Skoleelev skal til sygeeksamen, efter hans eksamensopgave forsvandt i posten

Foto: Jeppe Kyvsgaard, TV SYD
Udgivet

Postnord satte gang i et eftersøgningsarbejde, men det lykkedes aldrig at finde de tabte eksamensopgaver. Det må Malthe Magnusson nu tage konsekvensen af.

For Malthe Magnusson og 11 af hans klassekammerater på 9. årgang på Vitaskolen i Esbjerg blev der lagt en dæmper på translokationen onsdag aften.

For selvom de fik overrakt deres eksamensbevis, så stod der under skriftlig matematik, at faget er betinget bestået.

Det skyldes, at deres eksamensopgaver i skriftlig matematik ikke nåede sikkert frem til censoren i Aarhus, fordi der var gået hul på pakken, der blev sendt med Postnord.

Sådan så pakken ud, da den nåede frem til censoren. Foto: Privatfoto

Eneste løsning er at sende de 12 elever op til en sygeeksamen i december.

- Det er irriterende - også fordi jeg skal starte på min mekanikeruddannelse efter sommerferien, og i grundforløbet har jeg ikke matematik til at starte med. Så det bliver lidt sværere, siger Malthe Magnusson, der under alle omstændigheder godt kan starte uddannelsen.

Men det var ikke med skoleleder Ole Lerkes gode vilje at sende Malthe Magnusson og hans klassekammerater op til sygeeksamen på baggrund af en hændelse, som eleverne hverken har lod eller del i.

Han forsøgte derfor at overtale Undervisningsministeriet til at lade elevernes årskarakterer stå som eksamenskarakteren. Men det kunne ikke lade sig gøre.

- Jeg synes, det er ærgerligt. Det er trods alt så sjældent, at sådan noget sker. Kunne man ikke have fundet en løsning for de 12 elever? Det havde jeg virkelig håbet på, siger Ole Lerke, der forstår, at det har lagt en dæmper på det, der skulle have været den endelige forløsning for eleverne.

Ole Lerke er skoleleder for Vitaskolen. Foto: Jeppe Kyvsgaard, TV SYD

Samme frustration sidder Malthe Magnusson nu tilbage med.

- Det er irriterende. Jeg havde håbet, at vi havde fået lov til at ophæve årskarakteren til eksamensbevis i stedet for sygeeksamen, siger Malthe Magnusson.

Heldigvis kan han godt starte på mekanikeruddannelsen efter sommerferien, men han kommer ikke udenom eksamen.

39 opgaver blev reddet

I alt manglede der 51 opgaver fra den kasse, som censoren havde modtaget. Det var originalerne, og der var ikke taget kopier.

Og for at gøre ondt værre var der tale om elever fra to specialklasser, der har fået særlig støtte til deres eksamensforberedelse.

Jeg tror, det her kommer til at ændre vores procedure

Ole Lerke, skoleleder, Vitaskolen

Opgaverne er aldrig blevet fundet, selvom Postnord satte gang i et eftersøgningsarbejde, hvor de gennemgik videoovervågning fra deres terminaler.

- Det er ikke lykkedes at finde de mistede opgaver. Men vi er opmærksomme, hvis de skulle dukke op, lyder det fra Postnords presseafdeling.

Da TV SYD talte med skoleleder Ole Lerke tidligere i juni, luftede han også sine frustrationer over Postnord.

- Vi kontakter selvfølgelig Postnord med det samme og ad flere omgange. Men vi føler ikke rigtigt, at de tager det alvorligt, og vi får sådan nogle standardsvar fra dem hver gang. Noget med at vi skal kontakte afsenderen, hvis vi vil have noget erstatning. Men det er jo os, der er afsenderen, sagde han.

Dengang forsikrede Postnord også om, at de tog sagen alvorligt og gjorde alt, hvad de kunne for at finde de mistede opgaver.

Alligevel lykkedes det skolen at finde frem til 39 af opgaverne på de computere, eleverne havde brugt. Dermed kunne 39 af eleverne undgå den sygeeksamen, som de sidste 12 så altså skal op i til december.

Nu skal jeg bare nyde min sommerferie

Malthe Magnusson, Esbjerg

Vil ændre procedure

Sagen har givet skolelederen stof til eftertanke.

- Jeg tror, det her kommer til at ændre vores procedure. Vi kommer til at sende en kopi, og så beholder vi originalen. Der kan også godt gå noget galt, når vi skal håndtere to sæt af de samme besvarelser. Men så er vi selv herre over fejlene og ikke så afhængige af, hvad andre gør, hvis det går galt, siger Ole Lerke.

