Julie lider af svær anoreksi: - Jeg vil bare gerne leve livet
26-årige Julie Larsen har været indlagt flere gange på grund af anoreksi. En lidelse der startede med at leve og spise sundt. Nu har spiseforstyrrelsen så stor magt over hende, at hun konstant er i behandling for underernæring.
- De seneste par år er det gået meget ned ad bakke.
Sådan lyder det fra Julie Larsen, da vi møder hende ved Lokalpsykiatrien ved havnen i Odense, hvor hun ofte går til samtale for sin spiseforstyrrelse.
Det begyndte med tanker om at leve og spise sundt og passe på mig selv og min krop. Jeg tænkte, at fysisk havde jeg ikke behov for slik og usunde ting. Mennesket behøver ikke sukker for at have det godt.
Julie Larsen
Hun er 26 år, og siden hun var 15, har hun været diagnosticeret med anoreksi. Lidelsen er taget voldsomt til de senere år, og hendes store grønne dunjakke står i voldsom kontrast til benene, der stikker ud under.
- Jeg har forsøgt forskellige behandlingsformer og bosteder, men uden at der er noget, der har hjulpet mig, fortæller Julie Larsen.
Den alvorlige spiseforstyrrelse har betydet jævnlige indlæggelser på endokrinologisk afdeling for at blive fysisk stabiliseret, da hendes vægt bliver alt for lav. Et indlæggelsesforløb med få dages udskrivelse, hvorefter Julie Larsen skal vende tilbage i behandling.
Spiseforstyrrelsen kom snigende
Som 15-årig blev Julie Larsen indlagt første gang for sin spiseforstyrrelse, men lidelsen var startet flere år tidligere.
- Spiseforstyrrelsen er kommet snigende et par år forinden, tænker jeg. Det begyndte omkring konfirmationsalderen.
Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark. Fem forskningsprojekter - ét fra hvert af regionens fem sygehuse - er med i projektet "Et Sundere Syddanmark", og det er op til borgerne via SMS-stemmer at bestemme, hvilke af projekterne der skal have del i en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Fælles for projekterne er, at de tilrettelagt sådan, at borgerne bliver inddraget i forskningen.
Puljen fordeles med 1 million kroner til det projekt, der får flest SMS-stemmer, 600.000 kroner til andenpladsen og 400.000 kroner til tredjepladsen.
Et Sundere Syddanmark er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV 2/Fyn og TV SYD.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres ved et finaleshow i Cortex Park i Odense som bliver sendt direkte på TV 2/Fyn og TV SYD tirsdag den 3. november.
Julie Larsen havde ikke opfattelsen af, at hun var ved udvikle en spiseforstyrrelse, da hun gradvist begyndte at ændre sin kost.
- Det begyndte med tanker om at leve og spise sundt og passe på mig selv og min krop. Jeg tænkte, at fysisk havde jeg ikke behov for slik og usunde ting. Mennesket behøver ikke sukker for at have det godt.
En spiseforstyrrelse indebærer, at man har konflikter med sin identitet og måden, man opfatter sig selv på, som bliver for konkret. Det kunne for eksempel være, at hvis man er tynd, så er man glad, et godt menneske eller succesfuld.
Maria Guala, overlæge
Slik og sukker blev langsomt skåret fra kosten, men det udviklede sig hurtigt til at omfatte andre ting, som kalorier og vægt. Julie Larsens tanker om at leve sundt blev til en kontrol.
- Jeg tror, at det var let for mig at ty til de tanker, for det var noget jeg kunne kontrollere. Jeg kunne hurtigt styre, hvad jeg indtog, og hvad jeg ikke indtog. Jeg kunne se, at hver gang jeg gik op på min vægt, så var tallet mindre. Hver gang.
Konflikter med sin identitet
Ved Lokalpsykiatrien i Odense går Julie Larsen til samtaler med specialist i psykoterapi og overlæge Maria Guala. I sit arbejde møder hun mange unge mennesker med spiseforstyrrelser, og hun lægger vægt på, at en spisefortyrrelse er en psykiatrisk lidelse.
- En spiseforstyrrelse indebærer, at man har konflikter med sin identitet og måden, man opfatter sig selv på, som bliver for konkret. Det kunne for eksempel være, at hvis man er tynd, så er man glad, et godt menneske eller succesfuld, siger overlæge Maria Guala.
Hun er overlæge i teamet for spiseforstyrrelser ved Psykiatrien i Region Syddanmark, og hun er leder for et projekt, der ønsker at udvikle et computerspil til personer med spiseforstyrrelser. Spillet skal hjælpe personer med spiseforstyrrelser med at træffe valg om deres eget liv.
Selvom spiseforstyrrelser har været kendt i mange år, ved man ikke så meget om lidelsen. Men ifølge Maria Guala ved man noget om, hvad der kan starte en spiseforstyrrelse.
