Novo Nordisk Fonden har givet 4,8 mio. kr. til et fireårigt projekt. Her har lærer og elever på HTX i Esbjerg selv bygget en målestation, der indsamler klima- og vandmiljødata fra to små søer.
Den ligner et lille månefartøj. Men det er altså en målestation, som elever og lærer selv har bygget.
Fire blå pontoner skal holde den flydende på vandet. 160 kilo er kampvægten. Indeni spinder den data til gavn for senere analyser af søens sundhedstilstand.
Det er cool at nørde sig ned i et emne.
Mikkel Bohm, Astra, København
Målestationen er her på vej ud på sin jomfrurejse på Kvaglund Sø.
Foto: Finn Grahndin, TV SYD
Ildsjæl brænder for det
Bag det hele står underviser og ildsjæl på HTX Steffen Podlech.
- Jeg brænder for naturvidenskab, siger han.
Sammen med 15 elever fra Rybners tekniske gymnasiums science-klub (science betyder videnskab) har han søsat det 4,8 mio. kr. dyre projekt, som vel at mærke foregår i fritiden. For også eleverne er vilde med at prøve kræfter med et konkret projekt.
Vejr, vind og giftstoffer
De har nu søsat den selvbyggede målestationen, som de næste to år vil indsamle data fra Kvaglund Sø og Spangsbjerg Møllesø. De to søer er forbundet med Møllebækken, som igen er forbundet med Ho Bugt og Nationalpark Vadehavet.
Fremover består arbejdet i at indsamle og analysere data fra målestationen for herefter at dele datasæt og viden med folkeskoler, universiteter og kommuner.
- Målestationerne gør os i stand til at indsamle data om nedbør, lufttemperatur, vindretning, vindhastighed og forskellige vandkemiske parametre. Det vil give os en helhedsforståelse af de klimaparametre, som påvirker vandmiljøet i de to søer, siger Steffen Podlech.
Vil engagere de unge
Projektet i sig selv er interessant, men bagtanken er at engagere unge i naturvidenskab og teknologi.
- Eleverne får et indblik i, hvordan det er at arbejde ingeniørvidenskabeligt. De kommer til at arbejde eksperimenterende og med at bringe fag som matematik, fysik, kemi og teknologi i anvendelse.
Initiativet og projektet får stor ros i Astra, som er det nationale naturfagscenter. I Astra arbejder man for at styrke undervisere og rammerne for den naturfaglige undervisning i skolerne. Direktør Mikkel Bohm kalder simpelthen det esbjergensiske projekt for "et skoleeksempel" på, hvordan man engagerer de unge i naturfag.
- Når de unge oplever, at fagene bliver virkelighedsnære og relevante, stiger motivationen stærkt, og flere bliver interesserede, siger han.
Direktør i Astra Mikkel Bohm kalder Esbjerg-projektet for et skoleeksempel.
Foto: TV SYD
Deler viden
Mikkel Bohm peger på det store behov for kloge hoveder og hænder til fremtidens grønne omstilling, fordi den udvikling netop kommer til at dreje sig meget om nye energiformer, hvor naturfag selvfølgelig står stærkt. Og så siger han - med et glimt i øjet:
- Det er cool at nørde sig ned i et emne. Det er kommet for blive.
Folkeskoler, lærere, Esbjerg Kommune og Aalborg Universitet Esbjerg får adgang til data fra projektet.
Projektet løber frem til 2024.
Rosenmager har skabt særlig rose til ære for sin afdøde søn
Han har leveret roser i tusindvis til Vejle Kommune. Men han har også en rose tilegnet sin datter. Og sin søn David, der kun blev 16 år.
Han er 73 år. Pensionist. Han kunne bare blive liggende, men klokken syv om morgenen står han op. Roserne venter. De er hans venner. Hans kærlighed. Hans liv.
- Jeg går først ind igen klokken ti om aftenen. Medmindre der er fodboldlandskamp med Danmark. Jeg bruger nok 100 timer om ugen. Men man skal ikke have ondt af mig. Jeg nyder det, siger Per Eskelund Mortensen.
Det gør han så meget, at han gerne står og falder i svime over en roses duft og design.
