Linda mistede sin mand: - Det er vigtigt, vi får nogle redskaber til at opdage kræften tidligere

Foto: Hans Lausten, TV SYD
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Små oversete symptomer kan være nøglen til at opdage lungekræft tidligere. For Linda Hvass’ mand kom diagnosen for sent.

Linda Hvass besøger sin mands gravsted i Middelfart. Hun sætter de lilla tulipaner i den lille vase bag den sorte granitsten.

Klaus Skovbo Hvass døde den 13. februar sidste år. 60 år gammel.

Den lille urneplads står med udsigt til Lillebælt og den gamle Lillebæltsbro. Linda Hvass kommer tit forbi.

- Jeg havde fra starten en følelse af, at det ville gå stærkt, fortæller hun.

Klaus Hvass døde fire en halv måned efter, lægerne fortalte parret, at han havde lungekræft.

Linda Hvass' mand døde sidste år af lungekræft. Klaus Hvass fik stillet diagnosen fire en halv måned inden, han døde. Foto: Hans Lausten, TV SYD

Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark. Fem forskningsprojekter - ét fra hvert af regionens fem sygehuse - er med i projektet "Et Sundere Syddanmark", og det er op til borgerne via SMS-stemmer at bestemme, hvilke af projekterne der skal have del i en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Fælles for projekterne er, at de er tilrettelagt sådan, at borgerne bliver inddraget i forskningen.

Puljen fordeles med en million kroner til det projekt, der får flest SMS-stemmer, 600.000 kroner til andenpladsen og 400.000 kroner til tredjepladsen.

Et Sundere Syddanmark er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV 2/Fyn og TV SYD.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres ved et finaleshow i Cortex Park i Odense, som bliver sendt direkte på TV 2/Fyn og TV SYD tirsdag den 3. november.

- Da lægerne sagde, at der kunne gå mellem to måneder og to år med livsforlængende behandling, der så Klaus de to år. Det var dejligt, at han havde det håb. Det var desværre ikke sådan, det skulle gå, fortæller Linda Hvass.

Hun og Klaus havde kendt hinanden i ti år og nåede at være gift i syv, inden Klaus blev syg. Først fik han en lungebetændelse på en sommerferie. Penicillinen hjalp ikke.

Det var først efter et røntgenbillede og en leverbiopsi, diagnosen blev stillet. Lungekræften havde allerede spredt sig til knoglerne, leveren og binyrerne.

Små oversete symptomer

Her et år efter Klaus Hvass' død kan Linda godt huske, at der var små symptomer, som de ikke regnede som alvorlige.

- Vi fik ikke kædet symptomerne sammen. Han havde ondt i hoften og skulderen. Det var han vant til, fordi han havde en skæv ryg. Og så svedte han om natten, fortæller Linda Hvass.

- Han sagde også, at han jo snart var 60 år, så vi rendte jo ikke til lægen, hver gang der var et eller andet.

Netop de oversete små symptomer kan gøre en forskel, når det kommer til at opdage lungekræft tidligere, mener læge Margrethe Høstgaard Bang Henriksen på Onkologisk afdeling på Vejle Sygehus.

- Det er nogle frygtelig lumske symptomer. Jeg sidder med patienter hver dag, der spørger, hvorfor deres egen læge ikke opdagede kræften, siger Margrethe Henriksen.

Ifølge læge på Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus Margrethe Høstgaard Bang Henriksen er det de oversete små symptomer, som er skyld i, at lungekræft bliver opdaget så sent i et sygdomsforløb. Foto: Hans Lausten

Ifølge hende er det, fordi symptomerne ofte kan være udramatiske.

- Patienterne kan have hostet i et stykke tid. Det er der virkelig mange, der gør. De kan være trætte eller have haft feber. Uspecifikke ting som den praktiserende læge kan have svært ved at kæde sammen, siger Margrethe Henriksen.

En algoritme skal kæde de små symptomerne sammen

Margrethe Henriksen vil med sit forskningsprojekt hjælpe de praktiserende læger med at opdage kræftformen hurtigere.

Projektet går ud på at samle historik,  blodprøvesvar, røntgenbilleder og anden information om lungekræftpatienter i Region Syddanmark.

En algoritme skal så bearbejde den information og kæde ellers udramatiske symptomer sammen, så lægen får en advarsel fra computerprogrammet, hvis de får en patient, som udviser en række symptomer, som i andre tilfælde har vist sig hos lungekræftpatienter.

