Stor razzia på Esbjerg Havn var international indsats
Onsdag foretog Syd- og Sønderjyllands Politi sammen med andre myndigheder en større indsats ved et byggeri på havnen i Esbjerg.
Politiet ville onsdag ikke oplyse, hvad indsatsen handlede om, men det gør Beskæftigelsesministeriet nu i en pressemeddelelse.
De skriver, at det var en fælles myndighedsindsats mod social dumping i et samarbejde med Polen og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed om et koordineret tilsyn af en polsk vikarvirksomhed.
I et samarbejde med Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og Politiet er den polske vikarvirksomhed blevet undersøgt. Vikarvirksomheden udstationerer indiske arbejdere på byggepladsen i Esbjerg.
- Vi vil ikke finde os i, at spillereglerne på det danske arbejdsmarked ikke overholdes. Jeg er derfor glad for, at vores internationale samarbejde mod social dumping viser dets værd, siger Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i pressemeddelelsen.
33 indiske medarbejdere er blevet sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, da de ikke arbejdstilladelse til at udføre arbejde i Danmark.