Gram Slots Rose vækker gerne stor interesse, når han holder foredrag om sin viden om roser.
Personligt forhold til roser
Rosenmageren står der på et skilt ved Hvejselvej 119 i landsbyen Bjerlev. Her står – ja rigtigt gættet – nogle roser i en hvid nuance.
- Det er Sara, siger han med et glimt i øjet.
Sara hedder hans datter. Ordene kommer ud af hans mund fyldt med stolthed. Roser er ikke bare roser, som det nok er for os andre. Roser er for ham dybt personlige. Hvor dybt vender vi tilbage til. Først en tur ind til ”børnene”, som han siger.
Sådan ser Sara ud. Rosen Sara.
Dur - dur ikke
Rummet er – ja rigtigt - fyldt med roser. Det er her, de begynder deres barndom, og efterhånden som de vokser sig større, bliver de pottet om og får stadig støtte krukker at vokse i. Hvis altså de overlever Per Eskelunds sortering. Og den kan godt være hård.
- Det kan jo ikke nytte at bruge en masse tid og energi på roser, som alligevel ikke bliver til noget, siger han.
Men de ”børn”, der klarer sig og vokser sig sunde og flotte – bliver flyvefærdige - får lov til at komme herfra og ud på marken. Det er en proces, der tager tid. Så hvis du tager imod tilbuddet om at få udviklet en personlig speciel rose til din udkårne, må du have tålmodighed.
- Det tager i hvert fald seks år, men man kan jo vælge en af de, der står som foreløbig eneste eksemplarer og som kan mangfoldiggøres, siger han.
Pollen fra roserne skal bruges til nye spændende roser.
Bier må ikke komme ind
I et andet drivhus foregår podningen. Her er der adgang forbudt for bier, som kan forstyrre podningen. Han skal jo vide, hvilke roser han parrer med hvilke.
- Så jeg har sat et stopskilt op med en bi og en streg henover, så de kan se, at her må de ikke komme ind, siger han. Igen med det der hyggelige glimt i øjet.
Hans enmandsfirma startede i 1988. I 2007 kom der virkelig gang i den, da han skulle finde en rose til Vejle Kommune og producere 9.500 roser i forbindelse med kommunesammenlægningen.
Bier kan rode godt rundt i den systematiske podning, hvis de kommer indenfor i forædlingsafdelingen.
Wow
Hvert år forædler han roser i titusindvis. Årligt sås cirka 25.000 frø af krydsninger mellem cirka 400 forskellige rosenarter. Det er trods alt noget for en pensioneret lærer fra Vonge skole. Men passionen er der ingen tvivl om.
Han taler meget gerne og længe om den svære proces og de mulige resultater, der mest beror på ”jeg tror, at hvis man nu….” og ”ren og skær held”.
Han stopper ved en krukke med roser, der ser ud til at folde sig langsomt ud med en rød farve, der først markerer sig, men så afløses af det endelige resultat: En gul rose, der simpelthen kalder på udtrykket WOW.
Der skal arbejdes meget med jord, og roserne skal flyttes rundt efterhånden som de vokser.
Kvinder er vilde med roser
Men her bliver Rosenmageren pludselig tavs.
- Jeg kan ikke sige noget. Det er en rose, der skal udvikles. Måske noget stort, siger han mystisk.
Roser er til kvinder. Mænd er høfligt interesserede. Sådan deler hans full time-hobby de to køn, siger hans erfaring ham, som når han får besøg fra for eksempel en haveforening. Så står mændene lidt i baggrunden og kigger på, mens kvinderne straks giver sig til at røre roserne og indsnuse duften af dem.
- I sin tid, da jeg solgte roser fra min bil, gad jeg end ikke kigge op fra avisen, hvis der kom en enlig mand. Hvis der kom et par, ville kvinden gerne hen og se på roserne, mens manden forsøgte at trække hende væk fra det, men kom der en kvinde alene, så var det med at smile sødt, griner han.
Det tog ham lang tid at få podet sig frem den rigtige farve, men nu trøster Davids rose ham hver dag.