- Det putter vi ind i et slags bibliotek med alt det data. Og så bruger vi nogle moderne computerredskaber til at finde nogle fælles karaktertræk. Altså nogle mønstre for patienterne med lungekræft.

Det skal i sidste ende betyde forskellen mellem liv og død.

- Hvis du finder kræften, når den har spredt sig til den anden lunge eller andre steder i kroppen, så kan man ikke blive opereret længere. Så er det kemoterapi eller nogle af de nyere stoffer, man bruger for at holde det i ro, men du kan ikke blive rask, fortæller Margrethe Henriksen.

Linda Hvass besøger tit sin mands gravsted i Middelfart med udsigt over Lillebælt. Foto: Hans Lausten, TV SYD

Linda Hvass håber, at netop forskningsprojekter, som det på Vejle Sygehus, ville kunne redde andre fra at havne i familiens situation.

- Tænk, hvis andre  mennesker ikke skulle igennem det forløb, vi var igennem, og skulle sidde som jeg gør og have mistet min mand og bedste ven, og vores børn har mistet deres far.

Tema

Et sundere Syddanmark 2020

Mindretals-EM endte i masseslagsmål under finalekamp

Udgivet

Lørdag skulle herrernes finalekamp mellem Friûl og Occitanien have sat et flot punktum for mindretallenes EM i fodbold, Europaeda 2024.

Stævnet er for første gang blevet afholdt i Slesvig, hvor alle kampe er blevet spillet i den dansk/tyske grænseregion.

Det bliver jo dybt pinligt for os som arrangør, at vi har nogen med, der opfører sig på den måde

Ruwen Möller, projektleder

Friûl (mindretal i Italien) vandt finalekampen 2-0, men afslutningen på EM-stævnet blev desværre alt andet end sportslig, skriver Flensborg Avis.

Så rødt

Målet til 2-0 blev sat ind i det 82. minut, men ifølge avisen udsatte en Friûl-spiller kort efter en Occitanien-modstander (mindretal i Frankrig) for en særdeles hensynsløs tackling lige foran modstandernes bænk.

Europaeda

  • Europeada er mindretallenes svar på EM i fodbold, hvor mindretal fra hele Europa mødes til et ugelangt stævne.

  • I år er Syd- og Nordslesvig værter for arrangementet for første gang.

  • Turneringen spilles samtidig med herrernes EM hvert fjerde år. Europeada blev første gang spillet i 2008.

  • Både kvinde- og herrelandshold spiller om at kalde sig europamestre. I kvindeturneringen er ni hold med, mens 26 mandskaber er tilmeldt herrernes turnering.

  • Professionelle spillere er forbudte at have på holdkortet. Niveauet svarer ifølge projektleder Ruwen Möller til Jyllandsserien eller den femtebedste tyske række.

Det fik både spillere og den occitanske bænk til at se rødt. Og så endte finalekampen i stedet i masseslagsmål, jagt på modstandere samt tre røde kort, beretter avisen.

Den ærgerlige afslutning sætter ifølge Europaeda 2024s projektleder, Ruwen Möller, et ellers succesfuldt stævne i et rigtig dårligt lys.

- Kampen var jo afgjort, og det var en voldsom tackling, men... De kommer jo decideret op at slås. Jeg kan kun takke dommerne. De har næppe set alt i den situation, men de løste den. Jeg havde lige hentet overborgmesteren ind til præmieoverrækkelse, og det bliver jo dybt pinligt for os som arrangør, at vi har nogen med, der opfører sig på den måde, siger Ruwen Möller til Flensborg Avis.

Herrerne fra Sydslesvig (dansk mindretal) gik næsten hele vejen, men måtte se sig slået af Friûl i den ene semifinalekamp.

På kvindesiden fik Sydslesvig en flot tredjeplads ved stævnet.

Efter 175 år er genial krigssejr stadig en del af en hel bys DNA

Foto: Fredericia Museum
Udgivet

I disse dage fejrer Fredericia 175 års jubilæum for slaget mod de slesvig-holstenske soldater i et borgerkrigsramt Danmark.

Lørdag står Fredericia på den anden ende. Byen fejrer 175 års jubilæet efter slaget mod de slesvig-holstenske tropper i et Danmark, der i tre år havde været plaget af borgerkrig.

