Slut med hjemmearbejde, men Louise vil stadig arbejde hjemme: - Det giver mig ro og fordybelse

Danmark siger nu endegyldigt farvel til kravet om at arbejde hjemmefra, men Esbjerg Kommune vil fortsætte med at gøre brug af det. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Louise Liberty Dohrmann begyndte nyt arbejde i Esbjerg Kommune i december, lige da Danmark igen lukkede ned. Derfor måtte hun længe møde nye kollegaer på en skærm fra hjemmearbejdspladsen. Men et godt tilrettelagt introforløb og digitale kaffemøder gjorde starten let, og nu er hun glad for, at hun fortsat kan arbejde fra hjemmet en del af ugens dage.

I dag, mandag, kan vi i Danmark sige farvel til hjemmearbejde og møde ind på fuld tid, da det fra den 1. august ikke længere er en anbefaling at begrænse fysisk fremmøde i kampen mod covid-19.

Men ikke Louise Liberty Dohrmann. Hun sidder på sin hjemmearbejdsplads - også denne mandag:

- Jeg vil fortsat gerne arbejde hjemme en eller to dage om ugen. Det giver mig ro og fordybelse til nogle opgaver, og det fungerer også rigtig godt på de dage, hvor vi har mange møder, som alligevel også foregår på Teams, forklarer den 33-årige HR- og digitaliseringskonsulent i Esbjerg Kommune.

Introforløb hjalp til en god start

Hun begyndte nyt arbejde i kommunen midt i nedlukningen i december sidste år. 

Selvom det var meget specielt ikke at møde sine nye kollegaer, så har det alligevel fungeret for Louise Liberty Dohrmann at sidde hjemme:

- Fordi der blev strikket et introforløb sammen, hvor jeg mødte fysisk ind på min arbejdsplads med en kollega, jeg arbejder tæt sammen med i begyndelsen, så blev det faktisk en god og tryg start.

- Digitale kaffemøder guld værd

Udover introforløbet med fysisk fremmøde har daglige online kaffemøder også hjulpet Louise Liberty Dohrmann til at lære sine kollegaer at kende mere privat:  

- Sådan et 15 minutters digitalt kaffemøde er bare guld værd og fungerer supergodt. Selvom det selvfølgelig er mærkeligt kun at kende folk fra brystet og op, så kan man godt snakke privat om løst og fast og dermed komme til at kende folk lidt bedre, selvom det foregår digitalt, siger hun.

Efterhånden som coronavirussets fremmarch er bremset i samfundet, og restriktionerne dermed er løsnet op, er Louise Liberty Dohrmann og kollegaerne mødt flere og flere dage ind på deres arbejdsplads på Esbjerg Rådhus: 

- Selvfølgelig er det bedst at møde folk i virkeligheden, når man skal lære dem at kende  nærmere og også samarbejde. Men i forhold til at udføre mit arbejde har jeg stadig glæde af at kunne arbejde hjemme til nogle opgaver, og jeg trives også i det.

Louise Liberty Dohrmann er en af de ansatte i Esbjerg Kommune, som fortsat ønsker at arbejde hjemme. Foto: Privat.

Louise Liberty Dohrmann og hendes mand har en søn på halvandet år. Også i den sammenhæng er fleksible arbejdsfold en gave, mener hun.

- Det giver et nøk op i fleksibilitet med sådan en lille fyr også at tage vare på, så det fungerer utrolig fint for hele familien.

Hjemmearbejde stadig en mulighed efter corona

I Esbjerg Kommune har man besluttet, at erfaringerne med hjemmearbejde under corona-nedlukningen overordnet set har været så gode, at det stadig vil være en mulighed for de ansatte at arbejde hjemme, hvor arbejdsfunktionerne tillader det.

- Vi giver de medarbejdere, der fortsat har lyst, mulighed for at arbejde hjemme en til to dage om ugen. Det er selvfølgelig udelukkende i de funktioner, som ikke kræver fremmøde, siger Birgitte Stenderup, der er personale- og udviklingschef og HR-direktør i kommunen.

Hun understreger, at der ikke er lavet en fast formel for, om det er en eller to dage om ugen, hvor medarbejderne kan arbejde hjemme - men at det er i de enkelte afdelinger, at cheferne sammen med medarbejderne beslutter, hvordan det skal fungere.