Davids rose
Jo, roser kan noget. Og for Per Eskelund Mortensen kan de noget helt særligt. Nogle mere end andre selvfølgelig. I en krukke står der en rose, der drager øjet. Den lyser nærmest op. Og det er meningen. For rosen hedder David. Opkaldt efter hans søn, der kun blev 16 år.
- Han døde efter en fejloperation på Skejby Sygehus. Han havde en meget sjælden lungesygdom, som vi ikke kendte til og som pludselig brød ud. Efter nogle få måneder døde han mellem jul og nytår, fortæller Per Eskelund Mogensen med en stemme, der ikke levner tvivl om, at alle juledage siden og i fremtiden vil være uden julepynt, julesange og juleglæde.
Nu står roserne og lyser op som et minde.
- Så kan jeg se ham hver dag, siger han.
Pige på hospitalet efter vred bilist bremsede op foran studentervogn
En gårdejer blev onsdag sur over larmen fra en studentervogn, der skræmte hans heste. Derfor tog han sagen i egen hånd.
Stemningen var i top på studentervognen, hvor 30 elever fra Grindsted Gymnasiums 3.A. onsdag eftermiddag befandt sig. På anden og sidste studenterkørsel, resterede kun få stop. Men midt i dansen bemærkede Liv Søkilde Bendixen en sølvgrå Citroën overhale dem.
- Bilen kommer i høj fart op på siden af studentervognen. Jeg tænkte, det var mærkeligt i et sving på en lille vej. Næste sekund ligger vi alle ned, fortæller den 20-årige student til TV SYD.
Studentervognen var på vej ud af Hovborg ad Høllundvej, da personbilen overhalede. Herfra kørte den direkte ind foran vognen, for dernæst at lave en hård opbremsning, hvilket studentervognen derfor også gjorde. Sådan beretter både Liv Søkilde Bendixen og chaufføren fra Eventtrucks ApS, Søren Therkildsen.
Liv Søkilde Bendixen i midten af billedet.
Foto: Liv Søkilde Bendixen
Ifølge Søren Therkildsen var han uden mulighed for at nå at bremse. Det resulterede i, at studentervognen ramte bilen med omkring 35 kilometer i timen.
På ladet af studentervognen væltede alle studenterne rundt, hvilket betød, at flere slog hovederne. Én passager slog sig så meget, at hun måtte bringes til hospitalet.
- Alle i vognen falder rundt, efter de lige havde stået og danset. En af mine klassekammerater besvimer. Da vi træder vi ud af lastbilen, er der mange der græder og er chokerede, fortæller Liv Søkilde Bendixen.
Studenten der besvimede blev efterfølgende bragt til Esbjerg Sygehus, hvor hun senere på aftenen blev udskrevet. Hun fik en kraftig hjernerystelse og er mærket af slag på kroppen.
Ambulancen ankommet i Hovborg for at bringe en student til Esbjerg Sygehus.
Ud af den sølvgrå Citroën trådte en mand, der, ifølge Søren Therkildsen og Liv Søkilde Bendixen, i en hård tone skældte studentervognens passagerer ud:
- Det her kan I lære, fordi I er kørt forbi mine heste og gjorde dem bange med jeres fløjter og larm.
Det hændelsesforløb er chaufføren af personbilen dog ikke enig i.
"Har ikke ondt af føreren af studentervognen"
Manden i bilen var Morten Nielsen, og han fortæller, at tingene er foregået anderledes end fremlagt.
Han var i færd med at vaske en hest med sine to børn på gården mellem Hovborg og Glejbjerg, da han i det fjerne hørte musikken fra en studentervogn. Da den passerede, trak chaufføren, ifølge ham, i hornet. Noget han ser som en del af en generel problematisk adfærd.
- De kører for hurtigt og larmende forbi børn og dyr, og det er mangel på respekt, som jeg reagerer på, siger Morten Nielsen til TV SYD.
Herefter kørte han efter studentervognen. Han overhaler lastbilen i et 'normalt tempo', og da han var 100 meter foran den tændte han katastrofeblinket. Derefter lod han bilen sænke tempo i frigear, men pludseligt rammer studentervognen bilen, til stort chok for Morten Nielsen. Han mener ikke, at Søren Therkildsen var opmærksom.