6. juli-dagene skydes i gang med kanosalutering tidligt om morgenen. Fotoarkiv. Foto: Fredericia Kommune

Hvis man skruer tiden 175 år tilbage til klokken 01 om natten mellem den 5. og 6. juli 1849, begyndte det, som eftertiden betegner som et af de mest berømte danske slag. Danskerne gik til angreb mod de slesvig-holstenske soldater, som havde belejret Fredericia i næsten to måneder.

Men hvad fjenden ikke vidste, var, at snarrådige generaler havde udtænkt en krigsstrategi, som aldrig var set før, og som skulle vise sig at blive altafgørende for Fredericia og slutningen på den 1. Slesvigske Krig nogle dage senere.

Overgeneral Bülow var en af hjernerne bag slaget ved Fredericia den 6. juli 1849.

- Den danske hær var i 1849 slet ikke stærk nok til landkrig mod en slesvig-holstenske hær, der var dobbelt så stor som den danske og støttet af den preussiske hær, fortæller Karsten Merrald Sørensen, der er historiker og direktør ved Fredericia Museum.

Derfor skulle der kreative krigsstrategier til.

Fredericia efter slaget den 6. juli 1849.

I Fredericia opholdt der sig ifølge historikeren i foråret og frem til dagene før den 6. juli 'kun' omkring 5000 danske soldater. Alt for få mod de omkring 14.000 slesvig-holstenske soldater, som havde omringet fæstningsbyen uden for Fredericias volde i flere måneder.

Men i dagene op til den 6. juli lykkedes det, uden at fjenden opdagede det, at få fragtet omkring 20.000 danske soldater blandt andet fra Helgenæs på Mols og Als via Fyn til Fredericia og smuglet dem ind i fæstningsbyen.

Historien er fortsat meget levende i Fredericia. Voldanlægget eksisterer næsten om det stod under slaget i 1849 og benyttes flittigt af fredericianere. Foto: Fredericia Kommune

- Det skete ved, at man simpelthen narrede den slesvig-holstenske hær, forklarer Karsten Merrald Sørensen.

De fremmede soldater var fulgt med generalmajor Rye og hans tropper op i Jylland, så de var langt fra Fredericia. Og ved Als befandt sig en tilsvarende flok slesvig-holstenere over for generalmajor de Mezas danske tropper.

Uden fjendens viden gik generalmajor Rye og 4000 af hans soldater ombord på et skib ved Helgenæs og sejlede tilbage ned langs kysten, hvor de gik i land på Fyn. Generalmajor de Meza lavede tilsvarende manøvre - og tog 5000 mand af sine tropper og sejlede også mod Fyn.

Herfra blev de alle fragtet fra Strib ved Middelfart og den korte vej over Lillebælt til Fredericia, hvor de kunne gå i land inden for voldene - altså lige midt i byen og ude af syne for slesvig-holstenerne.

Generalmajor de Meza førte 5000 af sine danske tropper fra Als til Fyn, hvorfra de blev sejlet direkte ind i Frederica by - ude af syne for den slesvig-holstenske fjende. Foto: Fredericia Museum

- Det var og er stadig en militær genistreg udtænkt af overgeneral Frederik Bülow sammen med blandt andet generalmajor Rye og generalmajor de Meza, siger Karsten Merrald Sørensen.

Fredericia ligger ved det absolut smalleste stykke ved Lillebælt, og der er kun få kilometer til Fyn, hvor man uset kan sejle helt ind i byen.

Historierne går på, at for fjenden ikke skulle kunne høre de mange soldater i byen, lagde man halm i gaderne, for at de slesvigske-holstenske soldater ikke skulle opdage, at der var kommet så mange kampduelige mænd inden for voldene.

- En anden genistreg, udtænkt af Bülow, de Meza og Rye og nogle af de andre øverst befalende, var, at de ville angribe om natten, hvilket i 1849 var helt uhørt. Det betød, at de danske tropper i ly af mørket stormede ud af voldens porte og angreb fjenden.

De historiske begivenheder i Fredericia den 5. og 6. juli 1849

Der var borgerkrig i Danmark, da fyrstendømmerne Slesvig og Holsten ønskede at løsrive sig for at blive en del af det tyske forbund.

Slesvig-holstenerne hentede støtte hos kongen af Preussen og i den tyske forbundshær.