Hjælpemidler til rådighed

- Desuden giver vi alle administrative medarbejdere mulighed for at få hjælpemidler som skærm, borde, stole, lys og lignende hjem, så de kan løse opgaverne, så arbejdsmiljøloven overholdes, siger Birgitte Stenderup.

Det er helt frivilligt for medarbejderne, om de vil fortsætte med at arbejde hjemme nogle dage om ugen, eller man vil møde ind på sin arbejdsplads alle ugens dage. Hos lederne kræver det ifølge HR-direktøren helt nye måder at være chef på:

- Den her coronaperiode har lært os nye ledelsesgreb, men den har også stillet helt nye krav til lederevne, da der er meget forskel på, hvordan folk arbejder og trives. Nogle trives bedst i nærhed og med tætte relationer - andre er selvkørende, det tager vi hånd om, så vi kan hjælpe lederne ude i de enkelte afdelinger, siger Birgitte Stenderup.

Galleri: Stort arkæologisk fund i Hedensted

Udgravningen har stået på længe, men det er først nu, at Vejle Museerne fortæller om deres usædvanlige fund ved Løsning Søndermark. Foto: Vejle Museerne
Udgivet

Langs motorvej E45 ved Hedensted har Vejle Museerne gravet en meget sjælden skat frem, der vidner og et krigerisk og rigt samfund. Se billederne fra fundet her.

Bilerne suser forbi Løsning Søndermark lige på kanten af E45, hvor der i øjeblikket bliver udviddet. De særligt opmærksomme bilister har fra tid til anden kunne bemærke jublende arkæologerne fra Vejlemuseerne, der efter eget udsagn har haft svært ved at få armene ned. De er nemlig i gang med at udgrave en gammel bosætning fra jernalderen.

Fund ved Løsning Søndermark:

  • 119 lanser og spyd

  • 8 sværd

  • 5 knive

  • 3 pilespidser

  • 1 økse

  • 1 ringbrynje

  • Fragmenter af minimum to edsringe/halsringe

  • Et bidsel

  • Fragmenter fra et signalhorn

  • Et hav af jern- og bronzegenstande, som endnu ikke er nærmere undersøgt og klassificeret.

  • Desuden er der fundet store mængder keramik, flint, mm., der viser at stedet har været beboet gentagende gange i løbet af mange tusinde år.

Størrelsen og betydningen kan udtrykkes klart.

- Udgravningen har vist sig at overgå alle vores forventninger, fortæller arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen fra Vejlemuseerne.

Herunder kan du se billederne fra udgravningen.

Ved udgravningen blev det fundet to edsringe. Et kendt magtsymbol fra jernalderen. Foto: Vejle Museerne
Det er ikke kun våben, der blev fundet, her viser arkæologen et komplet offerkar frem. Foto: Vejle Museerne
Her ses sværd og andre våben. Foto: Vejle Museerne
En stor lanse var blandt de i alt 199 lanser og spyd, der blev fundet. Foto: Vejle Museerne
Her ses ringbrynjen, som betegnes som det største fund ved udgravningen. - Den tunge metalvest er sammensat af over 20.000 små ringe, og det er altså noget ganske særligt - også i år 400. Den har været virkelig værdifuldt, for det er kæmpe arbejde at lave. Det er ikke noget alle mand har haft, forklarer Dorthe Horn Christensen, der også er arkæolog på udgravningen. Foto: Vejle Museerne
Her ses flere spyd- og lansehoveder. - Den måde, krigsudstyret er gravet ned på, viser, at der er tale om ofring til de højere magter, forklarer arkæolog Dorthe Horn Christensen. Foto: Vejle Museerne
De mange skatte er fundet i forbindelse udvidelsen af E45 ved Hedensted. Her er flere sværd fundet. - Der sidder simpelthen nogle mennesker her, som har den sociale og økonomiske kapacitet til at samle mennesker omkring sig, og en af de måder at gøre det på, er ved at samle krigere og drage ud og deltage i krigshandlinger. Det er det, vi ser i denne gårdstomt her, fortæller arkæolog Elias Witte Thomasen. Foto: Vejle Museerne
Flere sværd og ringbrynjen. Brynjen blev desuden fjernet fra udgravningen med jorden omkring, da den skal graves frem på museet. Foto: Vejle Museerne

Flere tusinde elever deltager i nyt projekt - Skal åbne døren til forskningens verden

Udgivet

Gymnasieelever spiller i et forskningsprojekt om dansk historie en vigtig rolle. Torsdag fremlagde 300 af de i alt 3.000, der skal deltage i projektet, deres fund om helt almindelige danskere.