Både Citroën og studentervogn led skader efter sammenstødet.
Foto: Liv Søkilde Bendixen
Da de begge steg ud, forklarede Morten Nielsen, sin utilfredshed med Søren Therkildsens ageren, da han passerede gården.
- Jeg har ikke ondt af chaufføren (red. Søren Therkildsen), som han har ageret. Jeg har det dog meget skidt med, at der er en der har slået sig, og er meget glad for, at hun ikke er kommet slemmere til skade, forklarer Morten Nielsen.
Må studentervogne ikke larme?
- Jeg siger ikke, at de ikke må larme, men de var ikke inde i byen. De må gerne have en fest, men dyr og børn bliver bange for lyde, de ikke er vant til, siger Morten Nielsen.
Søren Therkildsen genkender ikke fremlægningen om hverken at have brugt hornet ved forbikørslen, eller at Morten Nielsen bremsede, som han gjorde.
Har du trukket i hornet eller kørt ekstra langsomt forbi gården?
- Nej, han kørte lige ind foran og bremsede hårdt op. Jeg har ikke trukket i hornet, det er kun noget jeg gør inde i byen. Jeg bruger generelt ikke hornet i nærheden af børn eller dyr.
Har I larmet eller opført jer ekstra provokerende, da I kørte forbi gården og hesten?
- Nej, overhovedet ikke. Ingen larmede mere end normalt på turen, og det tog maksimalt 10 sekunder at passere dem, fortæller Liv Søkilde Bendixen.
Syd- og Sønderjyllands Politi modtog anmeldelsen onsdag kl. 15:31. Der venter fortsat videre efterforskning, hvorfor ingen personer er sigtet i skrivende stund, fortæller Søren Rønnov, Vicepolitiinspektør hos Syd- og Sønderjyllands Politi.
Efterforskningen skal fastlægge, om der er tale om en forsætlig eller 'uheldig' opbremsning samt tale med vidner.
Straffen for forseelsen er uvis, forklarer Søren Rønnov, da der kan være tale om både en færdselsforseelse, hvilket kan munde ud i bøde og/eller betinget eller ubetinget frakendelse af kørekortet. Dog kan der også blive tale om en straffelovsovertrædelse, hvis mennesker er bragt i fare. Her kan potentielt straffes med fængselsstraf. Dette er dog for tidligt at konstatere endnu, lyder det fra vicepolitiinspektøren.
Hos både Søren Therkildsen og kvinden, der måtte forbi sygehuset, Biak Tha Hnem Bawi Tlung, ønskes en straf for, hvad de mener var overlagt.
- Jeg håber, at han bliver straffet hårdt. Han har ikke kun skabt skader, men også berøvet os oplevelsen af den sidste studenterkørsel. Det var traumatisk for alle, og det er ikke fair, siger hun.
Søren Therkildsen (th.), har kørt studentervogne i to år.
Foto: Søren Therkildsen
Søren Therkildsen mener også, at det var en strafbar handling.
- Det var vanvidskørsel, han kunne bare have stoppet os på en anden måde.
Studenterkørslen kunne ikke reddes
Da situationen havde lagt sig, kørte cirka halvdelen af studenterne videre, trods smerter og flad stemning.
- Vi havde omkring syv stop tilbage. 14 af os tager med videre til det næste stop, hvor vi får isposer på. Vi prøvede, men festen var død, og flere sprang fra, siger Liv Søkilde Bendixen.
Torsdag har klassekammeraterne kommunikeret på besked, hvor flere fortæller, at de fortsat er chokerede og uforstående over for reaktionen.
Chikane mod studenterkørsler er dog en sjælden hændelse. Ifølge Claus Wilson Jørgensen, ejer af Eventtrucks ApS, der kørte studenterkørslen, opleves primært god stemning. Det er første gang, i de seks år han har ejet virksomheden, at sådan noget sker.
Vicepolitiinspektør Søren Rønnov stemmer i.
- Som leder af politiet husker jeg ikke, at der har været chikane mod studenterkørsler. Når det sker her, ser vi dog på det med stor alvor.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.
