Team Esbjerg åbner med sikker sejr i Kvindeligaen
Onsdag aften vandt Team Esbjerg 28-34 over Silkeborg-Voel i JYSK Arena.
Det esbjergensiske hold vandt første halvlegs sidste ti minutter 5-1 og forvandlede 12-10 til 17-11, og derfra var der i lange perioder tale om cruise control.
Michala Møller funklede med otte mål på otte forsøg og skilte sig ud fra en mængde af profiler, der ellers leverede noget mere rutineprægede præstationer.
Opgøret var cheftræner Tomas Axnér første i Kvindeligaen, efter at han i sidste uge debuterede som Esbjerg-træner med en sejr i pokalen og et trofæ i Super Cuppen i rygsækken.