Selvom det i starten var et slag i maven for Malthe Magnusson, så fylder det ikke så meget længere.

- Jeg har ikke tænkt så meget over det der med, at jeg skal til eksamen. Det må jeg bare tage, som det kommer. Det er, hvad der sker. Nu skal jeg bare nyde min sommerferie, siger han.

Varsel om vindstød af orkanstyrke

Udgivet

TV 2 Vejret har udvidet varselet om uvejr lørdag og søndag. Der er i Vadehavet risiko for vindstød af orkanstyrke.

Varslet gælder fra lørdag klokken 17 til søndag klokken 1, skriver TV 2 Vejret.

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer alle til at undersøge, hvad de har af løse genstande udenfor og eventuelt fastgøre dem.

Her er kønnet på de fire storkeunger - vær med til at give dem navne

Udgivet

DNA-test af fjerprøverne fra de fire storkeunger i Smedager viser, at der er én hun og tre hanner i reden. Du kan her give dit bud på, hvad de skal hedde.

Scroll længere ned for at give dine navnebud.

Jesper Legaard og Hans Skov sætter en GPS på en af stork den ene unge, som viser sig at være en af de tre hanunger. GPS'en blev sat på den 29. juni. Foto: TV SYD og Storkene.dk

Ringmærknings-id på storkeunger i Smedager

Han 3090 0979 + GPS 242838

Han 390 0978

Han 390 0977

Hun 390 3507

Den femte unge, som med en såret vinge i midten af juni blev bragt til vildtplejestation i Erfde i Tyskland, bliver ringmærket og kønsbestemt senere. Den indgår IKKE i navngivningskonkurrencen.

Du kan følge ungerne og forældrene i reden i Smedager døgnet rundt.

Nu skal ungerne have navne, og traditionen tro er det TV SYDs læsere og seere, som er med til at finde navnene.

Storkenavne i Smedager 2012 - 2024:

Navnene i parentes er forældrene til ungerne. Mellem 2011 og 2015 har ungerne ingen navne fået. Alle unger er ringmærkede.

  • 2024 ? (Connie og Thorkild)

  • 2023: Clara og Rune (Connie og Thorkild)

  • 2022: Cort & Vingegaard (Connie & Clyde)

  •  2021: Astra & Zeneca (Connie & Clyde)

  •  2020: Ronja (Bonnie og Clyde)

  •  2019: Anna & Lotte (Annika og Tommy)

  •  2018: Alma, Anton & Line (Annika og Tommy)

  •  2017: Alfred (Annika og Tommy)

  •  2016: Pippi (Annika og Tommy)

  •  2015: To unger (Annika og Tommy)

  •  2014: Tre unger (Annika og Tommy)

  •  2013: To unger, som ikke overlever et regnfuldt forår (Annika og Karlsson)

  •  2012: To unger (Annika og Karlsson)

Udfyld skema med dit bud på navne

Udfyld skemaet nedenfor senest den 10. juli klokken 12.00.

Du skal udfylde det hele, og vi vil meget gerne have din begrundelse for dine navneforslag.

Herefter vælger TV SYD de bedste og mest populære navnekombinationer. De vil efterfølgende blive sendt til SMS-afstemning, hvor alle kan stemme på deres favoritnavne.

Har du ikke et dansk otte-cifret telefonnummer eller et tysk ni-cifret telefonnummer, (du sætter landekode for Tyskland +49 foran nummeret), kan du ikke stemme via skemaet.

Send da i stedet en mail til peel@tvsyd.dk med navn, forslag, begrundelse og mobilnummer. Skriv 'storkenavn' i emnefeltet.

Sidste år hed ungerne Holger og Clara

Du skal give os dit bedste bud på fire navne, og vi vil meget gerne vide, hvorfor netop dé navne. Hvilke navne, du vælger, er helt op til dig.

Tidligere er unger flere gange opkaldt efter romanfigurer i Astrid Lindgrens børnebogsunivers. Sidste år fik Connie og Clydes to unger navne efter de to danske tennisstjerner - Holger Rune og Clara Tauson.

Og året før fik ungerne navne efter de danske Tour de France-helte Jonas Vingegaard og Magnus Cort.

Ungerne i 2021 under coronapandemien fik navnene Astra og Zeneca efter medicinalfirmaet, der lavede coronavacciner.

Tema

Storkene 2024

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com