Torsdag var forskningen i fokus på Syddansk Universitet (SDU) i Kolding. 300 gymnasieelever, der spiller en central rolle, som "borgerforskere" i et forskningsprojekt, skulle nemlig fremlægge deres resultater.

Emnet var familierevolutionen i 1960- og 70erne. Eleverne havde derfor interviewet borgere, der levede i perioden, om oplevelser og erfaringer fra perioden.

- Vi så de her store forandringer med kvinder, der fik uddannelser og kom på arbejdsmarkedet. Vi kender meget til det fra politik og statistik, men ved meget lidt om, hvordan de dramatiske forandringer blev oplevet hjemme i familierne, forklarer en af forskerne bag projektet, Cecilie Bjerre, Ph.d., adjujnkt, historie, Syddansk Universitet.

Cecilie Bjerre, Ph.d., adjujnkt, historie, Syddansk Universitet. Foto: Anne Sophie Lindinger

For eleverne, der får forskerkasketten på, giver det ikke bare viden om familierevolutionen, men også et indblik i, hvad det vil sige at begå sig i forskningens verden.

- Deltagelsen betyder, at man som gymnasieelev mærker historien i live og forstår ens egen plads i den, når man eksempelvis taler med en ældre borger på et plejehjem, siger Cecilie Bjerre.

Familierevolutionen i 1960- og 70erne.

Under familierevolutionen blev kernefamilien bestående af mor, far og børn udfordret af nye eksperimenterende familieformer. Eksempelvis så man flere flytte i bofællesskaber og kollektiver. Samtidig kom flere og flere kvinder ud på arbejdsmarkedet, hvorfor snakken om ligeløn og -stilling blussede op. Dertil blev flere børn blev sendt i dagsinstitutioner.

Desuden var perioden præget af, at kvinder tog magten over egen krop og seksualitet. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende steg siden slutningen af 1960’erne, og i dag er førstegangsfødende kvinder 29 år i snit mod 23 i 1960’erne.

Kilde: Danmarkshistorien.dk og faktalink.dk

Forskningsprojektet er kun lige begyndt, for over de næste fem år skal i alt 3.000 gymnasieelever indsamle omkring 10.000 livshistorier og interviews, der tilsammen skal blive til én stor database.

Åbner en dør til forskningens verden

Under familierevolutionen ændrede kønsrollerne sig og kvinderne fik en større stemme i hjemmene, men også på arbejdsmarkedet. Dog favnede resultaterne, der torsdag blev præsenteret, bredere end det.

Her var både mønsterbrydere og afghanske familier nemlig blandt de præsentationer, der blev fremvist.

- Jeg har talt med en person, der har haft en hård barndom, men brugt det som en styrke, de erfaringer han har fået, og dermed blevet mønsterbryder, forklarer Christoffer Lundblad Jensen fra Haderslev Katedralskole om sit interview.

Christoffer Lundblad Jensen deltager i forskningsprojektet og er elev på Haderslev Katedralskole. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

For Line Fadi fra Fredericia Gymnasium, tog hun afsæt i sit afghanske ophav til at gøre klogere på den almindelige afghanske familie.

- Vi har lavet en plakat, hvor vi fortæller om mennesker i vores liv, der kommer fra Afghanistan. Ofte hører man om afghanske menneskers oplevelser med krigen og dens påvirkning på deres liv, men ikke rigtigt om den helt almindelige afghaner og deres liv, fortæller hun.

Line Fadi præsenterede sine resultater om 'den almindelige afghanske familie' ud fra sin plakat. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

På Syddansk Universitet er gymnasieelevernes bidrag ikke den eneste gevinst, man håber på at få ud af projektet. Håbet er, at nogle af eleverne ser en karriere i forskningens verden.

- Det er ret interessant og jeg har endnu ikke besluttet, hvad jeg vil, så det er bestemt ikke udelukket, at jeg vil gå i retning af forskningen, fortæller Christoffer Lundblad Jensen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com