktiske prøve på dansk, færøsk, grønlandsk eller engelsk og så også på tysk i Sønderjylland.

Teen Van Tran (th.) arbejder på slagteriet Danepork i Randbøl. Her er han i kantinen sammen med tolk Dung Thanh Nguyen. Foto: Helle Eriksen, tvSyd

Teen Van Tran kom til Danmark i august 2023, fordi der var arbejde at få, og han ærgrer sig over, at de nye kørekortregler spænder ben for, at han selv får mulighed for at fragte sig frem og tilbage fra jobbet.

- Som udlænding fra Vietnam vil jeg gerne arbejde her og tilpasse mig reglerne. Derfor håber jeg, at ded, der bestemmer her i landet, vil gøre det muligt for os at få afsluttet køreprøven, siger Teen Van Tran via tolken.

25.000 kroner kan være spildt

Danepork ligger i Randbøl mellem Billund og Vejle. Her kommer bussen kun forbi, hvis du bestiller den via flextrafik.

Tolk Dung Thanh Nguyen hører fra flere, at de nu overvejer at køre på et udløbet udenlandske kørekort, fordi de ikke kan komme til prøve med tolk.

- Uden kørekort bliver det mere besværligt, og når det er svært, så er der nogen, der tager chancen, når der ikke er mulighed for at få kørekort længere, siger han.

Men hvorfor lærer de ikke bare dansk eller som minimum engelsk?

Tolk Dung Thanh Nguyen fra Vejle hører fra flere, at de nu føler sig fristet til at løbe risikoen og køre ulovligt på deres udløbede kørekort fra hjemlandet, fordi det er for svært at tage få dansk kørekort uden tolk. Foto: Helle Eriksen, tvSyd

- Så vidt jeg ved, tager det to et halvt år på sprogskole, før du kan begå dig bare nogenlunde på dansk, og hvis man også skal kunne nogle lidt tekniske begreber til en køreprøve, går der måske tre år. Det kan man jo ikke vente på, siger tolken.

Teen Van Tran har indtil videre brugt 25.000 kroner på køretimer og teoriprøve. Senest 4. december i år skal han bestå den praktiske prøve, hvis han vil undgå, at pengene er spildt.

- Jeg vil prøve at lære noget engelsk, så jeg måske har mulighed for at komme op til prøven på engelsk, siger han.

Reglerne skal forhindre snyd

Forbuddet om at bruge tolk ved køreprøver er et af 12 punkter i en aftale mellem transportminister Thomas Danielsen (V) og seks repræsentanter fra kørelærerbranchen.

Argumentet for at forbyde tolk ved prøverne er, at der har været indberetninger om snyd. Man har dog ikke undersøgt omfanget af snyd.

- Det kan være eksempler på, at en tolk i stedet for at oversætte et spørgsmål giver svaret, hvilket kun bliver opdaget, hvis de sagkyndige taler det pågældende sprog. Blandt andet af sproglige årsager kan det være svært at dokumentere omfanget af denne snyd præcist, men det er Færdselsstyrelsens opfattelse, at det sker i relativt vidt omfang, lyder det i et skriftligt svar fra ministeriet til tvSyd.

- Det er desuden mit udgangspunkt, at de fleste borgere, der bor og skal arbejde i Danmark, alt andet lige må forventes at kunne klare en prøve enten på dansk eller engelsk, lød det fra Thomas Danielsen i et svar til Folketingets transportudvalg i juli sidste år.

Velkommen til et nyt tvSyd - dét betyder ændringerne for dig

M
Udgivet

Fra i dag ser tvSyd helt anderledes ud, end det plejer. Men hvorfor? Og hvad betyder det for dig? Her får du alle svarene.

Hov. Noget er anderledes på tvSyd. Alt er blåt og logoet nyt.

Der er ikke tale om en fejl. Tværtimod markerer ændringerne starten på en ny tid, hvor tvSyd vil stå endnu tættere sammen med dig og alle de andre, der bor her i vores del af landet. Sammen med dig vil vi gerne endnu tættere på de mennesker, historier og nyheder, der betyder noget, og som gør en forskel.

tvSyds nye logo. Grafik: Benjamin René Klint Nielsen

Men hvorfor? Hvordan? Og på hvilken måde vil jeg mærke det? Vi forstår godt, hvis ændringerne får dig til at stille en masse spørgsmål, og derfor har vi bedt tvSyds direktør, Betina Bendix, om at svare:

Hvorfor ser tvSyd pludselig anderledes ud?

- Det gør vi fordi, at vi har lavet en strategiproces, hvor vi har snakket med vores brugere. De var entydige omkring, at de ønskede, at vi så mere moderne ud og havde mere moderne formidling. For at understøtte det, så tænkte vi, at det var en god ide at lave en ny visuel identitet.

Betina Bendix, direktør for tvSyd.

Hvad betyder det for journalistikken, som tvSyd laver?

- At vi kommer tættere på den enkelte syd- og sønderjyde, den hverdag vi lever og de mennesker, som bor her i området. Vi vil gerne lave noget journalistik, som er relevant og brugbart.

- Man vil også opleve, at der formidles på en bedre måde. Der sprælles og leges lidt mere. Vi har haft en tendens til at være meget alvorlige og nøgterne, men vores dygtige journalister vil komme til at vise mere personlighed.

Følg tvSyd på alle platforme

Du finder artikler, videoklip og andet indhold fra tvSyd på vores forskellige platforme, som du kan følge gennem disse links.

  • Facebook - Her deles nyheder fra tvSyd.dk

  • Instagram - Her finder du forklarende videoindslag og udklip af tv-nyheder

  • Tiktok - På Tiktok deler tvSyd sjove og forklarende videoer

Hvordan vil tvSyd dække nyheder, når de breaker?

- Vi er mere optagede af at komme ud med et hurtigt overblik. Men også at bringe det grundige indblik efterfølgende, så man kan være sikker på, at følger man tvSyd, så er man opdateret på, hvad der sker i landsdelen.

Hvor vil tvSyd i fremtiden udkomme?

- tvSyd.dk bliver vores primære platform. Der vil alle vores nyheder komme ud, og vi producerer først til tvSyd.dk. Vores tv-nyhedsudsendelse giver det grundige indblik, så der vil man i højere grad opleve udvalgte historier, der er arbejdet mere intenst med.

- Men vi kommer også på Tiktok, hvor vi gerne vil møde en yngre målgruppe med nyheds- og public service indhold, afslutter Betina Bendix.

Derudover kan du naturligvis få det seneste nyt fra tvSyd på både Facebook og Instagram.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.