- Triggere kan være stressfaktorer som at gå ind i puberteten, blive gravid og føde eller overgangsalderen. Det er forandringer i livet, som indebærer forandringer i kroppen, fortæller overlægen.
Store emotionelle ændringer i livet kan også være en trigger. Det kan for eksempel være sin egen skilsmisse eller sine forældres, lyder det fra Maria Guala:
- Det er triggere. Det er ikke årsager til spiseforstyrrelser. Man ved ikke så meget om selve årsagerne.
Årsager skal blandt andet findes ved personernes mentale modstandskraft.
Spiseforstyrrelsen lå lige til højrebenet
I psykiatrien arbejder læger som Maria Guala med en såkaldt stress- og sårbarhedsmodel, som kan bruges til at vurdere indflydelsen af stress på ens mentale sårbarhed. Personers sårbarheder er forskellige og stressfaktorer vil derfor have forskellige udfald, hvor nogle personer nemmere vil udvikle en psykisk lidelse. Noget som Julie Larsen kan genkende:
- Personlighedsmæssigt har det ligget lige til højrebenet, at jeg har udviklet en spiseforstyrrelse, fortæller Julie Larsen
- Den her perfektionistiske 12-talspige, der gerne vil leve op til mine egne høje krav og de forventninger, som jeg tænker, at andre har til mig.
LIDELSE MED STORT TABU
Officielt har 75.000 personer i Danmark en spiseforstyrrelse, men det forventes, at tallet er meget højere, da lidelsen er forbundet med stort tabu. Spiseforstyrrelse er en fællesbetegnelse for tre lidelser, hvor anoreksi, som Julie Larsen lider af, nok er den mest kendte. Den er kendetegnet ved et vægttab, som er fremkaldt og vedligeholdt af personen selv. Ved bulimi indtager man store mængder mad, hvorefter man tvinger sig selv til at kaste det op. Fælles for både bulimi og anoreksi er, at lidelserne forårsager store vægttab.
Den sidste og nyeste spiseforstyrrelse er tvangsoverspisning, hvor en person gentagne gange spiser store mængder mad inden for kort tid. Tvangsoverspisning kaldes i praksis for BED (Binge Eating Disorder), og tal fra Psykiatrifonden anslår, at op mod 50.000 personer mellem 15 og 45 år lider af BED i Danmark.
Det store tabu, som er forbundet med at lide af en spiseforstyrrelse, kan gøre det svært for personer at indse, at de behøver hjælp eller at bede om hjælp.
Selve triggeren for Julie Larsens spiseforstyrrelse skal måske findes i hendes familieliv. En trigger i hendes tidlige teenageår som sammen med hendes sårbarhed kan være skyld i hendes mangeårige spiseforstyrrelse.
- Der har været nogle ting på hjemmefronten, som har været problematiske og svære at være vidne til.
Julie Larsens storesøster blev ramt af sygdom, og det påvirkede Julie Larsen mere end hun på det tidspunkt var klar over.
- Når jeg tænker tilbage, så var det nogle skræmmende ting der skete i forbindelse med hendes sygdomsforløb, hvor jeg var bekymret og oplevede angst på hendes vegne.
En svær lidelse at forstå
I mere end 12 år har Julie Larsen nu levet med sin spiseforstyrrelse, som har betydet flere indlæggelser. Det er svært at blive fri af en spiseforstyrrelse, når den først har fået kontrol over en.
- Det er en selvdestruktiv lidelse, og det er en form for forkert håndtering af nogle ting, som er svære.
Det kan være svært for personer, der ikke lider af en personforstyrrelse, at forstå, hvad der kan få en til at udvikle og bibeholde en spiseforstyrrelse. Julie Larsen forstår godt, at det kan være svært at sætte sig i hendes sted.
- Personer, der har det godt med dem selv og som er tilfredse med dem selv og deres liv, vil ikke udvikle en spiseforstyrrelse, fordi det er så selvdestruktivt, forklarer Julie Larsen og tilføjer:
- De ville aldrig byde dem selv at gå igennem flere dage uden vådt eller tørt.
Det hjælper ikke at gå med problemerne selv
Julie Larsens spiseforstyrrelse er taget til i de senere år, og nu synes vejen ud af spiseforstyrrelsen ualmindelig lang. Derfor har hun en klar opfordring til personer, som måske går og kæmper med nogle ting, der er svære at tale om.
- Det med selv at gå med nogle ting, som er svære, hjælper ikke. Så al den hjælp man kan få, hvor man kan åbne op. Al åbenhed om, hvad der foregår inde i én, er godt og hjælper.
For Julie Larsen fortsætter kampen mod spiseforstyrrelsen, og håbet om at kunne blive fri af den. Men hun er stadig svært syg, og indlæggelserne og samtalerne hos Lokalpsykiatrien fortsætter.
- Jeg har svært ved at give mig selv lov til at nyde og bare nyde livet. Hvis der var noget, jeg gerne ville lære, så var det bare at leve livet.