I forsommeren 1849 havde slesvig-holstenerne i flere måneder belejret fæstningsbyen, da den danske overkommando besluttede at samle den størst mulige styrke bag Fredericias volde for at angribe de fjendtlige styrker, der lå omkring byen.

Tidligt om morgenen den 6. juli 1849 blev der udkæmpet et blodigt slag om Fredericia.

Aftenen før juli forberedte man angrebet, og lidt efter midnat rykkede soldaterne ud. Det var en hård kamp, men det lykkedes den danske hær at slå fjenden tilbage og på flugt.

I fæstningen var der ca. 24.000 danske soldater, og heraf skulle de 19.000 i kamp.

Fjenden rådede over ca. 14.000 mand.

De danske tab var på omkring 1.850 faldne og sårede.

Krigergraven i Kongensgade i Fredericia med navnene på 500 faldne soldater fra før og under slaget.

Kilde: Fredericia.dk

Genial krigsførelse

Efter hårde og lange kampe blev slesvig-holstenerne tidligt på morgenstunden den 6. juli drevet på flugt og belejringen ophævet. Overraskelsesangrebet virkede, og selvom begge sider led store tab, blev det til en historisk sejr for den danske hær.

Mere end 20.000 danske soldater havde gjort deres pligt i en snedig udtænkt militærisk manøvre.

General Oluf Rye blev skudt ved slaget i Fredericia den 6. juli 1949. Foto: Fredericia Kommune

- Det er genialt tænkt og et klasseeksempel på, hvordan man skal udføre sådan et angreb i en situation, hvor den danske hær slet ikke var stærk nok til en landkrig, fortæller Karsten Merrald Sørensen.

- Desuden er det her, at byen virkelig foldede sit potentiale som fæstningsby ud. Den virkede simpelthen, som den var tænkt af kong Frederik den 3. i 1650 - 200 år før slaget den 6. juli i 1849.

Fredericia Fæstning 1819. Foto: Fredericia Museum
Overgeneral Bülow under slaget ved Fredericia i 1849. Foto: Privatfoto

175 år efter fester de fortsat i fæstningsbyen

Dén sejr har man stort lige siden i dagene omkring den 5. og 6. juli fejret i Fredericia.

- Det er vildt, at vi her 175 år efter fortsat har den fejring, og det kan vi kun, fordi den er blevet en meget vigtig del af byens DNA og identitet, som er meget forståelig og nærværende for byens borgere, mener Karsten Merrald Sørensen.

Fejringen af 6.-julidagene har kun været afbrudt af coronapandemien i 2020, og så i to år under 2. Verdenskrig.

Hvert år den 5. juli om aftenen er der fakkeltog i Fredericia, som flere hundrede mennesker deltager i. Foto: Fredericia Kommune

- For mig som historiker er det fantastisk at se, at folk i alle aldre deltager i de forskellige arrangementer, og hvor der altid er i hundredevis af mennesker på gaderne, siger Karsten Merrald Sørensen.

Soldater klædt i uniformer fra 1849 går her i sørgemarchen, som undervejrs skifter til sejrsmarch. Undervejs spilles musik, synges sange og holdes taler. Frem til Krigergraven er processionen en sørgemarch, der føres an af soldater fra garnisionen. Sørgemarchen afsluttes med en tale ved Krigergraven, der er et gravmonumentet for de soldater, som faldt under slaget i 1849. Herefter fortsætter processionen som sejrsmarch. Undervejs gøres der holdt ved Landsoldaten, hvor en indbudt gæst holder tale, inden processionen ender tilbage ved Bülows Plads.

- Og her er jeg sikker på, at den fysiske kulturarv også betyder meget for det nære tilhørsforhold til den 6. juli-fejringen. Du kan jo den dag i dag bevæge dig rundt på voldene omkring byen, gå ind i centrum via Prinsens Port i voldanlægget, som er bevaret, og statuen 'Den tapre landsoldat' står lige foran den gamle port i volden, som et minde om verdens første monument for den menige soldat. Den slags er sindssygt stærke symboler, og det er med til at bevare og markere den vigtige historiske begivenhed i Fredericia.

Den 6. juli er der hvert år første en sørgeprocessioner til ære for de faldne soldater, som går over i en og sejrsprocession - her deltager både værnepligtige soldater og alle med lyst til at gå i processionerne. Foto: Fredericia Kommune

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com